Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og FiskeriChristiansborg1240 København K
J.nr. 001-09328den 18. juni 2013
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 6. juni 2013stillet følgende spørgsmål nr. 481 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V).
Spørgsmål nr. 481 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der fra 2013 er indførtkrydsoverensstemmelseskrav på alarmer på gyllebeholdere og er ministerenbekendt med lignende krav i andre EU-lande, eller det et udtryk for, at Danmarkvælger at overimplementere EU-lovgivningen?Svar
I Rådets forordning 73/2009 er det fastlagt, hvilke EU-bestemmelser, der skalvære omfattet af krydsoverensstemmelse. I forordningens bilag II fremgår enrække lovbestemte forvaltningskrav, der indeholder nærmere angivnebestemmelser i udvalgte EU-direktiver og -forordninger.Forordningen indebærer på denne baggrund, at der i alle medlemslande bl.a.skal etableres krav om krydsoverensstemmelse vedr. nationale regler tilopfyldelse af nitratdirektivets artikel 4 og 5. Artikel 4 har til formål at skabe etgenerelt niveau for beskyttelse mod nitratforurening, mens artikel 5 handler ometablering af handlingsprogrammer til at nå direktivets målsætninger om atnedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fralandbruget og at forebygge yderligere forurening af denne art. Indenfor denneramme er det herefter op til medlemsstaterne at udmønte direktivetsoverordnede bestemmelser i den nationale lovgivning.De danske regler om krydsoverensstemmelse fastlægges i Fødevareministerietsbekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, der udstedes årligt med virkningfor et kalenderår. I den gældende bekendtgørelse er der indførtkrydsoverensstemmelseskrav på alarmer på gyllebeholdere. Baggrunden herforer, at bestemmelserne om gyllealarmer er notificeret som en del af den danskeopfyldelse af nitratdirektivets artikel 5, sammenholdt med det ovenfor anførteom forordning 73/2009, bilag II. Gyllealarmer giver således landmandenmulighed for at afværge forurening af vandmiljøet i forbindelse med, at enbeholder springer læk eller ved overfyldning.
navn • adr • postnr byTlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • epost • web
Som det fremgår, vælger landene ved den nationale implementering hvorledesbestemmelser i et givent EU-direktiv skal udmøntes i konkrete regler, dersamlet set sikrer en korrekt opfyldelse af direktivet.NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen vil analysere den nærmere juridiskesammenhæng mellem nitratdirektivets krav og de danske bestemmelser omgyllealarmer og gyllebarrierer, herunder grundlaget for at opretholdekrydsoverensstemmelse.
Pia Olsen Dyhr
/
Claus Torp
2