Forsvarsudvalget 2012-13
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets ForsvarsudvalgChristiansborg
FORSVARSMINISTEREN23. august 2013Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. juli 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 345 til for-svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonne-sen (V).Spørgsmål nr. 345:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at skabe ro og tryghed om beredskabet ved alvorli-ge uheld på de større broer, f.eks. Lillebæltsbroerne, Svendborgsundbroen og Langelands-broen, herunder de praktiske forhold omkring hvem der gør hvad i evt. alvorlige situationer,og hvem der skal afholde udgifterne til det løbende beredskab samt sikre lige vilkår for deberørte kommuner i forhold til andre kommuner, der ikke har større broer.”Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Beredskabsstyrel-sen. Beredskabsstyrelsen oplyser i den anledning følgende:”Det er efter beredskabsloven redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse ogafhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller ved over-hængende fare herfor. Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskabog det statslige redningsberedskab. Det kommunale redningsberedskab iværksætter denumiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer. Ved større, længerevarende eller mand-skabskrævende hændelser kan kommunerne få assistance med mandskab og materiel, her-under specialudstyr, fra Beredskabsstyrelsens beredskabscentre.Broer, herunder større broer, er en del af vej- og jernbanenettet, og uheld på broer er efterberedskabslovens § 12, stk. 1, omfattet af det kommunale redningsberedskabs ansvar for atkunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker ogkatastrofer. Det er således det kommunale redningsberedskab i den kommune, hvor ulykken_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200
sker, som har ansvaret for førsteindsatsen. Har det kommunale redningsberedskab behovfor assistance i form af f.eks. mere mandskab eller materiel, skal kommunen, jf. bered-skabslovens § 18, stk. 2, rekvirere assistance fra nabokommuner og/eller det statslige red-ningsberedskab.Kommunerne skal efter beredskabslovgivningen dimensionere det kommunale redningsbe-redskab efter de lokale risici, som kommunen har identificeret, og kommunens risikoprofil,serviceniveau, organisation, virksomhed og dimensionering skal beskrives i en plan for detkommunale redningsberedskab, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen.Det forudsættes i beredskabslovgivningen, at kommuner, der har broer, herunder størrebroer, indtænker hændelser på disse, som redningsberedskabet kan blive tilkaldt til, i pla-nen for den risikobaserede dimensionering.Mellem en række kommuner er der indgået aftaler om varetagelse af førsteindsatsen vedulykker på de større broer, hvor nabokommunens redningsberedskab vil være hurtigstfremme. En sådan aftale er også indgået for den i medierne omtalte motorvejsstrækningover Lillebælt. De pågældende kommuner har imidlertid ikke udarbejdet møde- og alarme-ringsplaner for det statslige redningsberedskab ved hændelser på Lillebæltsbroen. Sådanneplaner ville ellers kunne medvirke til en hurtigere assistance fra det statslige redningsbered-skab ved alvorlige uheld på Lillebæltsbroen.Det kan tilføjes, at udgifterne til drift af de kommunale redningsberedskaber påhviler denenkelte kommunalbestyrelse. Da den enkelte kommune selv fastlægger sit serviceniveauprimært på baggrund af de lokale risici, der varierer fra kommune til kommune, er der for-skel på de enkelte kommuners udgifter til redningsberedskabet.”Jeg kan henholde mig til det, Beredskabsstyrelsen har oplyst.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen