FORSVARSMINISTEREN2. oktober 2013Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. september 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 363 tilforsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels LundPoulsen (V).

Spørgsmål nr. 363:

”I forlængelse af samrådet den 3. september 2013 om Forsvarets Materieltjenestes håndte-ring af udbuddet af Marinehjemmeværnets fartøjer bedes ministeren redegøre for fordeleog ulemper ved, at opgaven varetages af ét henholdsvis to værfter.”

Svar:

Forsvarskommandoen er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarel-se. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst:”Forsvarets Materieltjeneste udbød i september 2011 en rammeaftale om vedligehol-delse af i alt 30 marinehjemmeværnsfartøjer. Forsvarets Materieltjeneste havde pådaværende tidspunkt et ønske om at indgå en samlet aftale for alle enhederne på étværft begrundet i logistiske og økonomiske hensyn, der beskrives i det følgende.Jævnfør udbudsreglerne har den ordregivende myndighed, som i dette tilfælde er For-svarets Materieltjeneste, både efter udbudsdirektivet og efter forsvarsdirektivet mulig-hed for at vælge mellem to forskellige tildelingskriterier: ”Lavestepris”,hvor de mod-tagne tilbud udelukkende evalueres på prisen og alle øvrige krav er angivet som mind-stekrav (ufravigelige krav), og ”detøkonomiske mest fordelagtige tilbud”,hvor evalue-ringen ud over prisen også sker på andre forhold for eksempel kvalitet og leveringstid.Vedligeholdelse af marinehjemmeværnsfartøjer blev udbudt med henblik på at indgåkontrakt baseret på det ”økonomiskmest fordelagtige tilbud”.

Det økonomiske mest fordelagtige tilbud er således ikke det samme som det billigstetilbud, idet en række andre faktorer (udover prisen) skulle medtages – og blev medta-get - i det pågældende udbud for at kunne afgøre hvilken løsning, som i et helheds-perspektiv og set over tid ville være det mest optimale for Forsvaret.I dette udbud blev bl.a. følgende faktorer således fastlagt og tillagt vægt:Kvalitet (holdbarhed) af reparations- og malingsarbejder, hvilket blev omsat til denobjektivt målbare faktor, om hvorvidt værftet tilbød overdækket hal, hvor temperaturog fugtighed kan styres, eller om arbejder skulle foregå i det fri. En større holdbar-hed ville reducere Forsvarets vedligeholdelsesudgifter over tid.Kvalitetsstyring af hele vedligeholdelsesopgaven, hvilket havde til formål at sikre, atværftet lærte af sine fejl, og derved over tid foretog en mere effektiv vedligeholdel-se, hvilket ligeledes ville reducere Forsvarets vedligeholdelsesudgifter over tid.Kapacitet. En ét-værftsløsning vil begrænse udgifter til logistik og administration, idetder eksempelvis kun skal transporteres reservedele til ét sted, og der skal kun fore-tages tilsyn, optællinger og møder ét sted, hvilket reducerer rejseaktiviteterne for detilsynsførende.

Det er forsvarets vurdering, at der ved den valgte ét-værftsløsning blev opnået følgendefordele:Ensartet kvalitet i alle 30 fartøjer.Standardisering i de forbrugsmaterialer og komponenter, som værftet leverer i for-bindelse med vedligeholdelsen.Synergi som følge af et tættere samarbejde mellem skibstypeinspektørerne, som gi-ver større faglighed og mere effektivt tilsyn og dermed bedre kvalitet i vedligeholdel-sen.Forenklet administration, idet der kun skal foretages kontraktadministration, ordreaf-givelse, ordreopfølgning med mere på én kontrakt.Færre planlægnings- og koordinationsmøder, idet der kun skal koordineres med étværft.Forenklet tilrettelæggelse af logistik, idet alle reservedele skal leveres samme sted ogopbevares samme sted.Færre rejseaktiviteter for Forsvaret, idet der kun skal rejses til ét værft med afledtbesparelse i arbejdstid og merarbejde.

Som mulige ulemper ved en ét-værftsløsning kan peges på følgende:Manglende kapacitet ved det valgte værft i tilfælde af uforudsete opgaver, f.eks. hava-rier. Hvis vedligeholdelsen var baseret på to værfter, ville sandsynligheden værestørre for, at ét af værfterne kunne påtage sig en eventuel uforudset opgave, f.eks.reparation efter havari.Manglende mulighed for optimering af vedligeholdelsen gennem sammenligning af toværfters eventuelle forskellige arbejdsmetoder hhv. vedligeholdelsesløsninger.Forsvarets Materieltjeneste vil i tilfælde af havarier kunne kontrahere med andre værfterend de værfter, som Forsvaret måtte have en rammeaftale med.Operativt tvingende grunde giver desuden mulighed for at tildele ordrer til andre værf-ter, og rammeaftaler med to værfter medfører således ikke væsentlige fordele.Optimering af vedligeholdelse gennem løbende sammenligning af to værfters arbejder eri teorien en mulighed. Men i realiteten vil en produktion på 30 fartøjer om året hurtigtføre til den fornødne egenoptimering uden nødvendigvis at skulle sammenligne mellemto forskellige værfter, hvor der meget vel kan være forskelligheder i arbejdsprocesseruden, at dette fører til målbare kvalitetsforskelle.”Jeg kan henholde mig til det, som Forsvarskommandoen har oplyst.