Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20. juni 2013stillet følgende spørgsmål nr. 499(Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V).

Spørgsmål 499:

”Ministeren gjorde under besvarelsen af FLF alm. del - samrådsspm. AG omrandzonerklart, at der er skal skelnes mellem et juridisk krav på kompensationi henhold tilGrundlovens § 73 og et politisk løfte om kompensation. Ministerenslog idensammenhæng fast, at der i forbindelse med randzonerneudelukkende er tale om etpolitisk løfte om kompensation, men at det ikke eren forudsætning for randzoneloven.Betyder det, at ministeren ikke mener, atforarbejderne til randzoneloven, hvoraf detklart fremgår, at der skal indføresen kompensationsordning sammen med loven, juridiskforpligter ministeren tilat sikre, at der bliver udbetalt kompensation?”

Svar:

Lad mig indlede med at slå fast, at der findes en kompensationsordning for randzoner.Randzonelovens bemærkninger indeholder en tilkendegivelse af, at der vil bliveetableret en kompensationsordning under forudsætning af, at kompensationsordningenkan medfinansieres af EU under landdistriktsprogrammet.Kammeradvokaten har slåetfast, at det ikke er en forudsætning for randzonelovens gyldighed eller anvendelighed, atder foreligger en kompensationsordning. Det betyder, at landmænd er forpligtet til atudlægge randzoner, selvom der ikke ydes kompensation som planlagt.Så man kan ikke læse randzonelovens bemærkninger sådan, at loven bortfalder ellerskal ophæves, når der ikke som forudsat kan ydes kompensation underlanddistriktsprogrammet. Regeringen er således ikke juridisk forpligtiget til at sikre, atder bliver udbetalt kompensation.Jeg er opmærksom på, at nogle landmænd kommer i klemme med en nationalrandzonekompensationsordning, som skal gennemføres inden for rammerne afdeminimis-reglerne – og det beklager jeg.Efter Kammeradvokatens opfattelse erderimidlertid ingen anden mulighed for at yde kompensation til randzoner end efter