Spørgsmål 547:

”Ministeren bedes redegøre for og beskrive slagtemetoderne for halalslagtning og ikke-halalslagtning, og for de faktiske forskellige i slagtemetoder mellem halalslagtning ogikke-halalslagtning, for de forskellige dyrearter, der slagtes”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg kanhenholde mig:”Dyrevelfærdsmæssige forhold i forbindelse med slagtning af dyr er reguleret af forordningen ombeskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet1suppleret af nationale regler i bekendtgørelsen omslagtning og aflivning af dyr2. Ved traditionel slagtning af dyr er det et krav, at der benyttes en afde metoder, der er optaget i bilag I til forordningen. Ved slagtning efter religiøse ritualer(schæchtning efter jødisk ritus og halal efter islamisk ritus) finder bestemmelserne ibekendtgørelsen anvendelse. Schæchtning foregår altid uden forudgående bedøvelse, medenshalalslagtning kan foregå både uden og med forudgående bedøvelse. Der er ikke registreretvirksomheder, der foretager slagtning efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse iDanmark. Såfremt et slagteri ønsker at foretage slagtning uden forudgående bedøvelse, vil detefter de gældende regler være tilladt, efter forudgående anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

Både krav til traditionel slagtning og krav til slagtning efter religiøse ritualer, med eller udenforudgående bedøvelse, skal fremgå af slagteriets standardprocedurer eller retningslinjer for godpraksis. Ligesom der ved begge er krav om, at de personer, der bedøver og afbløder dyrene, har etkompetencebevis.SlagtekyllingerNæsten alle slagtekyllingerne halalslagtes i Danmark. Både ved traditionel slagtning og vedhalalslagtning med bedøvelse bliver kyllingerne bedøvet med elektrisk strøm ved at blivenedsænket i et vandbad, hvorefter de aflives ved, at blodårerne i halsen skæres over af automatiskeknive.Den væsentligste forskel mellem traditionel slagtning og halalslagtning er kombinationen afstrømstyrke og frekvens. Den strømstyrke, der ved en given frekvens anvendes ved traditionelslagtning, indebærer, at en del af kyllingerne dør i forbindelse med bedøvelsen. Ved halalslagtningskal bedøvelsen være reversibel, og det er derfor nødvendigt, at anvende en lavere strømstyrke.Det betyder, at bedøvelsen ikke er helt så dyb og langvarig som ved traditionel slagtning. Vedhalalslagtning er det derfor et krav, at der højst må gå fem sekunder fra kyllingerne forladervandbadet til de får blodårerne i halsen skåret over.Såfremt slagtning af fjerkræ fandt sted uden forudgående bedøvelse i Danmark, ville det være enbetingelse; at slagtningen skulle foregå på et slagteri, at slagtningen skulle overvåges af enembedsdyrlæge, og at hvert dyr skulle fastholdes manuelt, når halssnittet blev lagt og indtil dødenvar indtrådt. Dyrene skulle aflives ved, at blodårerne i halsen blev skåret over manuelt med etskarpt redskab umiddelbart efter, at dyret var blevet fikseret.KvægVed traditionel slagtning bedøves dyrene under danske forhold med en penetrerendeboltanordning, som driver en bolt gennem kraniet og ind i dyrets hjerne, og dermed bedøver dyretinden blodårerne i halsen skæres over, og dyret dør ved afblødning, inden det kommer tilbevidsthed.Ved halalslagtning af kvæg med forudgående bedøvelse er det et krav, at bedøvelsen er reversibel.Der anvendes derfor en ikke-penetrerende boltpistol. Det er et krav, at bedøvelsen foretages efternøje instruktion, med et korrekt tryk og på fastholdt dyr med fikseret hoved. Den ikke-penetrerende boltpistol giver dyret et kraftigt slag i panden, hvorved dyret bedøves. Dyret fårderefter skåret blodårerne i halsen over og dør ved afblødning inden, det kommer til bevidsthed.For begge metoder gælder typisk, at dyret fastholdes i en boks for at sikre, at bedøvelsen kanforetages korrekt.Såfremt slagtning af kvæg fandt sted uden forudgående bedøvelse i Danmark, ville detvære en betingelse, at slagtningen skulle foretages på et slagteri med permanent

veterinær kødkontrol, og at slagtningen skulle overvåges af embedsdyrlægen. Dyretskulle tillige fastholdes mekanisk, og der skulle anvendes en boks, hvor dyret skullefastholdes i opretstående stilling. Boksen skulle kunne justeres efter dyrets størrelse,således at hoved og krop skulle fikseres så skånsomt som muligt.Det danske krav om fastholdelse i opretstående stilling gør, at det ikke er tilladt iDanmark at anvende en såkaldt ”kasteboks”, som fikserer dyret og roterer det, så dyretkommer til at ligge på ryggen, når blodårerne i halsen skæres over. Kasteboksenanvendes forsat i nogle andre lande i forbindelse med schæchtning og halalslagtning.I Danmark er det et krav i forbindelse med slagtning af kvæg efter religiøse ritualer udenforudgående bedøvelse, at dyret umiddelbart efter, at halssnittet er foretaget, bedøves vedskydning med en boltpistol. Der er således i Danmark krav om efterfølgende bedøvelseumiddelbart efter, at halssnittet er foretaget.Får og gederFor får og geders vedkommende er der med de metoder, der anvendes i dag, ikke forskel påtraditionel slagtning og halalslagtning med forudgående bedøvelse. Dyrene bedøves typisk medelektrisk strøm, der ledes gennem dyrets hjerne, og dermed bedøver dyret. Dyret får derefter skåretblodårerne i halsen over og dør ved afblødning, inden det kommer til bevidsthed. Lam og kid meden vægt på under 10 kg kan desuden bedøves med en ikke penetrerende boltanordning.”Såfremt slagtning af får og geder fandt sted uden forudgående bedøvelse i Danmark,ville det være en betingelse, at slagtningen blev foretaget på et slagteri med permanentveterinær kødkontrol, at slagtningen blev overvåget af embedsdyrlægen, og at hvert dyrblev fastholdt mekanisk.”Nye reglerMan kan i dag anmelde slagtninger uden forudgående bedøvelse, som man vil kunne gennemføre,hvis der leves op til de fastsatte krav hertil. Muligheden har ikke været anvendt i en årrække, mender har været en anmeldelse for nylig, som dog blev trukket tilbage. For at sikre bedst muligeforhold for dyrene under slagtning ønsker jeg at afskære muligheden for at slagte udenforudgående bedøvelse, og jeg har derfor taget initiativ til at ændre vores nationale regler påområdet.