Spørgsmål nr. 65 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere Det Økologiske Råds pressemeddelelse af20/11-12, ”Ny strategi mod pesticider bør strammes”, jf. FLF alm. del –bilag 57.

Svar

Det Økologiske Råd kritiserer regeringen for ikke at have inkluderet trespecifikke krav i sprøjtemiddelstrategien. De tre krav de gerne så indarbejdeter:1) Krav om et varieret og sundt sædskifte så landmænd ikke dyrker fxvinterhvede efter vinterhvede.2) Krav om at jordbrugerne skal undersøge deres marker forskadevoldere før de sprøjter.3) Krav om brug af nyeste sprøjteteknologi.Det økologiske Råd nævner også behovet for beskyttelse af arealer omkringdrikkevandsboringer. En sådan indsats indgår ikke som en del af strategien,da det indgår i Natur og Landbrugskommissionens arbejde. Rådet foreslårogså en satsning på øget økologisk dyrkning, men igen skal jeg henvise til,at dette arbejde foregår i andet regi, nemlig i regeringens ”Økologiskhandlingsplan 2020”.Vi er i regeringen helt enige med Det Økologiske Råd i, at der indenfor detre områder ligger et potentiale i at opnå besparelse i brugen afsprøjtemidler. Der indgår således i strategien allerede en række incitamentertil fremme af de tre områder nævnt af Det Økologiske Råd.Indsatser til at fremme varierede og sunde sædskifter er et centralt element afkravet om at al erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler sker somintegreret bekæmpelse af skadevoldere (IPM) i henhold til Rammedirektivetom bæredygtig anvendelse af sprøjtemidler.

Med Folketingets vedtagelse af en ændring og forhøjelse af pesticidafgiftenindføres der i Danmark et kraftigt incitament til, at de landmænd, der ikkeallerede har et varieret og sundt sædskifte, ændrer det i retning af et merevarieret og sundt sædskifte. Med et varieret og sundt sædskifte forebyggesangreb af skadevoldere og svampesygdomme, der sker en minimering afrisikoen for opbygning af resistens, og der opnås en minimering afforekomsten af ukrudt i markerne. Derved opnår landmændene mulighederfor at spare på omkostningerne til indkøb af afgiftsbelagte sprøjtemidler. Derindgår altså i strategien et væsentligt økonomisk incitament til, atlandmændene anvender et sundt sædskifte. Når regeringen ikke vælger atfastlåse landmænd i deres valg af afgrøder og sædskifte skyldes det, at vivurderer, at de danske landmænd i meget stort omfang i dag har varieredesædskifterFor så vidt angår Det Økologiske Råds forslag om krav til at landmænd skalundersøge deres marker for skadevoldere før de sprøjter, indgår det ogsåallerede som en del af kravet om dyrkning efter principperne om integreretplantebeskyttelse. Desuden indgår der i strategien en tilskudsordning, derskal sikre, at der sker en forbedring og videreudvikling af eksisterendemoniterings- og varslingssystemer for skadevoldere, lige som der skal skeudvikling af helt nye systemer. Målet er, at systemerne bliver mere nøjagtigei forudsigelsen af, hvornår der skal sprøjtes mod specifikke skadevoldere i fxvinterhvede og kartofler, at systemerne bliver nemme for landmændene atbenytte, og at de skal kunne se den direkte økonomiske gevinst vedanvendelse af systemerne, idet de vil kunne minimere forbruget afsprøjtemidler. Indsatsen på området eksisterer allerede i dag, og der givesinden udgangen af december måned et samlet tilskud på i alt ca. 8 mio. kr.fordelt på en række videnopbygning- og udviklingsprojekter, der vil bliveafviklet i løbet af de næste tre år.Der er behov for et øget fagligt grundlag for, at landmændene til fulde kanbenytte moniterings- og varslingssystemer. Der er derfor med den nyesprøjtemiddelstrategi et ønske om at fokusere på, at der udvikles flerebrugbare og nøjagtige moniterings- og varslingssystemer, og at det kandokumenteres, at systemerne rent faktisk medvirker til en reduktion i brugenaf sprøjtemidler. Når der er udviklet tilstrækkelige pålidelige moniterings-og varslingssystemer, vil den øgede afgift og systemernes dokumentation afsparede omkostninger medføre en øget mulighed for, at landmændene tagerdem i anvendelse.Regeringen finder på linje med Det Økologiske Råd, at der er storepotentialer i at reducere brugen af sprøjtemidler ved at tage ny teknologi ianvendelse. Fødevareministeriet har derfor i de seneste år givet omfattendetilskud til landmænds indkøb af nyt sprøjteudstyr og anden teknologi, derskal medvirke til at reducere forbruget af sprøjtemidler. Der er således i2010 givet et samlet tilskud på 18 mio. kr., i 2011 er der givet i alt 58 mio.

kr. i tilskud, og i 2012 er der givet 73 mio. kr. i tilskud til disse teknologier.Også i 2013 vil der blive givet tilskud i samme størrelsesorden tillandmændenes indkøb af teknologi, der kan reducere brugen afsprøjtemidler.Endvidere er der iværksat et samarbejde mellem Fødevareministeriet ogMiljøministeriet om en fælles vurdering af potentialet for anvendelsen afmiljøvenlige teknikker i landbrugserhvervet. Teknikker der kan sikre merepræcis udbringning af både næringsstoffer og sprøjtemidler. På baggrund afdenne vurdering vil regeringen overveje yderligere tiltag på området.Alt i alt vurderer regeringen, at der er taget godt hånd om de tre emner, somDet Økologiske Råd påpeger som mangler i den nye sprøjtemiddelstrategi.Strategien er nu sendt i offentlig høring frem til 18. januar.