Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 19. august 2013Sagsnr.:21712Dok.nr.:564801
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 22. juli 2013stillet følgende spørgsmål nr. 533 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).Spørgsmål 533:
”Hvilke konkrete undersøgelser, og hvilken konkret dokumentation har ministeren for atforeslå lukning af den af de bedste fiskepladser tæt på Bagenkop, og hvordan definereset stenrev i den konkrete sag?”Svar:
Da området ved Bagenkop er et Natura 2000 område, som er udpeget afMiljøministeriet, skal Fødevareministeriet sikre en beskyttelse af de arter og naturtyper,som kan påvirkes af fiskeriaktiviteter. Derfor foreslås en lukning af fiskeri medbundgående redskaber.Der er søgt biologisk rådgivning hos DTU Aqua i forbindelse med forslagene tilfiskeriregulering i Natura 2000 områderne, samt udarbejdelsen af bufferzonerne omkringrevstrukturerne. Den biologiske rådgivning er blevet præsenteret og har været drøftet iFødevareministeriets Natura 2000 Dialogforum.Definitionen af stenrev er fastsat af Miljøministeriet, som arbejder efter retningslinjerudstukket af EU. Mere præcist dækker stenrev over hårdbundsarealer i form af sten ogbiogene formationer, der hæver sig over havbunden, og hvor der er stendækning medsten større end 10 cm dækkende 25 % af arealet (kaldet substrattype 4) – samt naturtyperbestående af 10-25 % dækning med sten større end 10 cm (kaldet substrattype 3), hvisdenne er beliggende i umiddelbar tilknytning til substrattype 4.
Karen Hækkerup
/Tanne Krogh Bertelsen