Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 1. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 48 (Alm. del) som hermed besvares.

Spørgsmål 48:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31/10-12 fra Landbrug & Fødevarervedrørende EU’s flerårige budgetramme.”

Svar:

Indledningsvis skal det understreges, at forhandlingerne om EU’s flerårige finansielleramme fra 2014-2020 ikke varetages af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Den flerårige finansielle ramme hører under Finansministeriets ressort og den endeligepolitiske aftale vil blive truffet af stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd.Da landbrugsbudgettet udgør en stor del af det samlede budget, vil en rækkelandbrugsemner endvidere blive afgjort i regi af forhandlingerne om den flerårigefinansielle ramme. De beslutninger, der tages i den sammenhæng, vil have storindflydelse på udformningen af EU’s landbrugspolitik i den kommende budgetperiode,og de vil i mange tilfælde skulle udmøntes i reformen af landbrugspolitikken.Hvad angår Landbrug & Fødevarers henvendelse, kan der fremsættes følgendekommentarer:

De generelle budgetreduktioner:

Landbrug og Fødevarer anfører, at debudgetreduktioner, der er en del af Kommissionens oprindelige udspil fra juli 2011, måvære tilstrækkelige. Det er korrekt, at det samlede landbrugsbudget reduceres med ca.11 % fra budgetperioden 2007-2013 til budgetperioden 2014-2020. Denne reduktionskyldes imidlertid primært den nominelle fastfrysning af budgettet i løbende priser.

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på et stramt budget, hvilket forudsættervæsentlige reduktioner i forhold til Kommissionens forslag. Det skyldes, at detkommende EU-budget bør afspejle, at medlemsstaterne pt. gennemfører betydeligebestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser. Danmark arbejder samtidig foren modernisering af EU’s budget med fokus på vækst og beskæftigelse samt miljø,klima og energi gennem reelle omprioriteringer. Det indbefatter betydelige reduktionerpå landbrugspolitikken såvel som samhørighedspolitikken og administration.

Direkte støtte reduceres med 18 % i Kommissionens forslag:

Den danske konvolutfor direkte støtte vil med Kommissionens forslag blive reduceret med ca. 18 % i faste2011-priser fra 2013 til 2020. Denne reduktion skyldes imidlertid primært udhuling somfølge af inflation (ca. 13 %). Det skal bemærkes, at den direkte støtte siden indførelsen i1990’erne har været fastfrosset i løbende priser og derfor gradvist er blevet reduceret itakt med inflationen. Kun en mindre andel skyldes omfordeling mellemmedlemsstaterne.Hvis reduktionen i stedet beregnes i løbende priser bliver reduktionen langt mindre (ca.55 mio. € svarende til 414 mio. kr. pr. år). Heraf skal der årligt afgives ca. 42 mio. €eller 316 mio. kr. til omfordeling. Dette er et anseeligt beløb, og fra dansk side finder viikke, at der er baggrund for en sådan omfordeling mellem medlemsstaterne. Især ikkeda den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier foralle medlemsstater.Et andet aspekt, som bør fremdrages, er, at omfordelingen af den direkte landbrugsstøtteikke kan betragtes isoleret. Det er vigtigt, at sikre en sammenhæng til samtlige dele afEU-budgettet – herunder ikke mindst landdistriktspolitikken. En eventuel omfordeling aflandbrugsmidlerne bør således baseres på en samlet vurdering af budgetfordelingen isøjle I og søjle II.

Overførsel af midler fra søjle I til søjle II:

Landbrug og Fødevarer finder, atmuligheden for at overføre midler fra søjle I til søjle II skal fjernes eller begrænses, og atoverførte midler som minimum skal ledsages af krav om national medfinansiering.Fra dansk side arbejdes for yderligere fleksibilitet i forhold til at overføre midler fra søjleI til søjle II. I den sammenhæng lægges der vægt på, at den samlede offentlige støtte tillandbrugssektoren ikke øges - for eksempel som følge af national medfinansiering.

Lav medfinansiering på miljø- og klimaområdet vil reducere indsatsen:

Landbrugog Fødevarer hævder, at den lavere nationale medfinansiering af den offentlige støtte tilmiljø- og klimatiltag vil resultere i en svækket miljøindsats.