Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. juli 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 509 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Per Clausen (EL).

Ministeren bedes i forlængelse af sit svar på FLF alm. del - spørgsmål 490oplyse, på hvilken måde DTU i sin vurdering af kombinationseffekter tagerhøjde for, at forskellige stoffer i kombination kan have en væsentligt større effekt,end man når frem til ved blot at sammenlægge effekterne hos stoffer,som hver især kan give de samme effekter.

Svar:

DTU Fødevareinstituttet har gennem en årrække forsket i mulige kombinationseffekteraf kemiske stoffer. Jeg kan i den forbindelse forholde mig til, at DTUFødevareinstituttet har oplyst, at de hidtidige resultater fra disse undersøgelseroverordnet set har vist, at kombinationseffekter af kemiske stoffer typisk er additive,dvs. at de kan forudsiges ved brug af modellen dosis-addition. Tilfælde, hvor effektenforstærkes (synergistisk) eller svækkes (antagonistisk) ved forskellige stoffer ikombination, finder DTU meget sjældent i deres laboratorieforsøg. Atkombinationseffekter mellem forskellige kemiske stoffer typisk kan beskrives veddosis-addition understøttes af konklusionen i en videnskabelig rapport1, som DenInvestigation of the state of the science on combined actions of chemicals in food through dissimilarmodes of action and proposal for science-based approach for performing related cumulative riskassessment1

Ved konkret stillingtagen til EU-forslag om ændrede grænseværdier for indholdet afpesticider i fødevarer tager DTU højde for kombinationseffekter ved at vurdere, om detsamlede indtag af et givent pesticid set i forhold til det acceptable daglige indtag (ADI)for pesticidet giver plads til andre stoffer med lignende virkninger. Hvis indtaget liggervæsentligt under ADI vurderes det, at der ikke er væsentlig risiko for kombinations-effekter. Denne metode er grundlæggende baseret på dosis-addition.

Spørgsmål 509:

Svar: