Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
1205204_0001.png
1205204_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 16. januar 2013Sagsnr.: 18674Dok.nr.: 484068
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 8. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål 49:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan prioriteringerne og udpegningen af Fødevare-styrelsens kontrolbesøg fordeles mellem virksomheder, der har fået Elite Smiley ogvirksomheder, der har fået andre smileys, da det undrer, at virksomheder med EliteSmiley får gentagne besøg af Fødevarekontrollen, samt om der er overvejelser om enomprioritering i retning af at fokusere mere på de virksomheder, hvor der kan væremistanke om problemer.”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jegkan henholde mig:”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at muligheden for at tildele fødevarevirksomheder medgod regelefterlevelse elitestatus indgik som et element i fødevareforlig 1 og blev im-plementeret i 2008. Hovedprincippet er, at virksomheder efter fire kontrolbesøg udenanmærkninger bliver tildelt elitestatus, som indebærer en nedsat kontrolfrekvens.Indenfor engros og detail virksomheder, opererer man med tre risikogrupper; særlig høj,høj og middel. Den risikogruppe som virksomheden er placeret i, afgør hvor mangeårlige kontrolbesøg den får, også med elitestatus.Virksomheder med elitestatus vil få færre basiskontrolbesøg end virksomheder indenfor samme risikogruppe uden elitestatus.
Fokuseringen af kontrollen på problemområder underbygges ved, at basiskontrollenbliver suppleret af prioriteret basiskontrol og kontrolkampagner. Desuden indebærer deobligatoriske ekstra kontrolbesøg efter anmærkninger, som også blev indført med føde-vareforlig 1, et øget kontroltryk på virksomheder, som overtræder reglerne.Der er således over de senere år netop sket en omlægning af anvendelsen af kontrolres-sourcerne, så indsatserne i højere grad målrettes problemområder og virksomheder.Samtidigt er der med fødevareforlig 2.0 introduceret et mere fleksibelt kontrolkoncept,der giver mulighed for en løbende vurdering af, hvor kontrolressourcerne bør sættes indfor at give mest muligt effekt. Arbejdet med en risikobaseret prioritering af fødeva-rekontrollen pågår således løbende.”Det bemærkes, at spørgeren som part i fødevareforliget, har mulighed for at rejserelevante problemstillinger i forligskredsen.
Mette Gjerskov
/Frederikke Thye
2