Spørgsmål nr. 637:

Ministeren bedes redegøre for, om dispensationsordningen bliver administreret for stramt, når detmed henvisning til den beskrevne sag ikke har været muligt at få dispensation, jf. artiklerne”Dyrlæge og svineproducent: Gult kortordning straffer nødvendig medicinering” og ”Fødevaresty-relsen: Gult kort er en advarsel” fra Effektivt Landbrug den 19. september 2014.

Svar:

Det ligger inden for forliget på veterinærområdet af 2. november 2012, som Venstre er en del af,at Gult kort-ordningen fortsætter, og at der løbende, bl.a. af hensyn til resistensudviklingen, skalfastsættes nye ambitiøse grænseværdier.De forelagte artikler vedrører en verserende sag, hvor en svineproducent, ifølge det oplyste, harfået et påbud af Fødevarestyrelsen, og efterfølgende har påklaget afgørelsen til Fødevareministeri-ets Klagecenter, hvor sagen behandles. Jeg ønsker ikke at kommentere på eller at gå ind i enkonkret, verserende sag.Jeg har forelagt Fødevarestyrelsen spørgsmålet om muligheden for dispensation. Fødevarestyrel-sen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Gult kort-ordningen blev indført i 2010 af den daværende regering for at imødegå en bekymrendestigning i det veterinære forbrug af antibiotika, især til svin.I henhold til Gult kort-bekendtgørelsen kan Fødevarestyrelsen påbyde besætninger, hvis antibioti-kaforbrug overskrider fastsatte grænseværdier, at reducere deres antibiotikaforbrug inden for enperiode af ni måneder.Det er et grundlæggende princip i Fødevarestyrelsens administration af Gult kort-ordningen, at allebesætninger, hvis antibiotikaforbrug overskrider fastsatte grænseværdier, påbydes at reducerederes antibiotikaforbrug, med mindre ganske særlige grunde taler imod dette.

For at sikre en ensartet sagsbehandling af påbudssager, vedrørende overskridelse af grænseværdi-er for antibiotikaforbrug, har Fødevarestyrelsen udarbejdet en vejledning til veterinærenhedernesadministration af ordningen.Af vejledningen fremgår ovennævnte grundlæggende princip om, at veterinærenhederne vedoverskridelse af grænseværdierne for antibiotikaforbrug i en eller flere aldersgrupper somudgangspunkt skal udstede et påbud. Endvidere fremgår det, at den ansvarlige veterinærenhed,alene, såfremt særlige, specifikke forhold dokumenteres, kan fravige dette grundlæggende principog undlade at udstede et påbud.De særlige, specifikke forhold, der er nævnt i vejledningen, er:Velbeskrevet og veldokumenteret medicinsk sanering med henblik på bekæmpelse af enantibiotikafølsom infektion.Situationer, hvor sagens forvaltningsmæssige stilling ikke giver grundlag for at udstede etpåbud (fx registreringsfejl eller ejerskifte i den 9-måneders periode, som antibiotikaforbruget eropgjort over).Kun i situationer, hvor et kortvarigt højt antibiotikaforbrug vurderes at kunne medføre et genereltreduceret antibiotikaforbrug f.eks. ved medicinsk sanering, har det hidtil været accepteret, atantibiotikaforbruget for en kort periode overskred de fastsatte grænseværdier.Ved en medicinsk sanering forstås en sygdomsbekæmpelse af en specifik sygdom i en besætning –typisk ved brug af store mængder antibiotika i en kort periode. En succesfuld medicinsk saneringresulterer som regel i et efterfølgende betydeligt reduceret forbrug af antibiotika.”

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 637 (FLF alm. del) stillet den 26.

september 2013 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)

Spørgsmål nr. 637:

Svar: