Spørgsmål nr. 583 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere materialet vedrørende ny regulering, der er omdeltsom FLF alm. del - bilag 327, og i forlængelse heraf oplyse, hvad der erbaggrunden for, at så mange målesteder er nedlagt, om de umiddelbart kangenetableres, og hvad det i givet fald vil koste.

Svar

Jeg er enig med Bæredygtigt Landbrug i, at overvågning af vandmiljøet er et vigtigtfaglige grundlag for regulering af forureninger til vandmiljøet.I det nationale overvågningsprogram, NOVANA, måles stoftransport på ca. 275målestationer årligt. Nogle stationer er udlagt med henblik på at kunne beskrivebelastningen til kystområder, andre for at kunne beskrive belastningen til søer.Endelig er der nogle stationer i typeoplande, f.eks. landbrugsdominerede oplande,hvor der måles med henblik på at få data til beskrivelse af f.eks.landbrugspåvirkningen og til beregningsmodeller.Bæredygtigt Landbrug foreslår en målestrategi, hvor der måles belastning irelation til f.eks. kystområder og efterfølgende, at man ved målinger finder ud af,hvem der primært bidrager til denne belastning. Dette svarer i store træk til denmåde, som overvågningsprogrammet er opbygget på.Ud over stoftransport-målingerne i vandløbene måles eller beregnes udløb frapunktkilder, dvs. renseanlæg, dambrug, regnbetingede udløb fra byområder,industri og spildevandspåvirkning fra spredt bebyggelse i det åbne land. Densamlede belastning til f.eks. en fjord eller en sø kan således fordeles på disse kilderog på arealbidraget.Den indsats, der er gjort fra slutningen af 70’erne og frem til i dag, er netop baseretpå, at man har sat ind i forhold til de kilder, der primært har været årsag til denbelastning, som har medført en dårlig miljøtilstand. F.eks. er kvælstof- ogfosforudledningen fra spildevand i dag reduceret med hhv. 81 % og 92 % i forholdtil udledningen tidligere og tilsvarende er dambrugenes belastning med kvælstof

og fosfor er reduceret med hhv. 71 % og 78 %. Ud fra overvågnings-programmet erdet også vist, at landbrugets kvælstofbelastning næsten er halveret.I forbindelse med vandplanudarbejdelsen opstilles modeller, der visersammenhængen mellem kvælstof- og fosforbelastning til f.eks. kystområder ogmiljøtilstanden i kystområderne. Modellerne bygger på resultaterne fraovervågningen. Ud fra disse modeller fastsættes den nødvendige indsats, og ivandplanerne er denne fordelt således, at indsatsen pålægges de steder og dekilder, hvor det kan ske mest omkostningseffektivt. Denne tilgang er således også ioverensstemmelse med det koncept, som Bæredygtigt Landbrug foreslår i forholdtil indsats, hvor ”de laveste frugter plukkes først”.Der spørges til, hvorfor så mange målestationer er nedlagt. Som det fremgår afMiljøportalen, har der i tidens løb været målt mange steder, hvor der ikke måles idag. Overvågningsprogrammet består af en række faste målestationer, hvor deførste har været aktive fra 1990 og frem, og en del blev etableret i slutningen af70’erne, hvor amternes overvågning startede. Herudover har der mange stederværet målt i kortere perioder eller enkeltår, f.eks. i forbindelse med undersøgelseaf en konkret sø eller fjord. Disse skiftende målesteder – eller mobile stationer – eroprettet med henblik på at få en god viden så mange steder som muligt. Årsagentil, at mange stationer fremgår af Miljøportalen som ikke-aktive, er denne strategi,der i øvrigt også svarer til Bæredygtigt Landbrugs forslag til et netværk afmålestationer bestående af nogle faste stationære suppleret med et net afmidlertidige eller mobile stationer.Ca. halvdelen af landets areal er dækket af målinger i vandløb, der strømmer fradette areal. I 2013 blev der målt stoftransport på 256 målestationer. I 2012 blevantallet af målestationer øget med 17 med henblik på en endnu bedre dækning.Det samlede målte opland steg i den forbindelse med ca. 2 %. Næsten alle størreoplande og vandløb er i dag omfattet af målinger. Nye stationer vil derfor bliveanlagt i mindre vandløb fra mindre oplande, og gevinsten i form af større dækningaf målt areal bliver mindre og mindre ved anlæg af nye stationer. Drift af enmålestation med vandføringsmålinger og vandkemimålinger koster ca. 70.000 kr.pr. år. Det vil derfor være forbundet med betydelige omkostninger at drive etmarkant udvidet stationsnet. For at få dækket de arealer, der ikke specifikt måles,er der derfor udviklet modeller – baseret på målinger fra den øvrige del af landet –der beskriver belastningen fra arealerne. Dette suppleres med konkret viden omudledning fra punktkilder.