Folketingets Grønlandsudvalg har i brev af 20. september stillet følgende spørgsmålnr. 1 17 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SaraOlsv ig (IA).

Spørgsm ål nr. 117 (alm . del)

I Statsrev isorernes Beretning om Danmarks indsats i Arktis (september 2013)oply ser Geodatastyrelsen, at den nuv ærende opmåling og produktion af søkort ikkefuldt ud opfy lder det aktuelle og stigende behov for nøjagtige søkort i takt med denstigende sejlads med f.eks. krydstogtsskibe i Grønland, samt at Forsvaret er enig iGeodatastyrelsens vurdering. Geodatastyrelsen oplyser endvidere, at det v il krævestore inv esteringer, hv is der i et større omfang skal foretages ny e søopmålinger ogproduceres nye søkort over de grønlandske farvande i løbet af få år. Er ministerenenig i Geodatastyrelsen samt Forsvarets ovennævnte v urdering? Og hv ordan v ilministeren sikre de nødvendige inv esteringer, der skal til for i større omfang atforetage søopmålinger og producere de søkort over farv andet i Grønland, derfremadrettet kræves for at opfy lde det aktuelle og stigende behov for nøjagtigesøkort?

Sv ar

Skibstrafikken i Grønlands farv ande forventes at v ære stigende, både som følge afstigende efterspørgsel efter råstoffer og stigende krydstogtsturisme. Samtidig v ilklimaforandringerne på sigt gøre større dele af Grønlands farv ande tilgængelige forsejlads. Stigende aktivitet giver også stigende behov for god og præcis kortlægning.Grønlands hav areal er på ca. 2,1 mio. km2, ca. 20 gange Danmarks havareal, ogalene størrelsen nødvendiggør en prioritering af opmåling og produktionen afsøkort.Aftalen mellem Miljøministeriet og Grønlands Selvstyre fra 2009 vedrører alenesøkort. Aftalen, som omfatter opretning og digitalisering af alle søkort v edsy dv estgrønland inden udgangen af 201 8, således at de kan bruges til satellit-baseret navigation, er udtryk for en prioritering, der er baseret på v urdering af, hvorbehov et er størst. Aftalen dækker den del af de grønlandske farvande, som er mesttrafikerede. Af de ca. 600 større skibe, der årligt sejler i grønlandske farvande, sejlerlangt hov edparten i dette prioriterede område. På årlige møder med selvstyretdrøftes fremdriften i opretningen af søkort og prioriteringen af den fremadrettedeopretning af de resterende søkort, der er omfattet af aftalen.

Da der som næv nt er tale om en prioritering, vil der også efter 2018 v ære områderaf Grønland, der ikke v il v ære dækket af oprettede og digitaliserede søkort, som kanbruges til satellit-baseret navigation. Antallet af skibe der sejler i disse områder erdog meget begrænset.Der v il efter 201 8 kunne tages stilling til prioriteringen af opretningen af søkorteneov er de østgrønlandske og/eller nordvestgrønlandske havområder.De årlige søopmålinger af grønlandske farvande – som primært finder sted v edsy dv estgrønland - prioriteres ligeledes i samarbejde med selvstyret og forsvaretsamt andre større interessenter. Søopmålingen v il i de kommende år hav e etaktiv itetsniveau, der ikke er mindre end i de forudgående år. Med det ny eopmålingskoncept, som forsvaret forventeligt tager i brug i 201 5, vil det v ære muligtat prioritere søopmåling i de østgrønlandske og/eller nordvestgrønlandskehav områder.