GRU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om hvalkvoter, til udenrigsministeren

GRU alm.del spørgsmål 102:På baggrund af ministerens svar på GRU alm. del - spm. 101 bedes ministerenbesvare følgendespørgsmål:- Er ministeren af den opfattelse, at der ikke havde været tale om konventionsbrud,hvisGrønland havde fastsat en midlertidig kvote på det hidtidigekvoteniveau?- Er ministeren enig i, at det i den aktuelle sag ikke har været muligt at følgeden beskrevneprocedure for protest mod en beslutning i IWC, dader netop ikke blev truffet nogenbeslutning vedrørende hvalkvoter tilGrønland?- Er ministeren enig med Naalakkersuisut i, at der ikke er fortilfælde, hvorIWC harundladt at fastsætte en hvalkvote?- Hvorfor mener ministeren ikke, at ILO konvention 169 og FN´s erklæringomoprindelige folks rettigheder kan tillægges nogen betydning i denne situationsombegrundelse for Grønlands beslutning om ensidig fastsættelseaf hvalkvoter?- Vil ministeren forklare, hvad det politiske formål er med at meddele Danmarksudtrædenaf IWC på trods af Grønlands ønsker og hvilke konsekvenser,en sådan udtrædenvurderes at få for Rigsfællesskabet og Grønland?Svar.Ad pind 1:Grønlands kvoteniveau tildeles efter en IWC-bestemmelse,der tillader oprindelige folksfangstmed det formål at dække subsistensbehovet. IWC har ikke fastsat klare kriterier for definitionenaf dette subistensbehov. Der kan være tale om fødevarebehovsåvel som andre behov, herunderhistoriske og kulturelle behov.IWC-Kommissionen baserer sin beslutning om kvoteniveau bl.a.på oplysninger fra Grønlands landsstyre, den hidtidige faktiske fangst og den videnskabeligekomites bestandsvurderinger.Det seneste kvoteniveau fastlagt af IWC-Kommissionen i 2010 på samlet 211 store hvaler ersåledes etudtryk for flertallet af IWC’s medlemslandes opfattelse af hvilket kvoteniveau, deropfylder Grønlands oprindelige befolknings subsistensbehov.IWC-kommissionen har enekompetance til at fastsætte kvoteniveau. IWC-Kommissionen trafsåledesi juli 2012 en beslutning om ikke at anerkende et højere kvoteniveau for Grønland, da

den med stemmerne 36 imod og 25 for forkastede Kongerigets forslag om en forhøjelse på tihvaler.Det er således IWC-Kommissionens prærogativ at træffe afgørelse om kvoteniveau. Detteprærogativ kan betragtes som selve den centrale forhandlingsmekanisme - eller krumtap - iIWC-Konventionen. En midlertidig fortsættelse af Grønlands hvalfangst på uændret 2010niveau fra 1. januar 2013 var efter omstændighederne nødvendig for at varetage dengrønlandske befolknings subsistensbehov, men forudsatte samtidig en anerkendelse af IWC-Kommissionens enekompetence til at fastsætte kvoteniveauet.I anerkendelse af samme enekompetence kan der alene være tale om en midlertid og kortvarigløsning, hvor der samtidig søges opnået en beslutning inden for IWC. Af denne årsag harregeringen det seneste år foreslået Grønlands landstyre, at et alternativt forslag søges vedtagetpå et ekstraordinært møde eller i skriftlig procedure.I modsat fald fald kan også en unilateralkvotefastsættelse på uændret niveau betragtes som et konventionsbrud.Ad pind 2:Jeg er enig i, at det i den aktuelle sag ikke ville have være muligt - inden for 90 dages fristen - atprotestere, fordi den pågældende paragraf vedrørende det grønlandske kvoteniveauefterforkastelsen af Kongerigets forslag forblev uændret. Samtidig var mulighederne for at opnå enIWC beslutning ikke udtømte, men -efter Grønlands ønske -fremsatte Kongeriget ikkealternative forhandlingsforslag og anmodede ikke om et ekstraordinært møde eller en skriftligprocedure efter IWC’s årsmøde i 2012.Der var efter IWC’s møde i juli 2012 enighed i rigsfælleskabet om, at der fra Kongerigets sideikke skulle protesteres mod nogen af mødets beslutninger, og hverken det tidligere ellernuværende grønlandske landsstyre har rejst spørgsmålet i forhandlingerne med regeringen.Ad pind 3:Der er fortilfælde for, at det på IWC’s ordinære samling ikke erlykkedes at træffe beslutning omet kvoteniveau. Som nævnt i svar på spørgsmål 101 skete detteeksempelvis i 2002, hvor det ikkelykkedes at vedtage kvoteniveau til USA's oprindelige folk. USA anmodede dengang omindkaldelse af et ekstraordinært møde nogle måneder senere, hvorpå kvoteniveauet blevfastlagt, inden de daværende kvoter udløb.Der er imidlertid ikke fortilfælde for, at et medlemsland,der ikke er tildelt kvoteniveau foroprindelige folks fangst, ikkehar taget skridt til en løsning ved brug af et af instrumenterne iIWC konventionen, ellerat et medlemsland eller et oprindelige folk selv har fastsat sådannekvoteniveauer.Ad pind 4:IWC er den globale organisation, der konkret regulerer hvalfangst, herunder sætter kvoter foroprindelige folks fangst. FN’s Erklæring for Oprindelige Folks Rettigheder og ILO-konventionnr. 169 vedrørende Oprindelige Folk og Stammefolk i Selvstændige Stater udgør derimod enmere overordnet ramme for beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder. Erklæringen sigter

bl.a. på at beskytte oprindelige folks kulturarv, deres livform og eksistensgrundlag samt deresret til at udvikle sig. ILO-konventionen, som er ratificeret af 20 stater, angår særligtjordrettigheder og sociale rettigheder.Som beskrevet ovenfor tildeles hvalkvoter efter en IWC-bestemmelse, der tillader oprindeligefolks fangst med det formål at dække deres subsistensbehov i bred forstand. Der ses såledesikke at være et modsætningsforhold mellem FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettighederog tildelingen af fangstkvoter i henhold til IWC, der tager højde for principperne i Erklæringenom beskyttelse af oprindelige folks eksistensgrundlagAd pind 5:Det politiske formål med en evt. udmeldelse af IWC vil være at varetage Grønlands interesser ien bæredygtig udnyttelse af alle havets ressourcer, herunder hvaler, med henblik på atsikre dengrønlandske befolknings historiske og nutidigebehovfor hvalfangst, samt at overholdeKongerigets internationale konventionsforpligtelser og ikke underminere Danmarkshøje profil iforbindelse med styrkelse af den internationale retsorden, herunder i forhold til bevaring ogforvaltning af hvaler.IWC har længe haft vanskeligt ved at leve op til sit mandat om en bæredygtig udnyttelse afhvaler, og Grønlands hvalfangst har været genstand for uproportional kritik og delegitimeringfra en lang række IWC lande, hvilket har gjordt det meget vanskeligt at opnå tilfredsstilenderesultater og været skadelig for Grønland. Færøernes småhvalfangst reguleres ikke af IWC, menogså denne fangst har været udsat for gentagen kritik.Konsekvenserne ved en udtræden af IWC vil være, at Grønland kan fastsætte sine egnekvoteniveauer for store hvaler. Dette vil fortsat kunne ske med respekt for internationalvidenskabelige rådgivning, herunder fra IWC, samt med en frivillig rapportering om fangsten tilIWC. Der vil være mulighed for, at Kongeriget anmeldes som observatør til IWC’s møder medhenblik på bl.a. at sikre dialogen herom. Denne mulighed benytter Canada, som meldte sig udaf IWC i 1982, og som nuunilateralt tildeler et kvoteniveau til de oprindelige folk i det nordligeCanada. Herudover deltager Grønland og Færøerne, på vegne af Kongeriget, i det regionalehavpattedyrssamarbejde i Nordatlanten (NAMMCO) med Island og Norge. NAMMCOforvalter ikke i dag store hvaler, men har et samarbejde om viden og forskning herom.Havretskonventionens pligt til internationalt samarbejde om en bæredygtig udnyttelse af havetsressourcer vil således kunne sikres opfyldt.En udmeldelse af IWC kan medføre kritik mod hele Kongeriget for at svække de internationalebestræbelser på at sikre hvalernes bevaring og forvaltning. Her overfor står, at Kongerigetgennem de seneste årtier aktivt har deltaget i gentagne forsøg inden for IWC på at sikre etmindre politiseret og mere funktionsdygtigt IWC i overensstemmelse med mandatet, men harmåttet kontatere, at der ikke hidtil har været den nødvendige opbakning hertil blandt IWC-landene.