GRU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om at tilsende udvalget kommissoriet for den dansk-grønlandske arbejdsgruppe som ifølge omtale i pressen arbejder med spørgsmålet omkring udvinding af uran i Grønland, til udenrigsministeren

Kommissorium for arbejdsgruppenvedr. konsekvenserne af en evt. beslutning om ophævelse afnul-tolerancepolitikken og mulighedenfor udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stofferBaggrundGrønland har siden 1988 haft en nul-tolerancepolitik, der har indebåret et forbud mod udvindingaf uran og andre radioaktive stoffer1, og der har i Rigsfællesskabet ikke hidtil været behov for enegentlig politik i forhold til håndtering af uran. Inden for det seneste år er spørgsmålet om evt.udvinding af uran i Grønland imidlertid blevet aktualiseret med debatten om eventuelt at ophævenul-tolerance politikken for bl.a. at sikre rentabiliteten af minedrift på visse lokaliteter. Pånuværende tidspunkt er et enkelt mineralefterforskningsprojekt (Kvanefjeld/Kuannersuit iSydgrønland) så fremskredet, at det forventes, at der relativt hurtigt kan blive fremsendt enansøgning om udnyttelsestilladelse til Naalakkersuisut, hvis nultolerancen ophæves. Andreprojekter med uran eller thorium som biprodukter er knapt så fremskredne, men vil kunneudvikles til samme niveau over en kort årrække, og det forventes yderligere at en ophævelse afnultolerancen vil kunne tiltrække nye projekter.Udvinding af radioaktive stoffer berører meget direkte sikkerhedspolitikken. Siden vedtagelsen af”Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben” (Non-Proliferation Treaty, NPT) i 1968 har derværet enighed i det internationale samfund om at arbejde for ikke-spredning afmasseødelæggelsesvåben samt parallelt hermed at sikre muligheden for fredelig civil udnyttelse afatomenergi via det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA’s) kontrolregime. Som statspart tilNPT og medlem af IAEA er Danmark således underlagt en række internationale forpligtelser.Samtidig har spørgsmålet potentielt vidtgående konsekvenser for en række sektorområder i medføraf bl.a. de kontrolforanstaltninger, som udvinding og eksport af uran vil indebære.Udvinding af uran kan markant ændre Rigets rolle inden for det internationale samarbejde omnedrustning og sikring af fredelig civil udnyttelse af atomenergi. Mulighederne for udvinding harderfor skabt et behov for overvejelser af de mulige udenrigs- og sikkerhedspolitiskeproblemstillinger. Det indebærer et behov for en kortlægning af de gældende nationale regler oginternationale forpligtelser, herunder i hvilket omfang Riget er omfattet af disse og Grønlandsformelle status hertil. I det omfang Riget er omfattet af de internationale regler og konventioner, erder desuden et behov for at vurdere, i hvilket omfang Riget har alle de nødvendigekontrolforanstaltninger og procedurer og hvis ikke vurdere, hvad der vil være behov for i denforbindelse.1

Nedsættelse af en arbejdsgruppe til belysning af konsekvenserne af udvinding og eksportaf uranMed henblik på at sikre den bedst mulige belysning af konsekvenserne ved eventuel igangsættelseaf uran-udvinding og eksport heraf fra Grønland har K-udvalget besluttet at nedsætte eninterministeriel arbejdsgruppe, der skal afdække og analysere de relevante problemstillinger irelation til udvinding og eksport af uran såvel i forhold til den udenrigs- og sikkerhedspolitiskedimension som i forhold til de statsfinansielle, juridiske og eventuelle opgavemæssige konsekvenserinternt i Riget af bl.a. behovet for øgede kontrolforanstaltninger. Arbejdsgruppen træder sammensnarest muligt under forsæde af Udenrigsministeriet.Arbejdsgruppens opgaverArbejdsgruppen skal belyse relevante udenrigs- og sikkerhedspolitiske, statsfinansielle, juridiske ogeventuelle opgavemæssige konsekvenser af en ophævelse af nul-tolerancepolitikken og den deraffølgende mulighed for at udvinde og eksportere uran og skal i den forbindelse navnlig:-Udarbejde en analyse af og oversigt over de henholdsvis internationale forpligtelser ognationale regler, der gælder for Riget i relation til såvel udvinding som eksport oghåndtering af uran inden for Rigets grænser. Det skal i den forbindelse også belyses, hvilkenationale regler, der er gældende for Grønland og hvorvidt der er dele af de internationaleforpligtelser, der alene gælder for Danmark og ikke for Grønland, samt hvilke skridt der igivet fald skal tages for at sikre, at de internationale forpligtelser kommer til at gælde forhele Riget.Afdække hvordan relevante lande, der har udvinding og eksport af uran, har indrettet deresrespektive kontrol-regimer, og hvorledes forpligtelserne efterleves i praksis. Somudgangspunkt vil der være tale om Australien, Canada, Finland, Frankrig, Sverige og USA.Afdække i hvilket omfang, Riget allerede kan efterleve de internationale forpligtelser i formaf eksportkontrolregimer, andre internationale kontrolregimer og nationale regler samt i detomfang dette ikke er tilfældet, hvilke skridt der skal tages for at etablere de nødvendigesystemer, og hvad de statsfinansielle, praktiske og juridiske konsekvenser vil være heraf.

Finansministeriet og Justitsministeriet vil blive inviteret til at deltage i møderne. Grønland inviteresligeledes til at deltage i møderne.Arbejdsgruppen kan efter behov indkalde relevante eksperter.ProcesEfter principbeslutning på forberedende K-udvalg har arbejdsgruppen påbegyndt sit arbejde den 6.marts. Arbejdet i arbejdsgruppen forventes at følge den vedlagte arbejdsplan. Udenrigsministerietkoordinerer arbejdet i arbejdsgruppen og indkalder til møder efter behov.Resultatet af arbejdsgruppens arbejdeArbejdsgruppen afgiver en første statusrapport til K-udvalget i maj 2013. Der må dog allerede nuforudses behov for yderligere faktuel og teknisk afdækning af forskellige konsekvenser vedeventuel igangsættelse af uran-udvinding og eksport heraf fra Grønland.