FORSVARSMINISTEREN18. oktober 2013Folketingets Grønlandsudvalg har den 20. september 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 121til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sara Ol-svig (IA).

Spørgsmål nr. 121:

”I Statsrevisorernes Beretning om Danmarks indsats i Arktis (september 2013) bemærkesdet, at Forsvarets udstyr til havmiljøberedskab er placeret i Danmark, og at Forsvaret ikkehar overblik over, om det kan anvendes i Arktis. Det bemærkes samtidig, at Forsvarets mil-jøskibe, der bl.a. kan opsamle olieforurening, ikke kan indsættes i Arktis, fordi de ikke erklassificeret til at sejle i arktiske farvande. Ministeren bedes redegøre for, hvordan Forsvaretfremadrettet vil sikre det rette materiel, de rette klassificerede skibe samt uddannet mand-skab til at løfte havmiljøberedskabsopgaven i Grønland.”

Svar:

I relation til de fremførte punkter i Statsrevisorernes Beretning om Danmarks indsats i Arktiser proceduren, jævnfør § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m., at ministe-ren inden for en frist, der fastsættes af Statsrevisorerne, afgiver en redegørelse til Statsrevi-sorerne vedrørende de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anled-ning til. Fristen for fremsendelse af bemærkninger til Statsrevisorerne er sat til den 20. ja-nuar 2014. Jeg vil således i min redegørelse til Statsrevisorerne komme nærmere ind på derejste kritikpunkter.Det følger af den nuværende Aftale på forsvarsområdet 2013-2017, at der foretages en om-fattende analyse af forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Der vil endvidere blive gen-nemført en risikoanalyse vedrørende havmiljøet omkring Grønland. Konklusionerne fra hav-miljørisikoanalysen vil indgå i den omfattende analyse af forsvarets fremtidige opgaveløs-

ning i Arktis. Denne analyse vil blandt andet behandle det fremadrettede behov for danskehavmiljøkapaciteter i Arktis.For så vidt angår spørgsmålet om havmiljøudstyrets placering og anvendelighed i arktiskmiljø undersøger forsvaret dette nærmere, og dette spørgsmål vil ligeledes indgå i detnævnte analysearbejde.Sideløbende med de danske havmiljøkapaciteter kan der gennem en række indgåede inter-nationale aftaler trækkes på international assistance til bekæmpelse af forurening af havetmed olie og andre skadelige stoffer. Dette gælder således i kraft af Københavnsaftalen af1993, hvor der gives mulighed for at få ekstra assistance fra Norge, Sverige, Finland og Is-land i forbindelse med olieforureningsbekæmpelse. En lignende mulighed følger af aftalemellem Canada og Danmark (CANDEN-aftalen), hvoraf det fremgår, at der kan trækkes påbistand fra Canada til bekæmpelse af en olieforurening.