Spørgsmål nr. 577:

”Ministeren bedes i forlængelse af svar på FLF alm. del – spørgsmål 528 redegøre for, hvad derligger til grund for vurderingen ”de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lukningen af fiskeri medbundredskaber i området, er ganske begrænsede” samt oplyse, hvad erfaringerne er i andremindre havne, hvor man har lavet lignende begrænsninger. Endvidere ønskes oplyst, hvadomsætningen typisk er på et fiskerifartøj med bundgående redskaber set i forhold til et garnfartøj.”

Svar:

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for vurderingen af de erhvervsøko-nomiske konsekvenser kan jeg oplyse, at data fra NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister viser, atder i 2012 var 24 aktive fartøjer hjemmehørende i Bagenkop, hvoraf ni har anvendt trawlredskaberi deres fiskeri i 2012. Reguleringen berører dermed kun en delmængde af de fartøjer, der fisker fraBagenkop. Derudover viser en opgørelse fra DTU Aqua, at den samlede værdi for fiskeri medbundslæbende redskaber i det pågældende Natura 2000-område ligger på under 3 % af densamlede værdi for den enkelte art genereret af fartøjerne hjemmehørende i Bagenkop. På denbaggrund er det konkluderet, at reguleringen har ganske begrænsede erhvervsøkonomiskekonsekvenser.Til spørgsmålet om erfaringerne i andre mindre havne, hvor man har lavet lignende begræns-ninger, kan oplyses, at lukningen af fiskeri med bundslæbende redskaber omkring stenrev i firekystnære områder er den første fiskeriregulering af sin slags i Natura 2000 områder. Der er derforikke erfaringer eller et relevant sammenligningsgrundlag med lignende begrænsninger.Endelig spørges til den typiske omsætning på et fiskerifartøj med bundgående redskaber i forholdtil et garnfartøj. Den typiske omsætning varierer alt afhængig af fartøjslængde, redskab ogfarvand, men Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har udgivetrapporten ”Dansk Kystfiskeri: Struktur og økonomi”1, der bl.a. analyserer de forskellige flåde-segmenter i henholdsvis kystfiskeri og ikke-kystfiskeri. Ud over trawlfartøjer og garnfartøjer er derogså kombifartøjer, der har begge redskabstyper, hvilket betyder, at der ikke er entydigeoplysninger.

Af den nævnte rapport fremgår bl.a., at de samlede økonomiske nøgletal for dansk fiskeri viser, atbruttoudbytte, indtjeningsevne og forrentningsprocent er stigende med størrelsen på fartøjerne.Det fremgår også af rapporten, at redskabstypen har betydning for forrentningen i de forskelligefartøjslængdegrupper. For fartøjer mindre end 12 meter har kombinationsfiskerier medsnurrevod/garn/trawl den højeste forrentning (- 1,9 %) i sammenligning med andre redskabstyper.For fartøjsgruppen 12-15 meter er det garn/krogfiskeri (1,6 %) og for fartøjsgruppen 15-18 meterer det trawl (4,2 %), der har den højeste forrentning.

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 577 (FLF alm. del) stillet den 28.

august 2013 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)

Spørgsmål nr. 577:

Svar: