Notat om statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J fra Folketingets Forsvarsud-valg: Ministeren bedes forklare og uddybe, hvilken dialog regeringen har med det grøn-landske selvstyre i forhold til kinesernes stigende engagement i Grønland og den politiskebetydning i forhold til den indgåede Selvstyreaftale fra 2009

.

Udenrigsministeren vil efter besvarelsen redegøre for status for en samarbejdsaftale mel-lem regeringen og landsstyret om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der også vilomfatte råstofområdet, i det omfang der kan være implikationer for sikkerheds- og for-svarspolitikken.

Samrådsspørgsmål J indeholder en reference til ”den indgåede Selvstyreaftale fra 2009”.Det er et godt sted at begynde. Altså med lov nr. 473 af 12. juni 2009 om GrønlandsSelvstyre og med lovens forhistorie.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende landstyreformand HansEnoksen underskrev den 21. juni 2004 kommissoriet for en grønlandsk-dansk kommissi-on om øget grønlandsk selvstyre. Underskriften fandt sted i Nuuk på Grønlands national-dag og i forbindelse med fejringen af 25-året for Grønlands hjemmestyreordning, derblev indført i 1979.

2Grønlandsk-dansk selvstyrekommission blev nedsat på baggrund af et ønske fra Grøn-lands landsstyre og den daværende regering om at sikre størst mulig grad af ligeværdig-hed mellem Grønland og Danmark og øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størstmuligt omfang inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab.

Kommissionen fik til opgave at komme med forslag til en ordning, der inden for ram-merne af rigsfællesskabet blandt andet ville betyde, at de grønlandske myndigheder kun-ne overtage yderligere kompetence.

Der var tale om en paritetisk sammensat kommission med medlemmer udpeget efter ind-stilling fra Folketinget og Grønlands Landsting. Efter valget til Folketinget den 8. februar2005 blev samtlige partier i Folketinget repræsenteret i kommissionen med et medlem. Iforbindelse med nedsættelsen var Venstre repræsenteret med to medlemmer i kommissi-onen, og Enhedslisten var ikke repræsenteret.

Råstofområdet var centralt i forbindelse med Selvstyrekommissionens arbejde. Kommis-sionen besluttede på sit første møde at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende ikke leven-de ressourcer blandt kommissionens medlemmer.

Arbejdsgruppen skulle overveje og drøfte forskellige modeller for overtagelse af råstof-området. Arbejdsgruppen fandt i sin rapport til Selvstyrekommissionen, at de grønland-ske myndigheder også på råstofområdet bør have så meget kompetence og ansvar sommuligt, såfremt der er et ønske herom fra selvstyrets side.

Selvstyrekommissionen tilsluttede sig arbejdsgruppens anbefalinger, og kommissionenforeslog derfor, at råstofområdet overtages efter samme principper som øvrige sagsområ-der. Det kan der læses nærmere om i Selvstyrekommissionens betænkning om selvstyre iGrønland.

Et andet centralt emne i Selvstyrekommissionens arbejde var spørgsmålet om den fremti-dige økonomiske ordning mellem Danmark og Grønland. Kommissionen besluttede ogsåher at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende økonomi og erhvervsudvikling blandtkommissionens medlemmer.

Arbejdsgruppen skulle bl.a. udarbejde forslag til, hvordan en nyordning vedrørende ikke-levende ressourcer og eventuelle indtægter herfra kan indgå i principperne for bloktil-skuddets udvikling fremover.

At hvis der tilfalder selvstyret indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, som det pågæl-dende år ligger over 75 mio. kr. (2009-prisniveau), så reduceres statens tilskud med etbeløb, svarende til halvdelen af indtægterne. Eller udtrykt på en anden måde, at indtægterfra råstoffer i Grønland over 75 mio. kr. deles ligeligt mellem Grønland og Danmark. ForDanmarks vedkommende ved en nedregulering af statens tilskud.

At hvis statens tilskud til Grønlands Selvstyre bliver reduceret til nul kr., så indledes derforhandlinger mellem regeringen og landsstyret om de fremtidige økonomiske relationermellem selvstyret og staten.

At selvstyret de første 5 år efter en overtagelse af råstofområdet mod betaling skullemodtage ydelser i form af rådgivning og anden opgavevaretagelse.

Staten forpligter sig samtidig til i 5-årsperioden at stille forskning af relevans for råstofef-terforskning i Grønland vederlagsfrit til rådighed.

En vigtig pointe er, at det allerede følger af den økonomiske ordning, at indtægter fra rå-stofaktiviteter i Grønland ud over 75 mio. kr. årligt deles fifty-fifty mellem selvstyret ogstaten.

Kommissionen afgav sin betænkning i 2008 med tilslutning fra alle deltagende medlem-mer, bortset fra Dansk Folkepartis medlem, der afgav mindretalsudtalelse.

Betænkningen indeholdt et konkret udkast til lovforslag om Grønlands Selvstyre, sombl.a. gav mulighed for, at Grønlands Selvstyre kunne beslutte at overtage råstofområdet,og som indeholdt den økonomisk nyordning af forholdet mellem Danmark og Grønland.

Der blev afholdt en vejledende folkeafstemning i Grønland om selvstyre den 25. novem-ber 2008. Her stemte 75,5 pct. for og 23,6 pct. imod. Stemmeprocenten var 72 pct.

Derefter fremsatte den daværende regering, i forståelse med Grønlands landsstyre og ioverensstemmelse med Grønlands Landstings beslutning, i februar 2009 forslag til lovom Grønlands Selvstyre, der – bortset fra ganske få tekniske ændringer – er i overens-stemmelse med Selvstyrekommissionens forslag.

Selvstyreloven trådte herefter i kraft den 21. juni 2009 – på Grønlands nationaldag. Da-gen blev fejret i Nuuk med en række repræsentanter fra Danmark, bl.a. fra Kongehuset,regeringen og Folketinget.

”I dag er en frihedens dag. Hvor vi bygger videre på det sunde princip, at beslutningerbedst træffes tæt på de mennesker, de vedrører. I dag er en ansvarets dag. Hvor vi byggerpå det sunde princip, at et folk tager ansvar for sin egen skæbne og fremtid. I dag er enfællesskabets dag. Et fællesskab, hvor vi løsner de bånd, der måtte snære. Og beholder debånd, der styrker. Grønland og Danmark har i fællesskab og i gensidig respekt udført detstore forarbejde til selvstyreloven. Og selvstyret er stemt igennem med stor opbakning iden grønlandske befolkning ved folkeafstemningen.

Frihed, ansvar og fællesskab. Det er de værdier, det grønlandske selvstyre hviler på.Gennem 30 års hjemmestyre har Grønland udviklet sig til et moderne samfund, der sam-tidig er tro mod sine rødder. Grønland har formået en balancegang, som ikke altid harværet let. Hjemmestyret har rejst et solidt bygningsværk, som selvstyret nu kan udbyggeog bestyrke. Med selvstyreloven anerkendes det grønlandske folk som et folk i henholdtil folkeretten med ret til selvbestemmelse. Med selvstyreloven er grønlandsk det offici-elle sprog i Grønland. Naturligvis. Sådan skal det være. Og med selvstyreloven kanGrønland overtage en række nye sagsområder, når man i Grønland beslutter det. Det erop til Grønland selv at bygge til og bygge ud.”

6Kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland i dag er en konsekvens af, at degrønlandske myndigheder siden 1979 har benyttet sig af muligheden for at overtagesagsområder. Først med hjemmel i hjemmestyreloven og siden i selvstyreloven.

Det er selvstyret, der i overensstemmelse med selvstyrelovens ordning, har den lovgiven-de og udøvende magt på råstofområdet, og selvstyret ikke er under tilsyn af danske myn-digheder i udøvelsen af dets kompetencer.

Det er derfor, at regeringen ønsker at imødekomme Grønlands ønsker til en dansk lov-givning om opholds- og arbejdstilladelser til storskalaprojekter i Grønland.

Det er en logisk konsekvens af, at regeringen respekterer selvstyreloven, at regeringenrespekterer den kompetencefordeling, der er mellem Grønland og Danmark, og at rege-ringen respekterer de beslutninger, der træffes af selvstyret på områder, som selvstyrethar overtaget.

Grønland har ret til at udøve sin kompetence på de områder. Hvis der stilles spørgsmålved det, stilles der spørgsmål ved selve selvstyreloven. Det gør regeringen ikke.

Tre et halvt år efter, at selvstyreloven trådte i kraft, er tiden med de pæne skåltaler forlængst forbi. Der er tale om udmøntning af selvstyreloven i virkeligheden og efter sinhensigt.

7Den danske lovgivning på udlændingeområdet er nødvendig for at fuldende den grøn-landske beslutning om et lovgrundlag for storskalaprojekter. Justitsministeren er i gangmed at forberede et lovforslag om det.

Kernen i selvstyret er, at de grønlandske myndigheder inden for rigsfællesskabets formel-le rammer kan overtage sagsområder med henblik på at få den størst mulige indflydelsepå egne forhold.

”Baggrunden for lovforslaget er, at både regeringen og Grønlands landsstyre ønsker atsikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge detgrønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang inden for rammerne af det ek-sisterende rigsfællesskab.

Det er regeringens og Grønlands landsstyres fælles ønske, at forholdet mellem Grønlandog Danmark moderniseres og fornyes, og at beslutningerne om udviklingen af det grøn-landske samfund træffes af det grønlandske folk.”

Regeringens respekt for Grønlands kompetence på råstofområdet udelukker ikke, at derkan være en åben dialog om de komplekse problemstillinger, som Grønland står over for.Det har regeringen og landsstyret også haft som en del af det ligeværdige og respektfuldesamarbejde, der er inden for rigsfællesskabet.

Spørgsmålet om storskalaprojekter i Grønland er et af de væsentligste i Grønland i nyeretid. Regeringen har naturligvis interesseret sig for sagen.

8Jeg har derfor ved flere lejligheder drøftet de forskellige aspekter, som storskalaprojekterrejser i Grønland, med landsstyreformanden. Fx sociale aspekter, miljøspørgsmål oghåndtering af store internationale partnere.

Ikke for at problematisere, være bedrevidende eller løfte pegefingeren over for Grønland.Men fordi det er helt naturlig at drøfte så væsentlige spørgsmål for en part i rigsfælles-skabet, som storskalaprojekter er. Men også fordi regeringen har et ønske om at være tilrådighed med yderligere samarbejde og bistand, såfremt Grønland kan se behov for det.

Regeringen har derfor tilkendegivet over for landsstyret, at regeringen er fuldstændigåben over for at drøfte et hvilket som helst samarbejde på råstofområdet, som selvstyretmåtte ønske at drøfte. Naturligvis i respekt for selvstyrets kompetence på råstofområdet.

Som et resultat af mødet den 10. januar går regeringen og landsstyret sammen om for-skellige tiltag vedrørende bl.a. erhvervsudvikling i Grønland. Dette gælder også naturres-sourcer.

For det første vil der blive nedsat en arbejdsgruppe af regeringen og Grønlands landssty-re, som inden for rammerne af selvstyreloven skal komme med forslag, der kan fremmesamarbejde inden for erhvervslivet i Grønland og Danmark, og som kan bidrage positivttil erhvervsudviklingen i Grønland på kommercielle vilkår.

For det andet har regeringen og landsstyret iværksat et samarbejde om udenrigs- og sik-kerhedspolitiske emner, som skal munde ud i en samlet samarbejdsaftale. Dette forstær-kede samarbejde vil også inkludere råstofområdet i det omfang, der kan være implikatio-ner for sikkerheds- og forsvarspolitikken. Målet er generelt at styrke informationsudveks-lingen og koordineringen mellem regeringen og landsstyret.

For det tredje har regeringen og landsstyret aftalt et øget teknisk samarbejde mellemgrønlandske og danske myndigheder på skatteområdet, særligt i forhold til multinationaleselskaber, altså også råstofselskaber.

Herudover er der iværksat et samarbejde mellem Københavns Universitet og GrønlandsUniversitet med henblik på at undersøge, hvorledes der sikres en samfundsgavnlig udnyt-telse af Grønlands naturressourcer. Målet er, inden for rammerne af selvstyreordningen,bl.a. at styrke det grønlandske samfunds muligheder for at få gavn af investeringer iGrønlands naturressourcer bl.a. til skabelse af arbejdspladser, herunder fra dansk ogudenlandsk erhvervsliv.

Endvidere afholdes erhvervskonferencen Future Greenland 2013: Fra vision til virkelig-gørelse i Grønland 6.-7. februar 2013 med planlagt deltagelse af grønlandske og danskeerhvervsorganisationer, politikere samt repræsentanter fra forskningsverdenen og er-hvervslivet.

Det er regeringens opfattelse, at initiativerne – sammen med det allerede eksisterendesamarbejde mellem GEUS, Aarhus Universitet og Grønlands landsstyre på råstofområdet,som følger af selvstyrelovens § 9 – udgør en væsentlig ramme for såvel grønlandske ogdanske som udenlandske interesser, som også tæller erhvervsinteresser, vedrørende natur-ressourcer i Grønland. Samtidig med, at selvstyrets kompetence på råstofområdet respek-teres.

Fx et forslag fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i en artikel i Jyllandspostenden 10. januar om at oprette et grønlandsk-dansk offentlig-privat udvindingsselskab ved-rørende råstoffer i Grønland. Et forslag, som er efterfulgt af et forslag fra Dansk Folke-parti om et nyt statsligt selskab, der sammen med pensionskasser og større virksomhederskal sikre finansiering til at udvinde råstoffer i Grønland.

For det første bemærkes det, at regeringen allerede har drøftet landsstyrets synspunkterpå et statsligt engagement i udvindingen af råstoffer i Grønland på mødet den 10. januar.Landsstyreformanden har igen meget klart slået fast, at landsstyret ønsker råstofudvin-ding i Grønland på kommercielle vilkår.

Landsstyreformanden har efterfølgende i en pressemeddelelse den 21. januar 2013 til-kendegivet: ”Det er et fundamentalt princip, at alle investeringer i den grønlandske rå-stofsektor skal ske på kommercielle og markedsmæssige vilkår. Under den forudsætningbyder Grønland meget gerne et nyt dansk investerings- og råstofselskab velkommen. Viforholder os ikke til hvor stor en del af aktiekapitalen i et sådant dansk selskab, der er ejetaf private og offentlige interesser.”

For det andet bemærkes, at staten og det tidligere hjemmestyre havde etableret et fælles-ejet selskab, Nunaoil A/S, hvis opgave det var at varetage fælles dansk og grønlandskoffentlig deltagelse i kulbrinte- og øvrige mineralaktiviteter i Grønland.

I forbindelse med arbejdet med selvstyreloven aftalte den daværende regering og det da-værende landsstyre, at staten mod vederlag skulle overdrage sine aktier i Nunaoil A/S tilselvstyret ved selvstyrelovens ikrafttræden. Det er beskrevet i Selvstyrekommissionensbetænkning og i kommissionens forslag til selvstyrelov. Det fremgår også af selvstyrelo-vens bemærkninger og er derfor en både velkendt og velbeskrevet konsekvens af, at selv-styret kunne overtage råstofområdet.

Statens engagement i Nunaoil A/S sluttede i overensstemmelse med selvstyrelovens for-udsætninger i 2009, hvor statens aktier i selskabet mod betaling blev overdraget til selv-styret.

11Landsstyreformanden har eksplicit på mødet den 10. januar i år udtrykt, at der ikke er etønske om at vende tilbage til en konstruktion, som den man kendte fra Nunaoil A/S, medet fælles grønlandsk-dansk offentligt selskab vedrørende råstoffer i Grønland.

Regeringen stiller ikke spørgsmål ved landsstyrets beslutning. En beslutning, der er endirekte følge af selvstyrets kompetence på råstofområdet, sådan som det følger af selvsty-reloven. Et spørgsmålstegn ved landsstyrets beslutning er i realiteten et spørgsmålstegnved selve selvstyreloven.

Tilbage står spørgsmålet, om staten selv i et samarbejde med danske pensionsselskaberog andre store virksomheder skal oprette et selskab med henblik på finansiering af råstof-projekter i Grønland, for at holde andre interessenter ude, fx kinesiske investorer, sådansom man må forstå, at Venstre og Dansk Folkeparti ønsker det.

Hertil bemærkes for det først, at landsstyreformanden meget tydeligt har tilkendegivet, atet eventuelt dansk offentligt/privat selskab ikke vil få fortrinsstilling i forbindelse medråstofudvinding i Grønland. Landsstyret ønsker råstofudvinding i Grønland på kommer-cielle og frie markedsmæssige vilkår.

Af landsstyreformandens pressemeddelelse fra den 21. januar fremgår bl.a.: ”Etablerin-gen af offentlige selskaber ændrer ikke ved, at det er nødvendigt, at projekter i Grønlandskal være konkurrencedygtige med tilsvarende projekter i resten af verden. Det er heltuholdbart, at etablere projekter, der kun fungerer med offentlige subsidier. Ligeledes erder et væsentligt forhold, som ikke er overvejet i forslaget om et nyt dansk selskab: kun-derne. For at sikre en økonomisk udvikling, er det ikke nok, at hive råstoffer op af jorden.Der skal også være nogen, der vil købe og betale for det til internationale og konkurren-cedygtige priser. Etablering at et dansk selskab til at udvikle råstofprojekter, vil være un-derlagt de samme vilkår.”

12Regeringen tager til efterretning, at selvstyret har besluttet, at råstofudvinding i Grønlandskal foregå på kommercielle vilkår og uden fortrinsstilling for et eventuelt dansk offent-ligt/privat selskab.

Danmark er udfordret på sin økonomi med et underskud på statsbudgettet. Regeringenagter ikke at prioritere et statsligt engagement i råstofudvinding i Grønland, som vil hvilepå et usikkert økonomisk fundament, på bekostning af velfærdsområder i Danmark.

For det andet bemærkes, at der ikke er behov for et statsligt selskab for at sikre statenandel i indtægterne fra råstofaktiviteter i Grønland. Staten har allerede ret til halvdelen afindtægterne som følge af selvstyrelovens økonomiske ordning.

Endelig kan for det tredje bemærkes, at det er regeringens opfattelse, at det er danskepensionskassers opgave at sikre afkast til deres medlemmer og danske virksomhedersopgave at sikre overskud i deres virksomhed. Det gør de godt. Men det skal ikke ske medstatsligt økonomisk sikkerhedsnet for skatteydernes penge.

Der er for tiden ét aktuelt mineprojekt i storskalaklassen i Grønland, dvs. så et projekt,som er kommet så langt, at der er indgivet ansøgning om udnyttelsestilladelse. Det er detbritiske selskab London Mining A/S’s jernmineprojekt – Isua-projektet – i bunden afGodthåbs-fjorden.

Herefter vil udenrigsministeren redegøre for status for en samarbejdsaftale mellem rege-ringen og landsstyret om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner.

.

***