Forsvarsudvalget 2012-13
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets ForsvarsudvalgChristiansborg
FORSVARSMINISTEREN14. februar 2013Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. januar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 105 tilforsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-rup (DF).Spørgsmål nr. 105:
”Har ”opportunitetsprincippet” (bl.a. at man kun rejser en sag, hvis man har grund til at tro,at sagen vil føre til domfældelse) også gyldighed for FAUK?”Svar:
Generalauditoriatet er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarelse.Generalauditoriatet har i den anledning oplyst følgende:”Opportunitetsprincippet følges i vidt omfang i dansk strafferetspleje. Det vil sige, at ankla-gemyndigheden i retsplejeloven er tillagt skønsmæssige beføjelser til helt eller delvis at fra-falde tiltalen, uanset at anklagemyndigheden måtte mene, at sagen ville kunne føre til dom-fældelse.Det kan for eksempel være i tilfælde af bagatelagtig kriminalitet, i situationer hvor en andenreaktion end straf allerede er iværksat (for eksempel anbringelse i hospital for sindslidende),eller i situationer hvor humanitære forhold spiller ind, for eksempel for den sigtede i forbin-delse med strafbare færdselsuheld forvolder nært pårørendes død eller alvorlig legemsbe-skadigelse eller selv er kommet alvorligt til skade.Opportunitetsprincippet, således som det er beskrevet ovenfor, gælder også for den militæ-re anklagemyndighed.”Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200