Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 22. august 2013Sagsnr.: 21875Dok.nr.: 566919
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 22. juli 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 532 (Alm. del),som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Henrik Høegh (V).Spørgsmål 532:
”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at ministeren vil til tage initiativtil, at gebyrfinansieringen af velfærdskontrollen fra 2014 og frem bliver på 400kr. for besætninger med mellem 10-40 dyr og på 1.100 kr. for besætningermed mere end 40 dyr, herunder hvorfor det ikke er antallet af dyreenhederfrem for antallet af dyr, der danner grundlaget for prisdifferentieringen. Derhenvises til FLF alm. del – bilag 310.Svar:
Det indgik som et led i veterinærforlig II, der blev indgået den 2. november 2012 af alleFolketingets partier, at både den udvidelse af velfærdskontrollen, som indgår i forliget,og den hidtil udførte velfærdskontrol skal finansieres af de berørte erhverv.Der eksisterede allerede inden forliget blev indgået en delvis brugerfinansiering, idet allebesætninger med mindst 10 landbrugsdyr i medfør af dyreværnslovens § 24f betalte etårligt beløb på 108 kr. (2010-tal) til finansiering af veterinærrejseholdets tematiseredevelfærdskontroller. Beløbet blev, på vegne af Fødevarestyrelsen, opkrævet af Videncen-ter for Landbrug sammen med betalingen til driften af CHR-registret.Af hensyn til at holde Fødevarestyrelsens administration så enkel som mulig, blev deneksisterende ordning med en enkelt takst for alle omfattede besætninger videreført. Tak-sten, der er opkrævet for 2013, er på 873 kr. for alle besætninger med mindst 10 dyr.Landbrug & Fødevarer rettede i februar 2013 henvendelse til Fødevareministeren, meden anmodning om, at man indførte en differentiering af opkrævningen af hensyn til demindre besætninger på under 40 dyr(for fjerkræ under 2000), hvor disse så skulle betale
400 kr. årligt, mens besætninger med mere end 40 dyr skulle betale 1100 kr. årligt. Efterat Fødevarestyrelsen havde regnet på de foreslåede takster, og kunne konstatere at disseville indbringe det ønskede provenu, gav fødevareministeren et tilsagn til Landbrug &Fødevarer om at man ville indføre denne model fra og med 2014.Der findes dog et antal bedrifter, f.eks. blandt de økologiske producenter, der har enblandet husdyrproduktion og derfor har flere små besætninger med forskellige dyrearter,for hvem den foreslåede differentiering ikke giver en rimelig lempelse.Fødevareministeriet arbejder derforpå at ændre opkrævningsmodellen, således at besæt-ningsejere fremadrettet kun skal betale afgiften én gang, uanset hvor mange besætningerman måtte eje. Dette betyder, at det vil være nødvendigt at justere taksterne. Der læggesop til, at afgiften justeres med virkning fra 2014, således at der skal opkræves 555 kr.pr. besætningsejer, der ejer en eller flere besætninger med mellem 10 og 40 dyr (forfjerkræ op til 2.000 dyr) og 1.535 kr. pr. besætningsejer, der ejer en eller flere besætnin-ger med over 40 dyr (fjerkræ over 2.000 dyr).Det vil efter denne model være besætningsejerens største besætning, der afgør betalin-gens størrelse. Er der en ejer, der f.eks. ejer en besætning på 30 svin og en besætning på50 køer betales altså én afgift fastsat ud fra kvægbesætningens størrelse, nemlig den højeafgift på 1.535 kr.Dyreenheder er et begreb, der stammer fra miljøområdet, hvor der er et mål for dyrenesproduktion af kvælstof i afføring og urin. Én dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof, og tilberegning af antallet af dyreenheder i en besætning skal man i mange tilfælde kende ikkeblot dyrenes art men også deres race, køn, alder eller vægt, samt hvor stor en del af detpågældende år de har befundet sig i besætningen. Disse oplysninger er ikke i fuldt om-fang tilgængelige i CHR-registret, hvorfor den nuværende opkrævningsmetode ikkekunne anvendes, hvis antallet af dyreenheder skulle danne grundlag for opkrævningen.En sådan opkrævning ville være forbundet med øgede administrative omkostninger. Deter desuden min opfattelse, at der ikke er nogen sammenhæng mellem dyrevelfærden ibesætningerne og deres produktion af kvælstof, mens der dog kan være en sammenhængmellem velfærdskontrollens omfang og antallet af dyr i en besætning.
Karen Hækkerup
/Theis Bødker Jensen
2