Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operationGreen Desert), forældelse og fri procesTorsdag den 23. januar 2014MF Nikolaj Villumsen (EL) har stillet spørgsmål Q til besvarelse i samråd den 23. januar2014. Spørgsmålet er stillet med baggrund i den af 23 irakere anlagte retssag modForsvarsministeriet vedrørende behandling under tilbageholdelse i forbindelse medOperation Green Desert i Irak i 2004.FOU samrådsspørgsmål Q

”Ministeren bedes redegøre for sagen om de 11 fattige irakiske bønder der uden heldforsøgte at rejse en erstatningssag mod Forsvarsministeriet for danske soldaters medvirkenved operation Green Desert i Irak i efteråret 2004. Herunder bedes oplyst, hvorforForsvarsministeriet valgte at fremføre forældelse i sagen, når forældelsesregler ifølge FNstorturkomite ikke bør finde anvendelse i tortursager, hvordan Forsvarsministeriet ser påHøjesterets dom i sagen, og om det ikke i så principiel en sag ville have været rimeligt atsikre fri proces, så sagen kunne være blevet prøvet ved retten.”

Besvarelse af samrådsspørgsmål QSom det fremgår af spørgsmålets formulering har spørgeren bedt mig om 4ting:At redegøre for sagen.2.At oplyse, hvorfor Forsvarsministeriet påberåbte sig forældelse.3.At oplyse, hvordan Forsvarsministeriet ser på Højesterets dom i sagen– og her må jeg formode, at det er Højesterets kendelse omsikkerhedsstillelse, som spørgeren har i tankerne.4.Og endelig, at svare på, og jeg citerer spørgeren,”om det ikke i en så1.

-o0o.Irak-retssagerneDe såkaldte Irak-retssager drejede sig om i alt 23 irakeres krav omtortgodtgørelse som følge af, at de angiveligt i 2004 blev udsat for enkrænkende og retsstridig behandling under tilbageholdelse i Irak. Dennebehandling skulle angiveligt være foretaget i forbindelse med operationGreen Desert, der blev gennemført med deltagelse af irakiske, britiske ogdanske soldater.Der skulle den 20. december 2013 have været gennemført et møde i sageni Østre Landsret, hvor sagens videre behandling for retten skulle haveværet drøftet og tilrettelagt - herunder hvordan spørgsmålet om forældelseskulle behandles.Imidlertid udeblev sagsøgerne og sagsøgernes advokat fra retsmødet.Østre Landsret afviste på den baggrund, og med henvisning tilretsplejelovens regler derom [§ 360, stk. 1, jf. § 353], sagerne den 23.december 2013. Retten bestemte også, at hver part skal bære egneomkostninger.Sagsøgernes advokat, Christian Harlang, bad derefter Østre Landsret om atomgøre sin beslutning af 23. december 2013. Østre Landsret traf dog den7. januar 2014 beslutning om at afvise anmodningen [efter retsplejelovens§ 222], og jeg citerer fra rettens afgørelse,”da der ikke er fremkommet nye

oplysninger, og da det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt at omgørebeslutningen.”Sagsøgernes advokat, Christian Harlang, har siden [den 3. januar 2014]anmodet såvel Procesbevillingsnævnet som Højesterets Anke- ogKæremålsudvalg om tilladelse til, at Højesteret tager stilling til landsrettens

afgørelse om sagens afvisning på grund af sagsøgers udeblivelse fraretsmødet den 20. december 2013.Senest er der sket det, at advokat Christian Harlang, den 21. januar 2014, iet brev til Procesbevillingsnævnet og Højesterets Anke- og Kæremålsudvalghar uddybet sin anmodning om kæretilladelse.Sagens status i dag er således, at medmindre Højesteret ændrer ØstreLandsrets afgørelse om afvisning af sagen på grund af sagsøgersudeblivelse, er sagen afsluttet ved de danske domstole.

Om spørgsmålet om forældelse og om Højesterets kendelse omsikkerhedsstillelseIndledningsvis vil jeg gerne sige, at regeringen lægger vægt på, at detundersøges, hvad der er op og ned i de sager, som har været omtalt omevt. dansk ansvar for mishandling af tilbageholdte i Irak og Afghanistan.I forhold til det konkrete spørgsmål om forældelse, så er det som bekendttidligere blevet drøftet på samråd her i forsvarsudvalget. Og min forgængerhar desuden besvaret spørgsmål skriftligt fra folketinget.I den forbindelse er det bl.a. blevet oplyst i besvarelsen af S 300 [2.november 2012] – at der i forbindelse med sagen ikke er fundet særligeforhold, og jeg citerer,”der skulle begrunde, at man fraviger

praksis

medhensyn til afvisning af forældede betalingskrav”,citat slut.Jeg kan, som min forgænger, oplyse udvalget om, at alle relevantespørgsmål, herunder af processuel art – hvilket inkluderer Højesteretskendelse om sikkerhedsstillelse – har været genstand for grundig drøftelsemed Kammeradvokaten og de repræsentanter fra Justitsministeriet,Statsministeriet og Udenrigsministeren, som har fulgt sagen.

For så vidt angår Højesterets kendelse om sikkerhedsstillelse harregeringen naturligvis taget denne til efterretning. For regeringen er detafgørende, at de spilleregler, som Folketinget selv, efter nøje overvejelser,har fastsat, respekteres f.eks. forældelsesloven og retsplejeloven.Også når staten er part i sagen.Under sagens behandling ved Østre Landsret har det været regeringensholdning, at dansk lovgivning om forældelse af civilretlige krav er ioverensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.I den forbindelse kan jeg i øvrigt henvise til den udtalelseForsvarsministeriet indhentede fra Justitsministeriet til brug for samråd Lden 5. februar 2013.Som fremgår af udtalelsen skelnes der mellem sager om strafansvar ogsager om civilretligt erstatningsansvar. Jeg citerer:”Torturkonventionen

indeholder ikke specifikke bestemmelser om sikkerhedsstillelse eller omforældelse i civile sager vedrørende erstatning eller godtgørelse i sager omtortur. Det er korrekt, at FN’s Torturkomité over for Danmark har anbefalet,at strafansvar for torturhandlinger ikke bør kunne forældes. Men Komitéensanbefaling angår strafansvar og ikke civilretligt erstatningsansvar”,citatslut.Det fremgår også af udtalelsen, at der grundet en lovændring, som trådte ikraft 1. januar 2008, ikke indtræder forældelse af strafansvar for tortur.Endvidere kan jeg henvise til Justitsministerens svar af 8. august 2013 påFOU alm. del 2012-13 spm. 336.

det ikke i så principiel en sag ville have været rimeligt at sikre fri proces, såsagen kunne være blevet prøvet ved retten,”citat slut.I Danmark er det i første omgang Civilstyrelsen, der træffer afgørelse omfri proces. Civilstyrelsens afgørelser herom kan påklages tilProcesbevillingsnævnet. Det gælder også sager, hvor staten er part. Denærmere betingelser for at kunne opnå fri proces fremgår af retsplejeloven,som henhører under justitsministeren.Der har været søgt om fri proces efter retsplejelovens § 329.I henhold til den bestemmelse, kan der meddeles fri proces, og jeg citerer:

”når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er afprincipiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som harvæsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssigesituation”– citat slut. Det er tillige en grundlæggende betingelse for friproces, at der er en vis udsigt til at få medhold i sagen.Vedrørende den første af de 23 sagsøgere har Civilstyrelsen givet afslag påfri proces. Procesbevillingsnævnet har tre gange - ved klage overCivilstyrelsens afslag og ved 2 anmodninger om genoptagelse afProcesbevillingsnævnets første beslutning - opretholdt afslaget. For deøvrige sagsøgere har Civilstyrelsen givet afslag på fri proces ogProcesbevillingsnævnet har opretholdt afslaget. Procesbevillingsnævnetsseneste afslag af 11. november 2013 er truffet efter, at Højesteret afsagdesin kendelse om sikkerhedsstillelse og har således kunne indgå iProcesbevillingsnævnets behandling af sagen.De myndigheder, der i Danmark tager stilling til ansøgninger om fri proces,har således flere gange forholdt sig til sagskomplekset, og alle gangefundet, at betingelserne for at meddele fri proces ikke er opfyldt.

Selv er jeg tryg ved den sagsbehandling, som Civilstyrelsen og sidenProcesbevillingsnævnet har underkastet sagsøgernes ansøgninger om friproces, og som efter retsplejelovens § 329 ordlyd også har taget højde for,om der var tale om en sag af principiel karakter eller af almindelig offentliginteresse.Når dette er sagt, skal der fortsat ikke være tvivl om, at regeringen læggervægt på, at Danmark og danske styrker, i forbindelse med deltagelse iinternationale operationer, overholder vores folkeretlige forpligtelser.Jeg kan i den forbindelse afslutningsvis nævne, at efter kommissoriet forden undersøgelseskommission, som justitsministeren nedsatte den 7.november 2012 skal Undersøgelseskommissionen bl.a. undersøge ogredegøre for, om de folkeretlige forpligtelser, som påhviler Danmark, erblevet overholdt i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under dendanske krigsdeltagelse i Irak.Dette afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmål Q.