Forsvarsudvalget 2012-13
FOU Alm.del
Offentligt
DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Æ og Z vedr. 23 irakeres søgsmål,operation Green DesertMandag den 3. juni 2013 kl. 14MF Nikolaj Villumsen (EL) har stillet spørgsmål Z og Æ til besvarelse i samråd den 3. juni2013. Spørgsmålene er stillet med baggrund i den af 23 irakere anlagte retssag modForsvarsministeriet vedrørende behandling under tilbageholdelse i forbindelse medOperation Green Desert i Irak i 2004.Spørgsmålene blev oprindeligt alene stillet til forsvarsministeren, men er efterfølgende ogsårettet til justitsministeren.FOU samrådsspørgsmål Z”Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark i sagen om de i alt 23 irakere fra Green DessetOperationen er i stand til at opfylde kravet i artikel 14 i Torturkonventionen, om at enhverdeltagende stat i sit retssystem skal sikre ofret oprejsning, set i lyset af Danmarks krav omsikkerhedsstillelse og forældelse i sagen. Ministeren bedes i den forbindelse forholde sig tilhenvendelsen fra Dignity (jf. FOU alm.del bilag 137), der kommenterer på ministerens besvarelse isamrådet den 5. februar 2013.”FOU samrådsspørgsmål Æ”Ministeren bedes yderligere redegøre for, hvordan et sådan krav, der alene er en juridisk mulighed,kan have forrang for bindende konventioner såsom EMRK artikel 6 og Torturkonventionen artikel 14.Mener ministeren ikke, at man bør vælge den mulighed, der over overholder konventioner, hvis derfindes flere juridiske muligheder?”
Besvarelse af samrådsspørgsmål Z og ÆJeg vil – om spørgeren kan tiltræde dette – gerne besvare spørgsmålenesamlet. I modsat fald kan besvarelsen naturligvis også ske spørgsmål forspørgsmål.[De to spørgsmål, som er stillet til mig, lyder:
1
DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmål Z”Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark i sagen om de i alt 23irakere fra Green Desset Operationen er i stand til at opfylde kravet i artikel14 i Torturkonventionen, om at enhver deltagende stat i sit retssystem skalsikre ofret oprejsning, set i lyset af Danmarks krav om sikkerhedsstillelse ogforældelse i sagen. Ministeren bedes i den forbindelse forholde sig tilhenvendelsen fra Dignity (jf. FOU alm.del bilag 137), der kommenterer påministerens besvarelse i samrådet den 5. februar 2013.”Spørgsmål Æ”Ministeren bedes yderligere redegøre for, hvordan et sådan krav, der aleneer en juridisk mulighed, kan have forrang for bindende konventioner såsomEMRK artikel 6 og Torturkonventionen artikel 14. Mener ministeren ikke, atman bør vælge den mulighed, der over overholder konventioner, hvis derfindes flere juridiske muligheder?”]
-o0o.
Indledningsvis vil jeg gerne sige, at regeringen lægger vægt på, at detundersøges, hvad der er op og ned i de sager, som har været omtalt omevt. dansk ansvar for mishandling af tilbageholdte i Irak og Afghanistan.Derfor er det også sager, som er eller har været genstand for nærmereundersøgelse i 1) regi af Forsvarets Auditørkorps, 2) sager somundersøgelseskommissionen vedrørende den danske krigsdeltagelse iIrak og Afghanistan vil være beskæftiget med, og, for så vidt angåranledningen til dette samråd, 3) sager som behandles for domstolene.
2
DET TALTE ORD GÆLDER
Som det fremgår af formuleringen af samrådsspørgsmål Z og Æ tagerspørgsmålene afsæt i de civile retssager, som advokat Christian Harlang,på vegne i alt 23 irakere, har anlagt mod staten, og som i øjeblikketverserer ved de danske domstole.Jeg vil derfor gerne starte med at understrege, at retssager skalbehandles ved domstolene og ikke for et udvalg i Folketinget, hvorforjeg anser det for rigtigst ikke at indlade mig på en nærmere drøftelse afdisse retssager her.Spørgsmålene vedrører endvidere reglerne om sikkerhedsstillelse, somfindes i den civile retspleje, og reglerne om forældelse. Jeg må derforogså understrege, at jeg som forsvarsminister ikke er ansvarlig forretsplejeloven eller forældelsesloven. Det er derimod justitsministeren,som også deltager i dagens samråd.Når dette er sagt, må jeg minde om, at samråd L, den 5. februar 2013,ligeledes vedrørte spørgsmål om sikkerhedsstillelse og forældelse i desamme verserende retssager, herunder spørgsmål om forenelighed medtorturkonventionen.[Samråd L spørgsmålet lød:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan kravet om forældelse og sikkerhedsstillelse af40.000 kr. pr. iraker i sagen om de i alt 23 irakere fra Green Dessert Operationen er i trådmed torturkonventionens krav om hjælp til sager om erstatning samt understregning af, attortursager aldrig kan blive forældede på grund af deres meget alvorlige karakter”.]
Der blev til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål L indhentet engenerel udtalelse fra Justitsministeriet om Torturkonventionens forholdtil den relevante danske lovgivning.
3
DET TALTE ORD GÆLDER
Jeg kan i det hele fortsat [og som svar på samrådsspørgsmål Z]henholde mig til denne udtalelse fra Justitsministeriet, som jeg gerne [-om ønsket -] skal gengive på ny.[Som jeg gengav på samrådet den 5. februar 2013 har Justitsministerietbl.a. oplyst følgende:
”Den danske lovgivning om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger ogforældelse af civilretlige krav er efter ministeriets opfattelse ioverensstemmelse med Torturkonventionen.Torturkonventionen indeholder bestemmelser om personers adgang til atkunne få behandlet en klage over tortur og få oprejsning, hvis tortur harfundet sted.Men Torturkonventionen indeholder ikke specifikke bestemmelser omsikkerhedsstillelse eller om forældelse i civile sager vedrørende erstatningeller godtgørelse i sager om tortur.Det er korrekt, at FN’s Torturkomité over for Danmark har anbefalet, atstrafansvar for torturhandlinger ikke bør kunne forældes. Men komitéensanbefaling angår strafansvar og ikke civilretligt erstatningsansvar. Denverserende retssag angår civilretligt erstatningsansvar.For så vidt angår den strafferetlige forældelse, kan det i øvrigt oplyses, atder – efter en lovændring, som trådte i kraft den 1. januar 2008 – ikkeindtræder forældelse af strafansvar for tortur.”]
Vedrørende Dignitys kommentar til besvarelsen af samrådsspørgsmål L[FOU alm. del. bilag 137], relaterer denne sig netop til Justitsministerietsudtalelse. Kommentaren fra Dignity, som jeg har læst den, er en genereljuridisk redegørelse for, hvilke momenter, der i henhold til Dignitys
4
DET TALTE ORD GÆLDER
retsopfattelse, bør indgå i domstolenes vurdering af spørgsmålet omsikkerhedsstillelse og forældelse.Selvom forholdet mellem på den ene side Danmarks internationaleforpligtelser og på den anden side reglerne om sikkerhedsstillelse ogforældelse er et spørgsmål, der henhører under justitsministeren, skaljeg for god ordens skyld bemærke, at det i forhold til verserenderetssager jo netop er domstolene, der tager stilling til spørgsmål omsikkerhedsstillelse og forældelse.Derfor er det også i retten, at påstande og anbringender i en verserendesag fremsættes. Det synes jeg, alle står sig bedst ved.Jeg vil derfor begrænse mig til at forsikre udvalget om, at alle relevantespørgsmål, herunder af processuel art [hvortil hører spørgsmål omsikkerhedsstillelse], er genstand for grundig drøftelse medKammeradvokaten, hvilket også fremgår af mit svar den 2. november2012 på S 300.Som oplyst i min besvarelse af S 300 – har man i den forbindelse ikkefundet særlige forhold, og jeg citerer, ”der skulle begrunde, at manfravigerpraksismed hensyn til afvisning af forældede betalingskravsamt kravet om sikkerhedsstillelse” citat slut.For regeringen [og ikke kun i forhold til den konkrete sag, som erbaggrund for dagens samråd,] er det afgørende, at de spilleregler, somFolketinget selv, efter nøje overvejelser, har fastsat respekteres [f.eks.forældelsesloven og retsplejeloven]. Også når staten er part i sagen.Er man ikke enig med reglerne, står det ethvert folketingsmedlem frit forat stille forslag om at få dem ændret [GRL § 41, stk. 1].
5
DET TALTE ORD GÆLDER
Det er regeringens grundlæggende holdning, at retssager skal behandlesved domstolene og ikke i Folketinget.Det vil være upassende, at vi her i Folketinget tager en diskussion afspørgsmålene om reglernes anvendelse i den konkrete sag, da svaret pådem kan have betydning for den verserende sags afgørelse.Det er nu op til retten at afgøre, hvorvidt der er særlige grunde, dertaler for at fritage sagsøgerne for kravet om sikkerhedsstillelse [, jf.herved at retsplejelovens § 321, stk. 1, netop fastsætter, at”Sikkerhedensart og størrelse fastsættes af retten, der tillige kan fritagefor sikkerhedsstillelse, hvis særlige grunde taler for det”]og dernæsthvorvidt de rejste krav er forældede.Og det er jeg helt tryg ved. Danmark er en retsstat med uafhængigedomstole, der nyder stor tillid. Det er en tillid, som jeg deler. Jeg harderfor også fuld tillid til domstolene i den konkrete sag, herunder iforhold til de spørgsmål, der rejser sig af processuel karakter.Når jeg føler et behov for at understrege min tillid til domstolene, er detfordi jeg sommertider får det indtryk, at denne tillid ikke deles af allemine kollegaer her i Folketinget. Og det har jeg svært ved at forstå.Når det er sagt, formoder jeg, at justitsministeren vil være enig med migi, at det er rigtigst ikke her at indgå i yderligere drøftelser om deverserende civile retssager.For god ordens skyld kan jeg dog afslutningsvis oplyse følgende omstatus for sagernes behandling ved domstolene:Procesbevillingsnævnet gav den 15. maj 2013 sagsøgerne kæretilladelsetil at indbringe Østre Landsrets beslutning af 8. juni 2012 omsikkerhedsstillelse for sagsomkostninger for Højesteret.
6
DET TALTE ORD GÆLDER
Østre Landsret har endvidere taget skridt til at berammedelhovedforhandlinger om spørgsmålet om forældelse.Domstolene har således endnu ikke taget endelig stilling til hverkenspørgsmålet om sikkerhedsstillelse eller forældelse.Så meget desto mere finder jeg, at der fra politisk side bør udvisestilbageholdenhed med at kommentere nærmere på de altså fortsatverserende civile retssager.For så vidt angår samrådsspørgsmål Æ kan jeg fortsat henholde mig tilmin allerede nævnte besvarelse af den 2. november 2012 af S300.[S 300, som var stillet af MF Pernille Skipper (EL) den 24. oktober 2012lød:”Vilministeren redegøre for, hvorfor man i forbindelse med 11irakeres civil søgsmål mod den danske stat ikke har benyttetmuligheden for at fravige kravet om sikkerhedsstillelse og mulighedenfor ikke at nedlægge påstand om forældelse, herunder hvilkeovervejelser ministeren har gjort sig i forbindelse medKammeradvokatens henvendelse herom?”.][Af mit svar på S 300 fremgår bl.a. – og jeg citerer –”Kammeradvokaten og procesdelegationen, bestående afrepræsentanter fra Forsvarsministeriet, Statsministeriet,Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, har ikke i den konkrete sagfundet særlige forhold, der skulle begrunde, at man fraviger praksis medhensyn til afvisning af forældede betalingskrav samt kravet omsikkerhedsstillelse”– citat slut.]
I samråd med statens sagkyndige rådgiver, Kammeradvokaten, harregeringen, som part i sagen, således på sagligt grundlag forholdt sig til,
7
DET TALTE ORD GÆLDER
hvorledes statens interesser bedst varetages inden for de spilleregler,der gælder for en retssag som den omhandlede.Når alt dette er sagt, skal der fortsat ikke være tvivl om, at regeringenlægger vægt på, at Danmark og danske styrker, i forbindelse meddeltagelse i internationale operationer, overholder vores folkeretligeforpligtelser.Imidlertid står vi os – også i forhold til den konkrete sag – bedst ved – atundlade at kommentere verserende retssager og lade domstolene tagestilling til de i sagerne rejste spørgsmål, herunder også spørgsmål afprocessuel art. Og det er jeg, som sagt, helt tryg ved.Derudover minder jeg om, at undersøgelseskommissionen, nedsat afjustitsministeren den 7. november 2012, bl.a. skal undersøge ogredegøre for, om de folkeretlige forpligtelser, som påhviler Danmark, erblevet overholdt i forbindelse med tilbageholdelsen af personer underden danske krigsdeltagelse i Irak.Dette afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmål Z og Æ.
8
