Spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget:

”I lyset af det aktuelle fokus på Storskalaloven, som Inatsisar-tut i Grønland har vedtaget for nylig anmodes ministeren om atudarbejde og fremsende et resume af Storskalalovens hoved-elementer sammen med en oversigt over, hvilke væsentligeændringer loven gennemgik under behandlingen i Inatsisartut.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut), der har oplyst føl-gende:”Storskalaloven har til formål at fremme investeringer i oggennemførelse af storskalaprojekter, der ud fra en overordnetbetragtning vil have særlig betydning for den økonomiske ud-vikling i Grønland. Loven har endvidere til formål at gøre detteunder hensynstagen til befolkningens interesser.Efter storskalaloven kan Grønlands Landsstyre meddele et pro-jektselskab en storskalatilladelse. Tilladelsen giver projektsel-skabet ret til at indhente tilbud på og tildele ordrer om anlægs-aftaler på grundlag af lovens regler.Grønlands Landsstyre kan alene meddele et projektselskab enstorskalatilladelse, hvis to betingelser er opfyldt. For det førsteskal anlægsomkostningerne til projektet overstige fem milliar-der danske kroner. For det andet skal projektet være så stort, atdet ikke kan gennemføres, hverken ressourcemæssigt ellerkompetencemæssigt, med Grønlands egne virksomheder ogarbejdsstyrke.Ligesom en lang række andre lande – og i konkurrence meddem – forsøger Grønland at tiltrække investeringer til storska-laprojekter vedrørende ressourceudnyttelse, infrastruktur ogindustri. Grønland har derfor kun mulighed for at tiltrække ogfastholde sådanne investeringer, hvis de grønlandske vilkår forstorskalaprojekter er konkurrencedygtige i forhold til andrelandes vilkår. Det gælder også i forhold til lande med betydeliglavere lønniveauer og samlede omkostninger til arbejdskraft.Storskalaloven gør det derfor blandt andet muligt at anvendeudenlandsk arbejdskraft til bygge- og anlægsopgaver ved stor-skalaprojekter.Udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår reguleresaf storskalalovens § 10. Den fastsætter krav om acceptableløn- og ansættelsesvilkår (i stk. 1). Den fastsætter også krav2

om en mindsteløn (i stk. 8 og 9). Mindstelønnen skal svare tilden grønlandske grundløn. Grundlønnen for en ufaglært indenfor bygge- og anlægsområdet er nu 80,41 kr. i timen efteroverenskomsten mellem Grønlands Arbejdsgiverforening (GA)og Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Projekt-selskabet kan fratrække værdien af kost og logi, beklædnings-udgifter, forsikring og frirejser. Der kan dog ikke fratrækkes etstørre beløb end 17,50 kr. pr. time. Den kontante nettoløn bli-ver dermed 62,91 kr. i timen. Dette indebærer ikke, at den fak-tiske løn i en overenskomst med en udenlandsk entreprenør ik-ke vil kunne være højere end den i loven fastsatte mindsteløn.En grønlandsk arbejdstager har ligeledes udgifter til kost oglogi, beklædning og forsikring. En grønlandsk arbejdstager kanogså have udgifter til transport eller rejser i forbindelse med sitarbejde. Den kontante "nettoløn" for en grønlandsk arbejdsta-ger er derfor også lavere end mindstelønnen, selv om mindste-lønnen er aftalt som den grønlandske bruttoløn.Reglerne i § 10 medfører, at de fleste udenlandske arbejdstage-re vil få en større købekraft i deres hjemlande end grønlandskeansatte har i Grønland. Det gælder for eksempel for polske el-ler kinesiske arbejdstagere.Desuden har en betydelig del af de beskæftigede i Grønland enmindregennemsnitlig indkomst end en indkomst svarende tilden grønlandske grundløn. Den grønlandske Skatte- og Vel-færdskommission konstaterede i sammenfatningen af sine an-befalinger fra marts 2011: "Omkring 40 % af de beskæftigedehavde en årsindkomst mindre end SIKs mindsteløn." De uden-landske arbejdstagere vil således få en indkomst, der erstørreend en betydelig del af de grønlandske beskæftigede.Det fremgår af storskalalovens § 10, stk. 2, atudenlandske ar-bejdstagere kanvære omfattet af overenskomster med uden-landske fagforeninger. Stk. 2 bestemmerikke,at udenlandskearbejdstagereskalvære omfattet af overenskomster med uden-landske fagforeninger.Storskalalovens § 10, stk. 11, fastslår, at grønlandsk arbejdsreti øvrigt gælder for udenlandske arbejdstagere og udenlandskefagforeninger. Grønlandsk ret gælder dermed for forhandlingerom indgåelse af overenskomster med udenlandske fagforenin-ger og for kollektive kampskridt i forbindelse med det.Udenlandske arbejdstagere har frihed til at vælge, om de vilvære medlem af en udenlandsk fagforening eller en grønlandskfagforening.Hvis udenlandske arbejdstagere er medlem af en udenlandskfagforening, er de omfattet af fagforeningens overenskomst3

med storskalaselskabet. En udenlandsk fagforening kan foreta-ge kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en overens-komst for dens medlemmer. Det kan ske i det omfang der eradgang til det efter grønlandske regler om kollektiv arbejdsretog storskalalovens regler i § 10 om udenlandske arbejdstageresret til at være medlem af en udenlandsk fagforening og omfat-tet af dens overenskomst med projektselskabet.Grønlandske arbejdstageres overenskomster og aftaler om løn-og ansættelsesvilkår reguleres af grønlandske regler. Reglerneregulerer blandt andet forhandlinger om indgåelse af overens-komster. Reglerne regulerer også kollektive kampskridt til støt-te for indgåelse af overenskomster.Grønlandske arbejdstagere kan vælge, om de vil være medlemaf en grønlandsk fagforening eller ikke vil være medlem af no-gen fagforening.Grønlandske arbejdstagere kan være medlem af en grønlandskfagforening og omfattet af dens overenskomst med et storska-laselskab.En grønlandsk fagforening kan forhandle og indgå en overens-komst for grønlandske arbejdstagere med et storskalaselskab.En grønlandsk fagforening kan også foretage kollektive kamp-skridt til støtte for indgåelse af en overenskomst for grønland-ske arbejdstagere.Grønlandske arbejdstagere vil således være omfattede af grøn-landske overenskomster. Og grønlandske arbejdstagere vil ha-ve grønlandske løn- og ansættelsesvilkår.Storskalalovens § 9 indeholder regler, der varetagergrønland-ske arbejdstageresinteresser. Det sker også ved at støtte an-vendelsen af grønlandske virksomheder i forbindelse med stor-skalaprojekter.Et storskalaselskab skal foretage en vurdering af den sam-fundsmæssige bæredygtighed ved et storskalaprojekt. Desudenskal en redegørelse for vurderingen godkendes af GrønlandsLandsstyre.Landsstyret foretager høring af et udkast til redegørelsen omsamfundsmæssige bæredygtighed. Høringen omfatter blandtandre grønlandske fagforeninger. Grønlandske arbejdstagereog deres fagforeninger har således mulighed for at komme medderes bemærkninger.En redegørelse om samfundsmæssig bæredygtighed skal dannegrundlag for indgåelse af en trepartsaftale. Den kaldes også forenImpact Benefit AgreementellerIBA-aftale.Aftalen indgås4

mellem Grønlands Landsstyre, andre offentlige myndighederog storskalaselskabet. Trepartsaftalerne støtter blandt andet be-skæftigelse, uddannelse og videreuddannelse af grønlandskearbejdstagere.Grønlands Landsstyre foretager høring af et udkast til en tre-partsaftale. Høringen omfatter blandt andre grønlandske fag-foreninger. Fagforeningerne har dermed mulighed for at kom-me med bemærkninger til aftaleudkastet.Et storskalaselskab skal anvende grønlandske virksomhederved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser. GrønlandsLandsstyre kan tillade, at andre virksomheder anvendes. Detkan dog kun ske, hvis grønlandske virksomheder ikke er kon-kurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende. Anven-delsen af grønlandske virksomheder støtter også anvendelsenaf grønlandske arbejdstagere.Det følger af storskalalovens § 7, at Grønlands Landsstyre i enstorskalatilladelse skal fastsætte bestemmelser om anvendelseaf grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft.Grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft skal an-vendes i størst muligt omfang. Storskalaselskabet skal genereltansætte alle kvalificerede og ledige grønlandske arbejdstagere ilokalområdet. Det er en vigtig virkning af storskalatilladelsen.I praksis vil det således fremgå af tilladelsen, at storskalasel-skabet skal ansætte kvalificerede og ledige grønlandske ar-bejdstagere i lokalområdet. De vil så blive ansat på grønland-ske løn- og ansættelsesvilkår og være omfattede af grønlandskeoverenskomster.Det følger af § 9, stk. 6, at et projektselskab og dets entrepre-nører skal anvende grønlandske virksomheder ved entrepriser,leverancer og tjenesteydelser. Grønlands Landsstyre kan dogtillade, at andre virksomheder kan anvendes, hvis det godtgø-res, at grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige iteknisk eller kommerciel henseende. Anvendelsen af grønland-ske virksomheder fremmer generelt også anvendelsen af grøn-landske arbejdstagere.Formuleringen, ”konkurrencedygtig i teknisk eller kommercielhenseende” fandtes allerede i den tidligere folketingslov områstoffer i Grønland og er medtaget i den nuværende Inatsisar-tutlov om råstoffer i Grønland. Både den tidligere og nuvæ-rende råstoflov er rammelove og ved udmøntning af råstoflo-ven i modeltilladelser og standardvilkår har formuleringen i rå-stofloven ikke givet anledning til administrative problemer el-ler tvister med hensyn til dens anvendelse i praksis.

Storskalaloven finder alene anvendelse på aktiviteter, der ud-øves efter en tilladelse meddelt af Naalakkersuisut i medfør afråstoflovgivningen og/eller lovgivningen om vandkraft. Enmeget væsentlig regulering af aktiviteter i forbindelse med etstorskala-anlægsprojekt vil derfor ske som led i den myndig-hedsbehandling, der udøves i henhold til råstoflovgivningen oglovgivningen om vandkraft.Grønlandske regler om sikkerhed, arbejdsmiljø, sundhed ogarbejdsskadeforsikring skal følges fuldt ud ved storskalapro-jekter.Storskalaprojekter er ekstraordinære aktiviteter, der gennemfø-res ved tilførsel af kapital udefra i det omfang, at Grønland kantilbyde tilstrækkelige attraktive vilkår. Det er derfor fundethensigtsmæssigt at liberalisere lovgivningen på nogle områder,der kunne udgør en barriere for at kunne realisere storskalapro-jekter. Efter storskalaloven undtages derfor følgende grøn-landsk lovgivning fra at finde anvendelse på storskalaprojek-ter: Arbejdskrafttilgangsloven, Næringsloven, Søtransportfor-ordningen og Ferieloven.Efter første behandling af forslaget til storskalaloven i Grøn-lands Landsting (Inatsisartut) blev lovforslaget gennemgået afErhvervsudvalget, der fremlagde sine anmodninger og æn-dringsforslag i en betænkning. Erhvervsudvalgets anmodningerog ændringsforslag vedrørte for det første storskalaprojekterssamfundsmæssige bæredygtighed (storskalalovens § 9) ogudenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesforhold (stor-skalalovens § 10). Grønlands Landsstyre imødekom Er-hvervsudvalgets anmodninger og ændringsforslag ved at ændreforslaget til storskalaloven. Dette ændrede forslag til storskala-loven blev senere fremsat i og vedtaget af Inatsisartut.Erhvervsudvalgets anmodninger og ændringsforslag førte tilflere ændringer, således at storskalaloven blandt andet fik føl-gende indhold:Beløbsgrænsen i storskalalovens § 6, stk. 1, blev æn-dret fra 1 milliard danske kroner til 5 milliarder danskekroner. Beløbsgrænsen er afgørende for, hvornår etprojektselskab kan meddeles en storskalatilladelse.Inden et projektselskab kan meddeles en storskalatilla-delse skal der være foretaget en vurdering af storskala-projektets indvirkning på miljøet (VVM). Desuden skalen redegørelse derfor (VVM-redegørelse) sendes i hø-ring og godkendes af Grønlands Landsstyre.Inden et projektselskab kan meddeles en storskalatilla-delse skal der være foretaget en vurdering af storskala-projektets samfundsmæssige bæredygtighed (VSB).Endvidere skal en redegørelse derfor (VSB-6

redegørelse) sendes i høring og godkendes af Grøn-lands Landsstyre.VSB-redegørelsen skal danne grundlag for indgåelse afen trepartsaftale. Inden et projektselskab kan meddelesen storskalatilladelse, skal der være indgået en treparts-aftale og være foretaget en høring.Storskalaloven og bekendtgørelser udstedt i medførderaf fastsætter, hvad der må fradrages i en udenlandskarbejdstagers løn, og hvilke beløb der maksimalt måfradrages.Det præciseres i storskalaloven, at der i en aftale mel-lem en udenlandsk arbejdstager og en udenlandsk ar-bejdsgiver ikke kan ske fravigelser til ugunst for denudenlandske arbejdstager af løn- og ansættelsesvilkåre-ne fastsat ved en kollektiv overenskomst efter storska-lalovens § 10, stk. 2.Det præciseres i storskalaloven, at den almindelig kol-lektive arbejdsret i Grønland gælder for udenlandskeansatte, udenlandske faglige organisationer og kollekti-ve overenskomster for udenlandske ansatte, herunderfor forhandlinger om indgåelse af sådanne kollektiveoverenskomster og kollektive kampskridt til støtte der-for.

Grønlands Landsstyre udarbejdede en oversigt over, hvordanErhvervsudvalgets anmodninger om ændringsforslag blevimødekommet af Grønlands Landsstyre. Oversigten blev frem-lagt den 5. december 2012 under anden behandlingen af for-slaget til storskalaloven (EM 2012/110). Oversigten findes påhjemmesiden for Grønlands Landsting (Inatsisartut). Adressener: www.inatsisartut.gl.”Der vedlægges kopi af inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 ombygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven) og den iudtalelsen nævnte oversigt.