Forsvarsudvalget 2012-13
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets ForsvarsudvalgChristiansborg
FORSVARSMINISTEREN7. marts 2013
Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. februar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 125 tilforsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Vil-lumsen (EL).Spørgsmål nr. 125:
”Ministeren bedes oversende alle dokumenter, der er fremlagt i den såkaldtepapkasse-sag så de bliver tilgængelige for offentligheden."Svar:
Den i spørgsmålet omtalte sag vedrører en disciplinær undersøgelse mod en eller flere tje-nestemænd. Der gælder særlige regler om offentliggørelse af dokumenter i sådanne sager.Det følger af tjenestemandslovens § 21, stk. 8, jf. stk. 9, at offentlig gengivelse af, hvad derer passeret under tjenstligt forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, straffes med bøde.Herunder falder det materiale, der er fremlagt under det tjenstlige forhør, forhørsprotokol-lerne samt forhørslederens beretning.Der kan derfor som udgangspunkt ikke ske offentliggørelse af disse dokumenter.Offentliggørelse kan dog ske, såfremt der foreligger et samtykke fra den pågældende tjene-stemand samt vedkommendes centralorganisation.Det anførte er dog ikke til hinder for, at en minister uden for de tilfælde, hvor der er en for-pligtelse til det, af egen drift, eller fordi et folketingsudvalg anmoder herom, i fortrolig form_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200
videregiver oplysninger af den omhandlede karakter til det pågældende udvalg, hvis mini-steren skønner, at det vil være af betydning for en sag, der behandles af udvalget, eller detvil være et naturligt led i udvalgets arbejde at få de pågældende oplysninger.Folketingsudvalgets medlemmer vil i givet fald være omfattet af reglerne om tavshedspligtmed hensyn til fortrolige oplysninger, som de modtager.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg ved brev af 6. marts 2013 har meddelt Forsvarsud-valget, at udvalgets medlemmer har mulighed for at læse beretningen (230 sider) i For-svarsministeriet. Der er anført i brevet, at beretningen er fortrolig, ligesom de udvalgsmed-lemmer, der ønsker at læse beretningen, ved fremmødet i Forsvarsministeriet vil blive gjortopmærksom på dette forhold.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup