FLF, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om der nogle steder er opstillet målsætninger for, hvor mange indberetninger der skal ske i forbindelse med tilsynsbesøg på landbrugene, til fødevareministeren

Erklæring om EU-midler i Danmark i 2011 .................................................................. 1Introduktion .................................................................................................................. 3De væsentligste resultater ........................................................................................... 5Statsregnskabets oplysninger om EU-midler i Danmark ............................................. 9Landbrugsordningerne under Fødevareministeriet .................................................... 13A.Baggrundsoplysninger om enkeltbetalingsordningen ......................................... 14B.Telemålingskontrollen ......................................................................................... 16C.Europa-Kommissionens koncept til vurdering af markkortsystemet ................... 18D.Krydsoverensstemmelseskontrollen på miljøområdet ........................................ 19E.Opfølgning på ”Projekt Bedre Kontrol” ................................................................ 23Underkendelser.......................................................................................................... 24A.Forløbet af underkendelser på landbrugsområdet .............................................. 25B.Underkendelser på landbrugsområdet i EU frem til 2012 ................................... 25C.Aktuelle underkendelser mod Danmark og Fødevareministerietshåndtering heraf .................................................................................................. 28

VII.Effekten af de EU-midler, der er givet til Bornholm .................................................... 30A.Fondenes anvendelsesområde........................................................................... 32B.De opstillede effektmål........................................................................................ 33C.Effektmålenes betydning for indstilling af projekter............................................. 35D.Måling af projekternes effekt ............................................................................... 36E.Koordinering mellem nationalt og regionalt/lokalt niveau ................................... 37F.Samarbejdet mellem fondene på Bornholm........................................................ 38VIII.EU-udgifter ................................................................................................................. 39A.Moms- og BNI-bidrag .......................................................................................... 39B.De danske toldindtægter ..................................................................................... 39Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 41

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 8. Økonomi- og Er-hvervsministeriet, § 9. Skatteministeriet, § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling, § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og § 38. Skatterog afgifter. Ved kongelig resolution har følgende ministerier fået nye betegnelser,og som følge af ressortomlægning indgår følgende nye ministerier i undersøgelsen:§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.Ved regeringsskiftet i 2011 har der været en ressortomlægning, der bl.a. betyder,at det i dag er andre ministre, der har ansvaret for områderne. Hertil kommer, atrevisionssager omtalt i denne beretning i flere tilfælde udspringer af forhold fratidligere regnskabsår, herunder forhold, som er omtalt i Endelig betænkning overstatsregnskabet. På den baggrund har Rigsrevisionen fundet det rigtigst ikke atopliste alle ministrene.

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2011Rigsrevisionen vurderer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2011er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regnskabernegiver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finan-sielle stilling ved regnskabsårets udløb.På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at detransaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2011 for EU-indtægter og EU-udgifter, som helhed betragtet er lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse medde bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Ministerrådet.Rigsrevisionen har følgende supplerende oplysninger om telekontrollen, krydsover-ensstemmelseskontrollen og underkendelserne:Rigsrevisionen konstaterede i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010, at telekontrollen ikke forløb tilfredsstillende, idet der blevkonstateret fejl i knap halvdelen af telemålingerne, som Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri (herefter Fødevareministeriet) udførte i samarbejde med DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet. Rigsrevisionen har for2011 konstateret, at der er sket en række væsentlige forbedringer i organiseringenaf kontrollen, der bl.a. skal ses i sammenhæng med, at NaturErhvervstyrelsen harhjemtaget væsentlige dele af telemålingen i 2011, og at der er sket en bedre sy-stemunderstøttelse af telemålingen. Styrelsens kvalitetskontrol af telemålingen for2011 viser dog fortsat fejl, og at der er behov for forbedringer af kvaliteten af tele-målingerne. NaturErhvervstyrelsens analyse af baggrunden herfor viser, at det ik-ke altid som forventet er muligt at se markafgrænsning og fradragsarealer på bil-ledmaterialet – primært på grund af skyggevirkning og optagevinkel. Det drejersig især om afgrænsningen ved dyrkningsgrænser og ikke mindst langs læhegn,skovområder og visse typer fradragsarealer (markveje kontra kørespor). Først veden konkret besigtigelse vil det være muligt at konstatere, om der er medtaget formeget areal. Rigsrevisionen finder det på den baggrund tilfredsstillende, at der erforetaget opfølgende fysiske besigtigelser i 97 % af telekontrollerne for at undgåfremtidige underkendelser fra Europa-Kommissionen.

Rigsrevisionen har konstateret, at der i en række kommuner er et urealistisk for-hold mellem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet affundne krydsoverensstemmelsesovertrædelser. NaturErhvervstyrelsen har konsta-teret samme udvikling og har identificeret en række kommuner, der gennem flereår har indberettet meget få eller ingen landmænd for overtrædelse af krydsover-ensstemmelseskravene. En række kommuner har således ikke givet nogen sank-tioner på baggrund af deres 1 %-krydsoverensstemmelseskontrol i 2010 og 2011.De danske myndigheder har valgt, at de fleste krydsoverensstemmelseskontrol-ler på miljøområdet gennemføres af kommunerne. Ifølge Fødevareministeriet in-debærer den valgte model, at ministeriet ikke har mulighed for at føre tilsyn medkommunernes krydsoverensstemmelseskontrol. Efter Rigsrevisionens opfattelseer der behov for, at organiseringen af krydsoverensstemmelseskontrollen genover-vejes, så der er en central myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrol-len, så der sikres en ensartet kvalitet af kontrollen.Europa-Kommissionen har inden for de seneste år rejst en række sager over forDanmark om underkendelser (tilbagebetaling af tidligere modtaget EU-finansie-ring) i størrelsesordenen ca. 1 mia. kr. i perioden 2002-2011. Den største sag ved-rører underkendelse af udbetalt hektarstøtte på i alt 750 mio. kr. Fødevaremini-steriet havde påklaget sagen til EU-Domstolen, da ministeriet ikke var enig i for-udsætningerne for Europa-Kommissionens afgørelse. Sagen blev afgjort den 3.juli 2012. EU-Domstolen frifandt Europa-Kommissionen, så underkendelsen på750 mio. kr. står ved magt. De danske myndigheder har anket dommen, da deter de danske myndigheders opfattelse, at dommen er behæftet med visse retsligemangler, der med rette kan anfægtes under en anke, og at anke af dommen vilkunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark.

1. Denne beretning handler om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011, dvs. revisionenaf de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Dan-mark har betalt til EU (EU-udgifter).Set fra EU’s side vil de danske indtægter og udgifter være henholdsvis udgifter og indtæg-ter. Rigsrevisionen har i denne beretning valgt at lade udgangspunktet være Danmark. Op-gørelsen af indtægter og udgifter er dermed i overensstemmelse med definitionen i stats-regnskabet.2. Revisionen har i 2011 omfattet EU-indtægter fra landbrugsordninger under Fødevaremi-nisteriet, strukturfondene under Økonomi- og Erhvervsministeriet samt EU-udgifter underSkatteministeriet.3. Formålet med revisionen er at vurdere, om regnskabsforvaltningen af EU-midler i Dan-mark samlet set fungerer tilfredsstillende.4. Rigsrevisionen har i 2011 fokuseret revisionen af EU-indtægter på 3 delformål ud fra envurdering af væsentlighed og risiko:LandbrugsstøtteEr administrationen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet tilfreds-stillende, og medvirker arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen til at sikreen økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af området?UnderkendelserEr de initiativer, som Fødevareministeriet har taget for at mindske det beløbsmæssigeomfang af underkendelser mod Danmark, tilfredsstillende?Effekten af lokale projekter, som modtager EU-støtteEr der opstillet effektmål for Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden), Den Euro-pæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden) og Den EuropæiskeFiskerifond (Fiskerifonden) på Bornholm, og er det muligt at måle effekten af de givnetilskud?5. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011 fremgår af kap I.Kap. III indeholder en oversigt over de væsentligste konklusioner, som udgør grundlaget forerklæringen. I kap. IV gengives statsregnskabets opgørelse af EU-indtægter og EU-udgif-ter. Rigsrevisionens undersøgelse af arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollenindgår i kap. V om landbrugsstøtte. En beskrivelse af de danske underkendelser fremgår afkap. VI. Effekten af lokale projekter, som modtager EU-støtte, er omtalt i kap. VII. Kap. VIIIomfatter en kort omtale af resultaterne vedrørende de bidrag, som Danmark har betalt til EU(EU-udgifter på skatteområdet).

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONRigsrevisionen foretager årligt revision af EU-indtægter og EU-udgifter, somDanmark henholdsvis modtager fra EU og betaler til EU. Hovedparten af EU-ind-tægterne vedrører tilskud til landmænd, der gives gennem en række landbrugs-ordninger, hovedsageligt enkeltbetalingsordningen. Det er Rigsrevisionens vur-dering, at forvaltningen af landbrugsordningerne generelt fungerer tilfredsstil-lende, men at dele af forvaltningen vedrørende arealkontrollen og krydsover-ensstemmelseskontrollen ikke fungerer helt tilfredsstillende. Rigsrevisionensundersøgelse har således vist fejl og uensartet kvalitet i disse 2 kontroltyper.Med hensyn til arealkontrollen, der i væsentligt omfang udføres som telekon-trol, viser revisionen, at denne kontrolmetode fortsat er mindre præcis og i nog-le tilfælde tager for store arealer med i forhold til kontrolopmålinger. Med hen-syn til krydsoverensstemmelseskontrollen på miljøområdet, der hovedsageligtudføres af kommunerne, viser resultaterne af denne kontrol, at der for noglekommuners vedkommende er et urealistisk forhold mellem antallet af miljøtil-syn og antallet af krydsoverensstemmelsesovertrædelser. En række kommunerhar således ikke givet nogen sanktioner på baggrund af deres 1 %-krydsover-ensstemmelseskontrol i 2010 og 2011.Rigsrevisionens undersøgelse af finansielle underkendelser fra Europa-Kom-missionen viser, at Danmark i perioden 2002-2012 har tilbagebetalt ca. 1 mia.kr., svarende til 1,2 % modtaget støtte fra EU. For de lande, der har været med-lem af EU i hele denne periode, var den gennemsnitlige underkendelsesprocentpå 1,4. Ultimo august 2012 var der endvidere i alt 19 sager om underkendelsermod Danmark. 9 sager er afsluttet og afgjort af Europa-Kommissionen, og 10sager er endnu ikke afsluttet. Fødevareministeriet har i alle sagerne søgt at gåi dialog med Europa-Kommissionen, fx ved at fremlægge nye data eller argu-mentere for sin fortolkning af forordningens krav for dermed at nedbringe detøkonomiske omfang af underkendelserne.

Rigsrevisionen har i år haft særligt fokus på de tilskud, der gives til yderområ-derne af Danmark gennem Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifon-den. Hensigten med tilskuddene er at sikre øget vækst, beskæftigelse og aktivi-teter i yderområderne af Danmark. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at derfor 4 udvalgte tilskudsordninger under Regionalfonden, Landdistriktsfonden ogFiskerifonden kun i mindre omfang er opstillet effektmål på nationalt og regio-nalt/lokalt niveau. Rigsrevisionen anbefaler, at Erhvervs- og Vækstministerietog Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gør en større og mere sammen-hængende indsats i forhold til opstilling af effektmål og undersøgelse af effek-terne af anvendelsen af EU-midler inden for de forskellige tilskudsordninger.EU-udgifterne udgjorde i 2011 i alt ca. 18,7 mia. kr., hvoraf told- og landbrugs-afgifterne udgjorde ca. 2,3 mia. kr. Rigsrevisionen vurderer, at forvaltningenaf EU-udgifterne generelt er tilfredsstillende. Der er dog fortsat behov for, atSKAT har fokus på at mindske antallet af fejl i fortoldningerne.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Er administrationen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet til-fredsstillende, og medvirker arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen tilat sikre en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af området?Telekontrollen var bedre organiseret og forløb mere tilfredsstillende i 2011 end i 2010,men revisionsresultaterne viser, at telekontrollen som kontrolmetode som forventetfortsat er lidt mindre præcis end fysisk kontrol på stedet. Dette betyder, at der i nogletilfælde tages lidt større arealer med i forhold til resultaterne af de fysiske kontrolop-målinger. Der er især problemer med korrekt afgræsning ved dyrkningsgrænser så-som læhegn, skovområder og ved håndtering af visse typer fradragsarealer. Rigsre-visionen finder det på den baggrund tilfredsstillende, at der er foretaget opfølgendefysiske besigtigelser i 97 % af telekontrollerne for at undgå fremtidige underkendelserfra Europa-Kommissionen.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er sket forbedringer i markbloksyste-met, så Danmark i 2011 har opfyldt flere af kriterierne i EU’s testsystem end i 2010.Rigsrevisionen finder det også tilfredsstillende, at der er iværksat en række initiativer,som NaturErhvervstyrelsen forventer vil forbedre de danske resultater i EU’s testsy-stem.Rigsrevisionen har konstateret, at der i en række kommuner er et urealistisk forholdmellem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet af fundnekrydsoverensstemmelsesovertrædelser. NaturErhvervstyrelsen har konstateret sam-me udvikling og har identificeret en række kommuner, der gennem flere år har indbe-rettet meget få eller ingen landmænd for overtrædelse af krydsoverensstemmelses-kravene. En række kommuner har således ikke givet nogen sanktioner på baggrundaf deres 1 %-krydsoverensstemmelseskontrol i 2010 og 2011. De danske myndighe-der har valgt, at de fleste krydsoverensstemmelseskontroller på miljøområdet gen-nemføres af kommunerne. Ifølge Fødevareministeriet indebærer den valgte model, atministeriet ikke har mulighed for at føre tilsyn med kommunernes krydsoverensstem-melseskontrol. Efter Rigsrevisionens opfattelse er der behov for, at organiseringenaf krydsoverensstemmelseskontrollen genovervejes, så der er en central myndighed,der har det overordnede ansvar for kontrollen, så der sikres en ensartet kvalitet afkontrollen.Rigsrevisionens gennemgang af ”Projekt Bedre Kontrol” viser, at NaturErhvervstyrel-sen har taget en række initiativer, der har forbedret arealkontrollen, men at der fort-sat er en række områder, bl.a. telekontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen,hvor effekten endnu ikke har vist sig. Rigsrevisionen finder det på den baggrund til-fredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet en handlingsplan på de om-råder, hvor der fortsat er behov for forbedringer.

Er de initiativer, som Fødevareministeriet har taget for at mindske det beløbsmæs-sige omfang af underkendelser mod Danmark, tilfredsstillende?Ultimo august 2012 var der i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark. 9 sagerer afsluttet og afgjort af Europa-Kommissionen, og 10 sager er endnu ikke afsluttet.Fødevareministeriet har i alle sagerne søgt at gå i dialog med Europa-Kommissionen,fx ved at fremlægge nye data eller argumentere for sin fortolkning af forordningenskrav for dermed at nedbringe det økonomiske omfang af underkendelserne. Rigsre-visionen finder det dog ikke helt tilfredsstillende, at Europa-Kommissionen har fundetanledning til at rejse i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark, men konstate-rer samtidig, at sagernes væsentlighed har været faldende i perioden 2002-2012.Den væsentligste sag vedrører hektarstøtte for perioden 2002-2004 med en under-kendelse på 750 mio. kr. De danske myndigheder har indbragt sagen for EU-Domsto-len med påstand om bortfald, subsidiært nedsættelse af underkendelsen. Den 3. juli2012 traf EU-Domstolen afgørelse i sagen og opretholdt Europa-Kommissionens be-slutning. De danske myndigheder har anket dommen, da det er de danske myndig-heders opfattelse, at dommen er behæftet med visse retslige mangler, der med rettekan anfægtes under en anke, og at anke af dommen vil kunne føre til et mere gunstigtresultat for Danmark.Er der opstillet effektmål for Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifondenpå Bornholm, og er det muligt at måle effekten af de givne tilskud?Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke i tilknytning til Regionalfondens overordnedeformål er opstillet mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt af program-met. De 3 underliggende effektmål for programperioden vedrørende innovation, an-vendelse af informations- og kommunikationsteknologi samt iværksætteri er megetbrede og upræcise. Rigsrevisionen finder, at der i tilknytning til Regionalfondens over-ordnede formål bør opstilles mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt.Der bør også opstilles underliggende effektmål for programperioden, som er merespecifikke og præcise, og tolkningen af kravene bør uddybes i en vejledning. Rigsre-visionen finder også, at Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora bør gøre en me-re målrettet indsats for at dokumentere effekten.Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bør vurdere, hvor-dan ministeriet kan opstille effektmål for de forskellige tilskudsordninger, og hvordandisse effekter kan undersøges. Endvidere bør sammenhængen mellem de centraltfastsatte krav og krav på lokalt niveau forbedres.Rigsrevisionen finder endelig, at der er behov for en bedre koordinering af arbejdetmed effekter mellem Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum. Det gælder delsi forhold til den nuværende situation, hvor både Erhvervsstyrelsen og BornholmsVækstforum foretager opfølgninger, dels i forhold til en række ændringer og initiativerfra henholdsvis Erhvervsstyrelsens og Bornholms Vækstforums side. Samme situa-tion gør sig gældende for ordninger under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudvik-lingsprogrammet, hvor der også er behov for en samordnet indsats, der sikrer en til-strækkelig opfølgning på effekterne af programmerne mellem Ministeriet for By, Boligog Landdistrikter og de lokale aktionsgrupper (LAG’erne).

Tabel 1. EU-indtægter og EU-udgifter i 2011(Mio. kr.)EU-indtægter:Landbrugs- og strukturfondeDen Europæiske Garantifond for LandbrugetDen Europæiske Fond for Udvikling af LanddistrikterneDen Europæiske SocialfondDen Europæiske RegionalfondDen Europæiske FiskerifondOrdninger uden for landbrugs- og strukturfondeForskning og udviklingUndervisningsområdetTransportinfrastrukturØvrige EU-indtægterEU-indtægter i altEU-udgifter:Formålsbestemte udgifterBidrag til Den Europæiske UdviklingsfondBidrag til Det Europæiske SynkrotronstrålingscenterBidrag til Helsinki-KommissionenBidrag til Det Europæiske MiljøkontorBidrag til det finansielle instrument for miljøetSkatter og afgifterBidrag efter det fælles beregningsgrundlag for BNIBidrag efter det fælles beregningsgrundlag for momsAndel af told- og landbrugsafgifter fratrukket opkrævningsomkostningerMedansvarsafgift, mælkEU-udgifter i alt12.796,83.005,82.338,463,618.714,4501,26,51,60,20,218.204,7509,739,48,25,7329,78.707,46.948,3524,0518,0241,392,753,38.324,3

Tabel 1 er struktureret således, at der på indtægtssiden skelnes mellem landbrugs- og struk-turfonde, ordninger uden for landbrugs- og strukturfonde og øvrige EU-indtægter, mens derpå udgiftssiden skelnes mellem de formålsbestemte udgifter og skatter og afgifter. Statsregn-skabets opgørelser viser, at Danmark i 2011 samlet havde EU-indtægter på ca. 8,7 mia. kr.og EU-udgifter på ca. 18,7 mia. kr.EU-indtægter i form af Europa-Kommissionens direkte udbetalinger til private og selvejendeinstitutioner og organisationer indgår ikke i statsregnskabet og dermed heller ikke i tabellen.Landbrugs- og strukturfondeer ordninger under delt forvaltning, hvor forvaltningsmyndighe-derne deler forvaltningsforpligtelsen med Europa-Kommissionen, hvilket indebærer, at deudbetaler tilskud til støttemodtagere.Ordninger uden for landbrugs- og strukturfondeomfat-ter ordninger under direkte forvaltning, hvor Europa-Kommissionen udbetaler tilskud direktetil statslige støttemodtagere.Øvrige EU-indtægterer overførsler fra Europa-Kommissionentil staten, som konteringsmæssigt er uden for de 2 førnævnte indtægtskategorier.EU-indtægterne9. EU-indtægterne fra landbrugs- og strukturfondene på i alt 8.324,3 mio. kr. i 2011 udgørhovedparten af de samlede EU-indtægter. I forhold til landbrugs- og strukturfondene funge-rer staten som mellemled i finansielle overførsler mellem EU og den endelige støttemodta-ger. NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet varetager udbetalingen fra Den Euro-pæiske Garantifond for Landbruget (Landbrugsgarantifonden), Landdistriktsfonden og Fi-skerifonden. Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet varetager udbetalingenfra henholdsvis Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Regionalfonden.10. Landbrugsgarantifonden er beløbsmæssigt den væsentligste fond, og i 2011 blev dergivet støtte på i alt 6.948,3 mio. kr. til en række ordninger under fonden. Under Land-brugs-garantifonden er den væsentligste ordning enkeltbetalingen, som i 2011 modtogstøtte på 6.568,9 mio. kr. og blev uddelt til ca. 46.500 landmænd. Fødevareministeriet haroplyst, at ministeriet finder, at beløbet for Landbrugsgarantifonden bør være på 6.924,2mio. kr., dvs. 24,1 mio. kr. lavere end i statsregnskabets opgørelse. Årsagen til afvigelsener, at nogle få institutioner under Justitsministeriet og Miljøministeriet har bogført hen-holdsvis 4,5 mio. kr. og 28,8 mio. kr. vedrørende Landbrugsgarantifonden for de EU-indtægter, institutionerne får for bl.a. besiddelse af landsbrugsarealer. Modsat har Fødeva-reministeriet medtaget EU-indtægter på 9,2 mio. kr., der er bogført på NaturErhvervstyrel-sens driftskonto, som ikke er medtaget i statsregnskabets opgørelse.11. Det næststørste indtægtsbeløb fra EU vedrører strukturfondene, som består af Socialfon-den og Regionalfonden. I 2011 udgjorde indtægten fra strukturfondene 759,3 mio. kr. meden fordeling på 518 mio. kr. til Socialfonden og 241,3 mio.kr. til Regionalfonden.12. Endvidere gives der EU-støtte til Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. I 2011 var EU-indtægterne på henholdsvis 524 mio. kr. og 92,7 mio. kr. for disse 2 fonde. Gennem Land-distriktsfonden bliver der primært givet tilskud til 3 formål:forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevneforbedring af miljøet og landskabetforbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af de øko-nomiske aktiviteter.

De største indtægter i Landdistriktsfonden var i 2011 ”Udvikling i primært jordbrug” på 298,4mio. kr. og ”Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne” på 103,3 mio. kr.Fiskerifondens indtægter går til strukturforanstaltninger mv. inden for fiskerisektoren. Føde-vareministeriet har oplyst, at ministeriet finder, at beløbet bør være 537,6 mio. kr. for Land-distriktsfonden og 94,7 mio. kr. for Fiskerifonden. Dette skyldes, at der i Fødevareministeri-ets opgørelse vedrørende Landdistriktsfonden er medtaget 11,9 mio. kr. til teknisk bistandtil administration af landdistriktsordningerne og 1,7 mio. kr. til vådområdeindsatsen for pro-jektjord. For Fiskerifonden har Fødevareministeriet medtaget den tekniske bistand til admi-nistration af denne ordning på 2 mio. kr., som ikke er indregnet i statsregnskabets opgørelse.13. Ordninger uden for landbrugs- og strukturfondene vedrører hovedsageligt tilskud til EU-projekter, der udbetales direkte fra EU til den endelige støttemodtager. Af tabel 1 fremgårdet, at der i 2011 blev givet tilskud til EU-projekter vedrørende ”Forskningog udvikling”,”Un-dervisningsområdet”og ”Transportinfrastruktur”. ”Forskning og udvikling” var i 2011 den stør-ste post med tilskud på 39,4 mio. kr. Denne post er sammensat af projekter fra forskelligeministerier, hvor Klima- og Energiministeriet modtog den største del af støtten på 16,8 mio.kr., og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling modtog støtte på 9,8 mio. kr. For-svarsministeriet, Fødevareministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet modtogden resterende del af disse tilskud.Det skal bemærkes, at EU-indtægterne til selvejende institutioner, fx universiteterne, ikkefremgår af tabellen. Det skyldes, at universiteterne på finansloven er opført som tilskuds-modtagende institutioner, så det alene er tilskuddet fra staten, der indgår i finansloven ogefterfølgende i statsregnskabet.14. Ifølge oplysninger fra universiteterne har universiteterne i 2011 modtaget tilskud fraEuropa-Kommissionen på 573,2 mio. kr. Europa-Kommissionen bevilger tilskud til et stortantal projekter under en række af EU’s støtteprogrammer, hovedsageligt på forskningsom-rådet. Universiteterne er de væsentligste støttemodtagere under Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelser. Af statsregnskabet fremgår det, at ministeriethavde EU-indtægter på 18,6 mio. kr. i 2011. Derudover administrerede Styrelsen for Inter-national Uddannelse på vegne af Europa-Kommissionen tilskud på 108,3 mio. kr.15. De øvrige EU-indtægter på i alt 329,7 mio. kr. indeholder et bredt spektrum af forskelli-ge EU-indtægter. Den væsentligste indtægt vedrører EU-tilskud fra Den Europæiske Fondfor Tilpasning til Globaliseringen på i alt 179,4 mio. kr. Endvidere vedrører de øvrige EU-indtægter fx tilskud til de danske myndigheders administration af EU-ordningerne (tekniskbistand) og tilskud til en række EU-projekter.EU-udgifter16. EU-udgifter er opdelt i”Formålsbestemte udgifter”,som udgør statens direkte bidrag tilprogrammer og projekter uden for EU’s almindelige budget, og”Skatter og afgifter”,derdækker statens bidrag til EU’s egne indtægter, som indgår i EU’s almindelige budget. EU-udgifterne udgjorde, jf. tabel 1, i alt ca. 18,7 mia. kr. Skatter og afgifter udgjorde ca. 18,2mia. kr. eller 97 % heraf.17. De formålsbestemte udgifter på ca. 3 % af EU-udgifterne, som primært kan henføres tiludgiften på 501,2 mio. kr., vedrører Danmarks bidrag til EU’s udviklingsbistand via Den Eu-ropæiske Udviklingsfond (EUF). EUF er en fond, som har en programperiode på 5 år, oghar i perioden 2008-2013 et rådighedsbeløb på 22,7 mia. euro., som går til udviklingssam-arbejde i bl.a. AVS-landene (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet).18. EU-udgifterne under § 38. Skatter og afgifter er i statsregnskabet for 2011 opdelt i 3 ele-menter. Det fremgår af tabel 1, at beløbet på ca. 18,2 mia. kr. består af bidrag efter det fæl-les beregningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-bidrag) på ca. 12,8 mia. kr., bi-drag efter det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgiften (momsbidrag) på ca. 3 mia. kr.og endelig told-og landbrugsafgifter på ca. 2,3 mia. kr.

Udvikling af et konsolideret EU-regnskab i Danmark19. Rigsrevisionen har med Finansministeriet gennem de seneste år drøftet muligheden forat offentliggøre et konsolideret regnskab for EU-midlerne i Danmark. Målet for Rigsrevisio-nen har været, at Finansministeriet aflægger et konsolideret EU-regnskab vedrørende allede midler, der indgår i statsregnskabet.20. Det konsoliderede EU-regnskab vil omfatte resultatopgørelse, balance og pengestrøms-opgørelse samt noter med uddybende oplysninger. Det konsoliderede EU-regnskab vil der-med belyse de forskellige finansielle aspekter af statens mellemværender med EU.21. Finansministeriet skal gennemføre en række regel- og systemændringer, herunder præ-ciseringer i statens kontoplan, for at kunne opstille et konsolideret EU-regnskab baseret påklare og entydige regler. Disse ændringer skulle for det konsoliderede EU-regnskab for land-brugsområdet have været på plads i løbet af efteråret 2011, så NaturErhvervstyrelsen fra1. januar 2012 kunne kontere i henhold hertil, og et konsolideret EU-regnskab for landbrugs-området kunne offentliggøres for 2012.Finansministeriet har primo september 2012 oplyst, at NaturErhvervstyrelsen endnu ikke harkunnet foretage disse konteringer, da NaturErhvervstyrelsen er ved at indføre et nyt økono-misystem, som har vist sig at blive forsinket, bl.a. på grund af en række systemfejl. Finans-ministeriet forventer trods forsinkelserne at opstille et EU-regnskab for landbrugsområdetfor 2012.Finansministeriet skal endvidere ændre den statslige regnskabsstruktur, der ikke er opbyg-get med henblik på, at der udarbejdes en særskilt balance på EU-området. Finansministe-riet forventer at udarbejde et konsolideret EU-regnskab for 2013.

22. Fødevareministeriet tegner sig for ca. 7,5 mia. kr. af de samlede EU-indtægter på ca.8,7 mia. kr., jf. kap. IV om statsregnskabets oplysninger om EU-midler i Danmark.23. For at vurdere, om forvaltningen af landbrugsordningerne fungerer tilfredsstillende, harRigsrevisionen revideret enkeltbetalingsordningen, der med ca. 6,5 mia. kr. beløbsmæssigtvar den største støtteordning i 2011 og vedrørte udbetaling af landbrugsstøtte til ca. 46.500landmænd.Revisionen omfattede opfølgning på telemålingen under arealkontrollen, der blev omtalt iberetning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Endvidere harRigsrevisionen undersøgt Europa-Kommissionens kvalitetstest af det danske markkortsy-stem. Rigsrevisionen har desuden revideret krydsoverensstemmelseskontrollen, der også eret element i de arealbaserede ordninger. Her har fokus været på den kontrol, som kommu-nerne foretager på miljøområdet. Endelig indeholder kapitlet en vurdering af ”Projekt BedreKontrol”, der blev afsluttet i 2011, og som havde til formål at sikre, at Danmark ikke fik flerestore underkendelser på arealordningerne.24. Rigsrevisionens undersøgelse af landbrugsordningerne under Fødevareministeriet harvist følgende:Telekontrollen var bedre organiseret og forløb mere tilfredsstillende i 2011 end i 2010,men revisionsresultaterne viser, at telekontrollen som kontrolmetode som forventet fort-sat er lidt mindre præcis end fysisk kontrol på stedet. Dette betyder, at der i nogle tilfæl-de tages lidt større arealer med i forhold til resultaterne af de fysiske kontrolopmålinger.Der er især problemer med korrekt afgræsning ved dyrkningsgrænser såsom læhegn,skovområder og ved håndtering af visse typer fradragsarealer. Rigsrevisionen finder detpå den baggrund tilfredsstillende, at der er foretaget opfølgende fysiske besigtigelser i97 % af telekontrollerne for at undgå fremtidige underkendelser fra Europa-Kommissio-nen.Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er sket forbedringer i markbloksystemet,så Danmark i 2011 har opfyldt flere af kriterierne i EU’s testsystem end i 2010. Rigsrevi-sionen finder det også tilfredsstillende, at der er iværksat en række initiativer, som Natur-Erhvervstyrelsen forventer vil forbedre de danske resultater i EU’s testsystem.

Rigsrevisionen har konstateret, at der i en række kommuner er et urealistisk forhold mel-lem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet af fundne krydsover-ensstemmelsesovertrædelser. NaturErhvervstyrelsen har konstateret samme udvikling oghar identificeret en række kommuner, der gennem flere år har indberettet meget få elleringen landmænd for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene. En række kom-muner har således ikke givet nogen sanktioner på baggrund af deres 1 %-krydsoverens-stemmelseskontrol i 2010 og 2011. De danske myndigheder har valgt, at de fleste kryds-overensstemmelseskontroller på miljøområdet gennemføres af kommunerne. Ifølge Fø-devareministeriet indebærer den valgte model, at ministeriet ikke har mulighed for at fø-re tilsyn med kommunernes krydsoverensstemmelseskontrol. Efter Rigsrevisionens op-fattelse er der behov for, at organiseringen af krydsoverensstemmelseskontrollen gen-overvejes, så der er en central myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrol-len, så der sikres en ensartet kvalitet af kontrollen.Rigsrevisionens gennemgang af ”Projekt Bedre Kontrol” viser, at NaturErhvervstyrelsenhar taget en række initiativer, der har forbedret arealkontrollen, men at der fortsat er enrække områder, bl.a. telekontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor effektenendnu ikke har vist sig. Rigsrevisionen finder det på den baggrund tilfredsstillende, at sty-relsen har udarbejdet en handlingsplan på de områder, hvor der fortsat er behov for for-bedringer.

25. For at modtage støtte skal landmanden hvert år indsende en ansøgning til NaturErhverv-styrelsen. Der skal både oplyses om de arealer, der ønskers støtte til, og de arealer, der ik-ke ønskes støtte til, da reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for hele bedriften og al-le landmandens marker.26. NaturErhvervstyrelsen foretager efter modtagelse af ansøgningen en sagsbehandling,hvor arealoplysningerne i ansøgningen sammenholdes med oplysningerne fra NaturErhverv-styrelsens markblokregister. Endvidere undersøges det, om landmanden råder over beta-lingsrettigheder for arealerne.27. I løbet af året foretages der stikprøvekontrol af, om landmanden har anført korrekt opmål-te marker i ansøgningen. I henhold til EU-forordningerne skal det samlede antal kontrollerpå stedet, der foretages hvert år, omfatte mindst 5 % af alle landmænd, der ansøger om støt-te fra enkeltbetalingsordningen. I henhold til EU-forordningerne kan medlemslandene benyt-te sig af muligheden for at foretage kontrol på stedet ved telemåling, der gennemføres vedhjælp af satellitfotos eller flyfotos (ortofotos). Det er endvidere et krav, når medlemslandenebruger telemåling, at der skal foretages billedtolkning af satellitfotos eller ortofotos af alle delandbrugsmarker, som landmanden besidder, for at bedømme plantedækket og opmåle are-alet. Endvidere skal der foretages fysisk kontrol på stedet af alle de marker, hvor billedtolk-ningen – ifølge den ansvarlige myndighed (NaturErhvervstyrelsen) – ikke giver mulighed forat foretage en kontrol af, om oplysningerne i anmeldelsen er nøjagtige. Ved kontrollen under-søges, om landmanden har medtaget ikke-støtteberettigede arealer, og om arealerne leverop til reglerne for god landbrugs- og miljømæssig stand, fx at udyrkede arealer bliver slåetén gang hvert 2. år i perioden 1. juli - 15. september, og at arealer med permanent græs bli-ver slået mindst én gang hvert år i perioden 1. juli - 15. september.I 2011 er den såkaldte 5 %-kontrol (arealkontrollen) baseret på telemåling og opfølgende fy-sisk kontrol på stedet. I telemålingen blev der udtaget 2.844 ansøgere til kontrol, hvilket om-fatter 20.600 markblokke. Der er udført opfølgende besigtigelse af én eller flere marker for97 % af de udvalgte ansøgere, fordi det umiddelbart ikke er muligt at se, om arealerne erstøtteberettigede ud fra billedmaterialet. Det er ofte tilfældet på de støtteberettigede græs-arealer, hvor der kan være plantearter, som ikke er støtteberettigede, fx siv og andre våd-bundsplanter. De sidste 3 % blev således afsluttet uden opfølgende fysisk besigtigelse.

28. Resultaterne af 5 %-kontrollen viser, at der er fejl i en væsentlig del af de kontrolleredeansøgninger. I 2011 blev der således fundet fejl i 48 % af de ansøgninger, der indgik i de fo-retagne kontroller. Overtrædelserne vedrørte både små fejl hos landmændene – fx medta-gelse af arealer under 0,1 ha, der ifølge reglerne ikke er støtteberettigede – til egentlige stør-re fejl, hvor der blev givet sanktion på grund af en markant arealoverskridelse, fx hvis areal-afvigelsen var over 3 %, eller hvis der var over 2 ha mellem de anmeldte og de opmålte are-aler.29. Sanktionerne gives efter en gradueret skala:Ved en arealafvigelse på over 3 % (til og med 20 % eller over 2 ha) mellem det anmeld-te og det opmålte areal inden for en afgrødegruppe nedsættes støtten med det dobbeltaf arealafvigelsen. Det betyder, at landmanden får udbetalt støtte for det opmålte arealmed fradrag af et beløb svarende til det dobbelte af det ikke-godkendte areal.Hvis forskellen udgør over 20 % af det opmålte areal (fastslåede areal), ydes der ingenstøtte for den pågældende afgrødegruppe. Det betyder, at landmanden ikke vil få udbe-talt støtte i det pågældende år.Ved arealafvigelser over 50 % giver NaturErhvervstyrelsen afslag på ansøgningen, oghele støtten vil bortfalde. Desuden vil ansøger i en periode på op til 3 år blive udelukketfra at modtage et beløb, der svarer til forskellen mellem støtten til det anmeldte og det op-målte areal.

30. I 2011 er telemålingen blevet foretaget i et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenska-belige Fakultet under Aarhus Universitet (DJF), FødevareErhverv og Plantedirektoratet. I2012 er hele telekontrollen blevet overdraget til den nye styrelse NaturErhvervstyrelsen, derer en sammenlægning af de 3 styrelser: FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Fiskeridirek-toratet, som blev fusioneret pr. 1. oktober 2011.31. Forløbet i telekontrollen for 2011 har været følgende: FødevareErhverv (ansvarlig myn-dighed) har udtaget landmænd til telemåling (fase 0) og videresendt oplysningerne til DJF.Herefter har DJF (fase 1) foretaget klargøring af satellitfotoene og foretaget en digitaliseringaf markparceller. DJF har herefter overført oplysningerne til FødevareErhverv og Plantedi-rektoratet gennem PDGIS-systemet (Plantedirektoratets digitale markkortsystem). Herefterhar FødevareErhverv og Plantedirektoratet (fase 2) foretaget en opmåling af selve markerneinkl. digitalisering af eventuelle fradragsarealer, herunder kvalitetssikring og -kontrol. Ende-lig har Plantedirektoratet (fase 3) foretaget en opfølgende fysisk kontrol og besigtigelse afudvalgte marker. I figur 1 er de forskellige faser i telekontrollen vist.Figur 1. De forskellige faser i telekontrollen

32. I beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 afgav Rigs-revisionen en supplerende oplysning vedrørende gennemførelsen af telekontrollen for 2010.Processen forløb ikke tilfredsstillende, idet der blev konstateret fejl i knap 50 % af telemålin-gerne, som blev udført i samarbejde med DJF. Fejlene opstod bl.a. som følge af, at digitali-seringsproceduren blev ændret undervejs i forløbet, samtidig med at telemålingerne blev ud-ført. På grund af forsinkelse i leverancen af ansøgningsoplysninger fra FødevareErhverv tilDJF blev det besluttet, at FødevareErhverv skulle foretage fradragsdigitaliseringen (fase 2),før DJF foretog digitaliseringen af markparceller (fase 1). Den metode viste sig at være min-dre hensigtsmæssig og medførte et stort efterfølgende korrektionsarbejde, hvorfor procedu-ren blev ændret. Dette var også en medvirkende årsag til beslutningen om fuld overdragel-se af telemålingen til NaturErhvervstyrelsen.

33. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at processen med telekontrollen har fungeret væsent-ligt mere tilfredsstillende i 2011 end i 2010 og har fulgt den almindelige forretningsgang forgennemførelse af telekontrollen. FødevareErhverv kunne således levere ansøgningsoplys-ningerne til tiden til DJF, og DJF kunne derfor følge planen for digitalisering af parceller tilFødevareErhverv. FødevareErhverv kunne herefter foretage en tilfredsstillende gennemfø-relse af fase 2 af telemålingen med kvalitetssikring og -kontrol, selve telemålingen og digita-lisering af fradragsarealer.Ifølge styrelsen skal det forbedrede forløb også ses i sammenhæng med, at der er indførten række tiltag vedrørende telekontrollen. Det drejer sig bl.a. om en forbedring af vejlednin-gen til gennemførelse af telemålingerne i form af en telemålingsinstruks, digitaliseringsvej-ledning og et forbedret teknisk setup i telekontrollen, bl.a. med indførelse af et forbedret bil-ledmateriale, som giver medarbejderne bedre forudsætninger for at foretage deres vurderin-ger. Kvalitetssikringen i telekontrollen er styrket, idet der i 2011 blev etableret en systema-tisk 2. sagsbehandling, dvs. alle kontrolsager bliver kvalitetssikret af en uvildig medarbejder.Dertil kommer, at der er sket en ændring af medarbejderprofilen, så telemålingerne blivergennemført af rutinerede medarbejdere. Disse medarbejdere kommer både fra markkort-gruppen og fra de fastansatte jordbrugskontrollører, hvilket har været med til at skabe enstærkere faglighed sammenlignet med tidligere, hvor medarbejdere uden for Fødevaremini-steriet i de tidligere år ikke havde den samme forståelse for markkort mv.34. Med de mange konstaterede overdeklarationer, der har været i 5 %-kontrollen, er detmeget vigtigt, at der foretages en korrekt opmåling, så opmålinger ikke er skyld i, at der blivergodkendt arealer, som ikke er støtteberettigede. Rigsrevisionen har derfor foretaget en sam-menholdelse af de kvalitetsmålinger, der har været af telemålingskontrollen, mellem 2010og 2011.Nedenstående gennemgang viser, at der fortsat er problemer med den tekniske udførelse aftelekontrollen, på trods af at der er sket forbedringer i processen med telekontrollen. Der ta-ges i gennemsnit fortsat for meget areal med i forhold til kontrolopmålingen, og der er der-med mulighed for, at støttemodtagere modtager uberettiget tilskud.35. NaturErhvervstyrelsen foretager årligt en kontrol af udvalgte telemålinger. Kvalitetskon-trollen i 2011 omfattede 34 ansøgninger, der havde fået støtte under enkeltbetalingsordnin-gen eller Landdistriktsfonden. Genkontrollen skete på baggrund af ortofotoopmåling. Hvisder ved besigtigelsen blev konstateret fejl i ortofotoopmålingen, blev der korrigeret med GPS-opmåling, der regnes som en mere præcis opmålingsmetode.36. I 2011 blev 5 ud af de 34 kontrolsager (ca. 15 %) ændret fra o.k.-sag til fejlsag på grundaf overdeklarationer, som ikke blev konstateret ved telemålingen. I 2010 blev 5 ud af de 40kvalitetskontroller (ca. 13 %) ændret fra o.k.-sag til fejlsag ved den fysiske kontrol på grundaf overdeklarationer, som blev konstateret ved kontrolopmålingen. Dvs. der er sket en lilletilbagegang i telemålingskvaliteten.37. NaturErhvervstyrelsen har foretaget en nærmere analyse af baggrunden for, at telemå-lingen i en del målinger i gennemsnit tager et større areal med end ved kontrolopmålingen.Analysen viser, at dette skyldes, at det ikke altid som forventet er muligt at se markafgræns-ning og fradragsarealer på billedmaterialet – primært på grund af skyggevirkning og optage-vinkel. Det drejer sig især om afgræsningen ved dyrkningsgrænser og ikke mindst langs læ-hegn og skovområder og visse typer fradragsarealer (markveje kontra kørespor). Først veden konkret besigtigelse vil det være muligt at konstatere, om der er medtaget for meget areal.38. NaturErhvervstyrelsens Interne Revision i gennemførte i samarbejde med Plantedirekto-ratet også en årlig genopmåling af marker. I 2011 omfattede genopmålingen 14 teleopmål-te ansøgere, der alle havde modtaget arealtilskud efter enkeltbetalingsordningen.

39. I 2011 var der konstateret opmålingsforskelle i telekontrollen mellem det opmålte arealved den ordinære kontrol og det opmålte areal ved genkontrollen, og hvor forskellene var såstore, at det medførte ændringer af det udbetalte tilskud vedrørende enkeltbetalingen hos 4ud af 14 kontrollerede landmænd (ca. 29 %). I 2010 gjorde det samme sig gældende hos 2ud af 11 landmænd (ca. 18 %). NaturErhverstyrelsens Interne Revision konkluderede, at detstøtteberettigede areal var lidt mindre ved genkontrollen end ved den ordinære telekontrol.40. Under Europa-Kommissionens revisionsbesøg i Danmark i maj 2012 indgik der også envurdering af telemålingens kvalitet. I forbindelse med deres genkontrol blev det konstateret,at der i en række telemålinger ikke var blevet fradraget nogle ikke-støtteberettigede områder.Disse var endvidere ikke altid blevet opdaget af kontrollørerne. I revisionsrapporten fremdrogEuropa-Kommissionen eksempler, hvor der ikke var foretaget en korrekt opmåling. Det dre-jede sig om 8 ud af 30 undersøgte marker, hvor der var medtaget ikke-støtteberettigede are-aler i den oprindelige telemåling. De 30 marker var udvalgt efter grundig screening på ortofo-tos. Rigsrevisionen skal dog i den forbindelse bemærke, at der var tale om ganske små area-ler, hvor de største arealer blev målt til 0,3 ha. NaturErhvervstyrelsen har opgjort uoverens-stemmelserne for ansøgningsåret 2010 til 0,52 ha ud af 1.276,5 ha (ca. 0,04 %), mens detfor ansøgningsåret 2011 var 0,21 ha ud af 1.432,1 ha (ca. 0,01 %). Der pågår p.t. en drøf-telse med Europa-Kommissionen om størrelsen på de ikke-støtteberettigede arealer.Europa-Kommissionen fandt på den baggrund en svaghed i den fysiske kontrol og en risikofor tab af midler fra Landbrugsgarantifonden, da ikke-støtteberettigede arealer var blevet ac-cepteret af kontrollørerne.41. Rigsrevisionens gennemgang af ovenstående resultater viser alle, at telemålingen i gen-nemsnit medtager for meget areal i forhold til kontrolopmålingen. Rigsrevisionen finder detpå den baggrund tilfredsstillende, at der i 97 % af de teleopmålte marker sker opfølgendefysisk besigtigelse, da det af hensyntagen til risiko for underkendelser endnu ikke er forsvar-ligt at afslutte sagerne uden en opfølgende fysisk besigtigelse.

42. I Danmark opgøres landbrugsarealer i markblokke bestående af en eller flere marker,der afgrænses af faste, synlige landskabsmæssige træk, fx veje, vand og levende hegn. Al-le blokkenes arealer er opmålt og registreret i NaturErhvervstyrelsens markblokregister, ogdet er et krav, at landmændene skal oplyse om ændringer i landskabet, der har konsekven-ser for størrelsen af det støtteberettigede areal i markblokken, så NaturErhvervstyrelsenkan foretage en ajourføring af markblokregistret. Ændring i markblokke som følge af Natur-Erhvervstyrelsens administrative og fysiske kontrol danner ligeledes grundlag for løbendeajourføring af markblokregistret.43. Europa-Kommissionen har indført et nyt koncept til vurdering af kvaliteten af markblok-kene, kaldet ETS-test. Konceptet skal give medlemslandene mulighed for at vurdere kvalite-ten af markblokkene og efterfølgende om nødvendigt iværksætte relevante tiltag. Kvalitets-testen bygger på ca. 800 tilfældigt udvalgte markblokke, som Europa-Kommissionen har ud-valgt for Danmark, der skal testes efter 7 kvalitetskriterier. Fx skal der testes for, om Natur-Erhvervstyrelsen har foretaget systematiske opdateringer af indrapporterede landskabsæn-dringer. I 2011 bestod Danmark testen i 5 af de 7 kvalitetskriterier. Dette er en forbedring iforhold til sidste år, hvor Danmark bestod testen i 4 af de 7 kvalitetskriterier. Danmark kunnesåledes i 2011 ikke honorere 2 af kvalitetskriterierne. Det ene kriterium vedrørte, at der varfor få af testens markblokke, som var blevet opdateret korrekt i markbloksystemet. Tærskel-værdien for dette kriterium var 72 markblokke, mens Danmark havde 125, markblokke, derikke levede op til dette kriterium. Det andet kriterium vedrørte såkaldte kritiske defekter, derhænger sammen med, at en række arealer ikke længere er støtteberettigede, fx at der erbygget en ny vej eller plantet juletræer, som ikke kan ses på de anvendte ortofotos. Her varkravet, at der højst måtte være 10 markblokke, der ikke overholdt dette kriterium. I Danmarkvar der 16 markblokke, der ikke overholdt dette kriterium.

44. NaturErhvervstyrelsen regner med at skabe bedre resultater i ETS-testene fremover. Dethænger bl.a. sammen med den løbende opdatering af markblokkene. Fra februar 2011 tiljanuar 2012 er ca. 85.000 markblokke ud af de ca. 320.000 markblokke i Danmark blevet op-dateret. Fra ultimo 2011 blev der introduceret månedlige ”mini-ETS-test”, hvor 50 udvalgtemarker fra sidste månedsproduktion bliver kontrolleret. Hvis der findes fejl i dem, analyseresårsagen, herunder om der har været en for dårlig sagsbehandling eller upræcis introduktionmv. Alle de markblokke, der er blevet fundet fejl i ved ETS-testen, er endvidere blevet rettet.Alle analoge markkort vil i fremtiden blive digitaliseret. 2012 er det sidste år, hvor ansøgerekan indsende analoge markkort. Dette vil medvirke til at sikre en mere korrekt markopmåling.Der vil endvidere blive anvendt eksterne data i forbindelse med opdatering af markkortene,fx oplysninger om nye veje mv. Ligeledes gives der vejledning til landmændene om vigtig-heden af at rapportere om ændringer i markerne.45. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at det danske markbloksystem lever op til flereaf de krav, Europa-Kommissionen har stillet til markbloksystemet, og at NaturErhvervstyrel-sen har iværksat en række initiativer, der skal forbedre testresultaterne fremover.

Tabel 2. Oversigt over givne sanktioner vedrørende krydsoverensstemmelseskontrol for 2010 og 2011Krav1.11.21.31.41.51.61.71.81.91.101.111.121.131.141.151.161.231.264.74.104.11I altBeskrivelse af kravStoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrundAnvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformålUdbringning af spildevandsslam til jordbrugsformålGødskningsformål og -planlægning, regnskabsbehov og markplanMaksimale udspredningsmængder for spildevandsslamHygiejniske restriktioner for anvendelse af spildevandsslamIndretning af stalde o.l. ved erhvervsmæssige dyreholdOpbevaringskapacitet for husdyrgødning ved erhvervsmæssige dyreholdOpbevaring af fast husdyrgødningOpbevaring af kompost og fast husdyrgødningOpbevaring af ensilageOpbevaring af flydende gødning samt ensilagesaft og spildevandUdbringningsperioder for husdyrgødning og ensilagesaftUdbringningsmetode for husdyrgødning på ubevoksede arealerUdbringnings- og arealrestriktioner for husdyrgødning2 meter bræmmer langs naturlige vandløb og søerBeskyttelse af naturtyper i Natura 2000-områdeBeskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken beliggende i et Natura 2000-områdeMarkafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøderBekæmpelse af KæmpebjørnekloForvaltning af vand2010551065021267103617322825090118295622011291122123778161914472812910001696483

Af tabel 2 fremgår det, at overtrædelserne er koncentreret på ganske få krav. Overtrædel-serne vedrører hyppigst følgende 5 krav: 1.1) stoffer, produkter og materialer, der kan foru-rene grundvand, jord og undergrund, 1.7) indretning af stalde o.l. ved erhvervsmæssige dy-rehold, 1.9) opbevaring af fast husdyrgødning, 1.16) 2 meter bræmmer langs naturlige vand-løb og søer og 4.11) forvaltning af vand. Disse 5 krav udgør 73 % af alle de konstateredeovertrædelser i 2011. De resterende 16 krav udgør således kun 27 % af de konstateredeovertrædelser.Det er endvidere karakteristisk, at der er en række krav, som næsten aldrig bliver overtrådt.Det drejer sig bl.a. om kravene vedrørende anvendelse og udbringning af spildevandsslampå landbrugsarealer (1.2-1.6), udbringning af husdyrgødning (1.13-1.15) samt overtrædelservedrørende Tøndermarsken (1.26) og markafbrænding (4.7). For disse krav er der konstate-ret ganske få overtrædelser.48. Ifølge NaturErhvervstyrelsen skal baggrunden for, at disse krav bliver sanktioneret såsjældent, ses i sammenhæng med, at de kun er relevante for ganske få landmænd, og at enrække forhold skal gøre sig gældende, for at overtrædelsen kan konstateres. Hvad angårslamkrav, er de kun relevante for et mindretal af støttemodtagerne. Der er kun afsat spilde-vandsslam til 479 af de i alt 50.900 støttemodtagere i 2010. Kravene vedrørende udbring-ning af husdyrgødning (1.13-1.15) omhandler restriktioner for udbringningstidspunktet, ud-bringningsmetode og arealrestriktioner. Kravene er kun relevante for en periode af året, un-der visse vejrmæssige forhold og for bestemte arealtyper. Denne type krav kan kun kontrol-leres, hvis kontrolmyndighederne er til stede på overtrædelsestidspunktet eller kort efter forat kunne konstatere og dokumentere overtrædelsen, fx i forbindelse med en anmeldelse foren miljøoverskridelse.

49. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at den omstændighed, at en bestemmelse kun er re-levant for et mindretal af støttemodtagere eller kun er relevant i et begrænset tidsrum, ikkepå nogen måde fritager medlemslandene for at lade disse bestemmelser være omfattet afkrydsoverensstemmelseskontrollen.Rigsrevisionen har i forbindelse med en gennemgang af 20 sager fra kommunerne konsta-teret, at i nogle af kontrolrapporterne er alle disse krav angivet i feltet ”O.k.”, mens andre kon-trolmyndigheder angiver samme krav i feltet ”Ikke relevant”. Rigsrevisionen finder, at kontrol-myndigheden bør kunne begrunde, hvorfor de enkelte krydsoverensstemmelseskrav ikkeer relevante. Af NaturErhvervstyrelsens vejledning om kontrol med krydsoverensstemmel-se 2012 fremgår det, at i de tilfælde, hvor et enkelt krav ikke er relevant for en landmand, ind-berettes kravet som ”ikke relevant”. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der her bør væreen ensartet praksis i kontrolrapporteringen.50. Rigsrevisionen har også foretaget en undersøgelse af fordelingen på de enkelte kommu-ner. Af figur 2 fremgår antal overtrædelser for de kommuner, der i 2010 og 2011 havde fore-taget mere end 20 krydsoverensstemmelseskontroller (de obligatoriske 1 %-kontroller).Figur 2. Antal kontroller og sanktioner for kommuner, der i 2010 og 2011 havde foretaget mereend 20 kontroller8070605040302010013579111315171921232527293133KommunerKontrollerSanktioner

Figur 2 viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af kontroller og antallet afsanktioner. Det ses endvidere, at det er meget spredt med hensyn til givne sanktioner. Derer således nogle kommuner, fx kommune nr. 31, der har gennemført 53 kontroller, uden atdet har givet anledning til sanktioner, mens fx kommune nr. 3 har gennemført 22 kontroller,der har givet anledning til hele 11 sanktioner.NaturErhvervstyrelsen har konstateret den samme udvikling og har identificeret en rækkekommuner, der gennem flere år har indberettet meget få eller ingen landmænd for overtræ-delse af krydsoverensstemmelseskravene. I maj 2012 har NaturErhvervstyrelsen indskærpetover for de kommunale chefer, at bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse gælder forderes tilsynsvirksomhed.51. NaturErhvervstyrelsen har over for kommunerne påpeget problemstillingen med, at nog-le kommuner ikke får indberettet landmænd for overtrædelse af krydsoverensstemmelses-kravene, herunder at det medfører en øget risiko for underkendelser, hvis kontrollen er util-strækkelig.

52. Rigsrevisionen må konstatere, at der i en række kommuner er et urealistisk forhold mel-lem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet af fundne krydsover-ensstemmelsesovertrædelser. De danske myndigheder har valgt, at de fleste krydsoverens-stemmelseskontroller på miljøområdet gennemføres af kommunerne. Ifølge Fødevaremini-steriet indebærer den valgte model, at ministeriet ikke har mulighed for at føre tilsyn medkommunernes krydsoverensstemmelseskontrol. Efter Rigsrevisionens opfattelse er der be-hov for, at organiseringen af krydsoverensstemmelseskontrollen genovervejes, så der er encentral myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrollen, så der sikres en ensartetkvalitet af kontrollen.53. NaturErhvervstyrelsen foretager en kvalitetskontrol af, om kommunerne overholder deregler, som Europa-Kommissionen har fastsat til kontrolrapporteringen, dvs. om kontrolmyn-dighederne har foretaget indrapporteringerne til de fastsatte tidspunkter og har medtaget dekrav, som EU stiller til kontrolrapporterne. Kvalitetskontrollen omfatter 1 % af de foretagnekrydsoverensstemmelseskontroller i kommunerne. Rigsrevisionen har i forbindelse med gen-nemgangen af kvalitetskontrollen for kontrolåret 2010 konstateret, at kontrollens indhold ho-vedsageligt drejer sig om kravet om, at kontrolmyndighederne skal have indsendt kontrolrap-porterne senest 2 måneder efter, kontrolbesøget er afsluttet. Kravene til kontrolrapporternesindhold er, at der fx er foretaget en korrekt opgørelse af de tilstedeværende personer, dvs.om landmanden har været til stede, og hvem der har foretaget kontrollen. Endvidere drejerdet sig om varsling af besøget, der ikke bør ske mere end 14 dage i forvejen. NaturErhverv-styrelsen har på den baggrund konstateret fejl i ca. 12 % af de gennemgåede kontrolrappor-ter.54. Hos de kontrolmyndigheder, hvor NaturErhvervstyrelsen har konstateret fejl og mulighe-der for forbedringer, er der sket en skriftlig tilbagemelding. Rigsrevisionen finder dette tilfreds-stillende.I kvalitetskontrollen foretages der ikke en faglig vurdering, af, om den udførte kontrol har væ-ret tilfredsstillende. På andre dele af landbrugsområdet stilles der krav om, at der skal fore-tages en genkontrol af de konstaterede forhold, bl.a. arealordningerne. Det er Rigsrevisio-nens vurdering, at der også bør indføres en sådan genkontrol i forbindelse med krydsover-ensstemmelseskontrollen. Formålet med denne kontrolform er at vurdere, om kontrollørenforetager en faglig forsvarlig kontrol.55. NaturErhvervstyrelsen har hertil oplyst, at Fødevareministeriet ikke har mulighed for atsupervisere kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelsen. Styrelsen har dog somled i ”Projekt Bedre Kontrol” fået et bedre indblik i kommunernes kontrolvirksomhed og vilfortsat vejlede kommunerne ved de årlige regionale møder, ved deltagelse i lokale ERFA-gruppemøder og – efter aftale – ved deltagelse i kontrolbesøg.56. I forbindelse med ”Projekt Bedre Kontrol” er der bl.a. gennemført en række tiltag, somskulle forbedre koordinationen mellem kommunerne og NaturErhvervstyrelsen. De væsent-ligste tiltag i forhold til kommunerne har været en centralisering af udtagningen af landmænd,hvorved ansvaret for udtagningen i kommunerne er overdraget til NaturErhvervstyrelsen.Dette har skabt mulighed for at sikre, at udtagningen i højere grad sker i overensstemmelsemed EU-kravene. Kommunerne skal rapportere efter en fast skabelon for kontrolrapporter,der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Endvidere er der foretaget en opdatering af vej-ledningen om kontrol med krydsoverensstemmelse til kontrolmyndighederne med fokus påat sikre, at vejledningen afspejler forordningskravene, samtidig med at der i vejledningen erfokus på vanskelige situationer og tvivlstilfælde. Endelig er der afholdt kurser for kommuner-ne med henblik på at styrke kontrollørernes kompetenceniveau i forhold til at gennemførekrydsoverensstemmelseskontroller så der kan opnås dokumentation i sager med overtræ-delser.

58. Rigsrevisionen har i tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midleri Danmark beskrevet status for ”Projekt Bedre Kontrol”, der blev igangsat i december 2009og afsluttet i december 2011. Projektet havde til formål at styrke arealkontrollen, så der skeren korrekt udbetaling af landbrugsstøtte, og risikoen for nye underkendelser fra Europa-Kom-missionen mindskes. Projektet omfattede 102 initiativer under 7 aktivitetsområder for hen-holdsvis styrkelse af it-struktur, forbedring af markblokdata og telemåling, juridisk kvalitets-sikring, kontrolkoordinering, fysisk kontrol, krydsoverensstemmelse og projektstyring.59. Et privat konsulentfirma foretog i foråret 2012 en evaluering af projektet. Evalueringenblev organiseret i en struktur, der indeholder følgende 8 områder:markblokregistrettilpasning af kontrolproces (lovfortolkning)udtagning af kontrolsageretablering af kontrolgrundlagtelekontrolfysisk kontrolkrydsoverensstemmelseskontrolstrukturelle rammer.

63. Rigsrevisionens undersøgelse af underkendelser har vist følgende:Ultimo august 2012 var der i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark. 9 sager erafsluttet og afgjort af Europa-Kommissionen, og 10 sager er endnu ikke afsluttet. Føde-vareministeriet har i alle sagerne søgt at gå i dialog med Europa-Kommissionen, fx vedat fremlægge nye data eller argumentere for sin fortolkning af forordningens krav for der-med at nedbringe det økonomiske omfang af underkendelserne. Rigsrevisionen finderdet dog ikke helt tilfredsstillende, at Europa-Kommissionen har fundet anledning til at rej-se i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark, men konstaterer samtidig, at sager-nes væsentlighed har været faldende i perioden 2002-2012.Den væsentligste sag vedrører hektarstøtte for perioden 2002-2004 med en underkendel-se på 750 mio. kr. De danske myndigheder har indbragt sagen for EU-Domstolen medpåstand om bortfald, subsidiært nedsættelse af underkendelsen. Den 3. juli 2012 traf EU-Domstolen afgørelse i sagen og opretholdt Europa-Kommissionens beslutning. De dan-ske myndigheder har anket dommen, da det er de danske myndigheders opfattelse, atdommen er behæftet med visse retslige mangler, der med rette kan anfægtes under enanke, og at anke af dommen vil kunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark.

BOKS 2. EUROPA-KOMMISIONENS BEREGNING AF UNDERKENDELSERKommissionen fastsætter størrelsen af finansielle korrektioner eller underkendelser ud fra 3 forhold:karakteren, alvoren i de konstaterede overtrædelser og den beløbsmæssige skade, som overtrædel-sen har forårsaget på EU’s budget. Når det er muligt, beregnes en underkendelse på grundlag af detfaktiske tab eller på grundlag af en beregning af tabets samlede konsekvens for EU. Hvis ikke det ermuligt at opgøre et konkret tab, beregnes underkendelsen som en fast korrektion, en såkaldt flatrate,af det samlede udbetalte beløb for ordningen. Afhængigt af overtrædelsens karakter og alvor kan enfast korrektion udgøre 2 %, 5 %, 10 % eller endda 25 % af den modtagne støtte for den pågældendeordning.Europa-Kommissionen skelner mellem, om en overtrædelse eller brist vedrører hovedkontroller ellerstøttekontroller. Hovedkontroller omfatter fysiske og administrative kontroller, som skal udføres for atkunne fastslå, om støttemodtagerne reelt lever op til betingelserne for at modtage støtte. Støttekon-troller vedrører administrationen af udbetalinger af støtten og omfatter fx, at tidsfrister overholdes, ogat risikoanalyser udføres efter EU’s regelsæt. Hvis et medlemsland ikke har udmøntet tilstrækkeligestøttekontroller, gives fx en underkendelse på 2 %. Derimod er 5 % berettiget, hvis medlemslandethar implementeret alle hovedkontroller, men ikke udført disse i tilstrækkeligt omfang. Underkendelserpå 10 % eller 25 % kan komme på tale, hvis der er grove svigt eller mangler i tilrettelæggelsen og ud-førelsen af hovedkontrollerne.

Underkendelser fordelt på sektorer i 201268. Rigsrevisionen har gennemgået Europa-Kommissionens beslutningsdokumenter om af-gjorte underkendelser for hele EU i 2012. Beslutningsdokumenterne viser de finansielle kor-rektioner fordelt efter land og sektorer. Der er indtil videre i 2012 blevet afgjort underkendel-ser for i alt ca. 5,1 mia. kr. for alle EU-landene.69. I 2012 havde vinsektoren den største andel af underkendelserne med i alt ca. 1,9 mia. kr.Spanien, Italien og Grækenland har fået størstedelen af underkendelserne. Europa-Kommis-sionen har i alle 3 tilfælde givet underkendelserne på baggrund af plantning af vinstokkeuden tilladelse.70. I 2012 havde arealstøtten den næststørste andel af underkendelserne med i alt ca. 1,4mia. kr. Portugal, Storbritannien og Sverige har fået de største underkendelser. Disse 3 lan-de fik underkendelserne på baggrund af mangler ved markbloksystemet, hvor også Danmarkhar en sag fra tidligere år, som endnu ikke er afgjort.71. Producentorganisationerne inden for frugt- og grøntsektoren har fået et samlet under-kendelsesbeløb på ca. 626 mio. kr. i 2012. Underkendelserne er givet på grund af mang-lende kontroller. Danmark risikerer at få en underkendelse inden for frugt- og grøntsekto-ren. Den vurderes i øjeblikket at blive 7-10 mio. kr. og vil ligeledes blive givet som konse-kvens af manglende kontrol.Samlede underkendelser fordelt efter land72. Europa-Kommissionen offentliggør ikke samlede statistikker over underkendelsernesfordeling på EU’s medlemslande. Fødevareministeriet har opgjort fordelingen af underken-delser på medlemslande i perioden 2002-2012 på grundlag af Europa-Kommissionens be-slutningsdokumenter.

Figur 4 viser, at Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig, og Storbritannien har modtaget stør-stedelen af underkendelserne i perioden, mens lande som Finland, Østrig og Luxembourgstort set er gået fri. Danmark ligger midt i gruppen af lande.74. Grækenland har i perioden 2002-2012 modtaget støtte for ca. 223,6 mia. kr. Heraf er14,4 mia. kr. blevet underkendt. Grækenland har fået underkendelser i 26 ud af 29 beslut-ningsdokumenter, hvor 7 ud af de 26 beslutningsdokumenter har et underkendelsesbeløbpå over 750 mio. kr. Til sammenligning har Tyskland modtaget støtte for ca. 527,3 mia. kr.,hvoraf ca. 791 mio. kr. er blevet underkendt. Tyskland har fået underkendelser i 23 ud af 29beslutningsdokumenter, hvor det største underkendelsesbeløb er på ca. 197 mio. kr.Årsagen til, at der kan være store beløbsmæssige forskelle mellem underkendelserne i deenkelte lande, til trods for at der er foretaget cirka lige mange underkendelser i beslutnings-dokumenterne, skal ses i den måde, hvorpå underkendelserne bliver beregnet. Når under-kendelsen beregnes på grundlag af det faktiske tab, bliver underkendelsen ofte væsentligtmindre end i de tilfælde, hvor underkendelsen beregnes som en fast korrektion – en såkaldtflatrate – af det samlede udbetalte beløb for ordningen. Danmarks store underkendelse på750 mio. kr. er et eksempel på en flatrateunderkendelse.75. Danmark har modtaget støtte for ca. 90,7 mia. kr. i perioden 2002-2012, hvor ca. 1 mia.kr. er blevet underkendt. Danmark har fået underkendelser i 18 ud af 29 beslutningsdoku-menter, hvor det største underkendelsesbeløb er på 750 mio. kr.

Arealbaserede støtteordninger80. Den største underkendelse vedrører en underkendelse af hektarstøtten i perioden 2002-2004. I efteråret 2004 var Europa-Kommissionen på kontrolbesøg i Danmark og fandt svag-heder i den danske kontrol med overholdelse af forordningsregler for pleje af udtagne brak-lagte arealer og i mindre grad svagheder i udførelsen af telemålingskontrollen. Europa-Kom-missionen fandt, at den danske kontrol havde godkendt udtagne braklagte arealer, som en-ten ikke var vedligeholdt forsvarligt, som var givet tilbage til naturen, eller som ikke var egnettil opdyrkning og derfor blev anvendt til ikke-tilladte formål.81. I forbindelse med gennemførelsen af EU’s ”Agenda 2000” blev reglerne i Danmark æn-dret i 1999, hvor specifikke krav om opretholdelse af gode agronomiske forhold udgik, mensreglerne for pleje og beskyttelse af natur på landbrugsarealer blev opretholdt. De danskemyndigheder fremhævede, at med indførelsen af ”Agenda 2000” blev miljøet vægtet højereend kravet om at holde arealerne i god agronomisk stand. På den baggrund anså de dan-ske myndigheder det for at være i overensstemmelse med forordningen, at de danske reg-ler om plejen af braklagte arealer ikke stillede krav om slåning af fremspirende plantevæk-ster, idet hovedvægten i plejekravet blev lagt på de miljømæssige aspekter som fx hensynettil plantedækkets kvælstofbindende effekt og forbuddet mod gødskning og sprøjtning.82. Europa-Kommissionen krævede tilbagebetaling af et beløb på 759 mio. kr. for en del afden udbetalte hektarstøtte i 2002, 2003 og 2004. På baggrund af behandling i forligsorganetden 19. marts 2009 traf Europa-Kommissionen endelig afgørelse i sagen og reducerede dentidligere foreslåede underkendelse fra 759 mio. kr. til 750 mio. kr.De danske myndigheder indbragte sagen for EU-Domstolen med påstand om bortfald, sub-sidiært nedsættelse af underkendelsen. Den 3. juli 2012 traf EU-Domstolen sin afgørelse isagen, hvor Domstolen opretholdt Europa-Kommissionens beslutning. De danske myndig-heder har anket dommen, da det er de danske myndigheders opfattelse, at dommen er be-hæftet med visse retslige mangler, der med rette kan anfægtes under en anke, og at ankeaf dommen vil kunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark. De dele af dommen, dervil kunne gøres til genstand for anke, er først og fremmest dommens præmisser vedrøren-de betydningen af Europa-Kommissionens fortolkning i relation til spørgsmålet om etable-ring af plantedække på braklagte marker, Domstolens fortolkning af plejekravet, og om dekontrollerede marker kunne anvendes til landbrugsproduktion.Ikke-arealbaserede støtteordninger83. 12 af de i alt 19 sager vedrører ikke-arealbaserede ordninger. 7 af sagerne er afsluttet,mens 5 sager endnu ikke er afsluttet. Af de afsluttede sager er den beløbsmæssigt væsent-ligste på ca. 2,5 mio. kr. Ved 2 af sagerne er underkendelsesbeløbene annulleret efter kor-respondance mellem Europa-Kommissionen og Fødevareministeriet. De 5 uafsluttede sager,som vedrører ikke-arealbaserede ordninger, omfatter bl.a. støtte til drift af producentorgani-sationer, tilskudsberettigede udgifter til demonstrationsprojekter og investeringsordningerunder Landdistriktsfonden. Risikoen for underkendelser er opgjort i 4 af sagerne.84. Alle de gennemgåede sager, både for arealbaserede og ikke-arealbaserede underken-delser, omfatter hovedkontroller og støttekontroller. EU-regelsættet er meget komplekst ogændres løbende, hvorved der opstår nye fortolkningsspørgsmål. Rigsrevisionen konstaterer,at sagerne i flere tilfælde skyldes uenighed om fortolkningen af EU-regler mellem Europa-Kommissionen og de danske myndigheder. Rigsrevisionen finder det derfor tilfredsstillende,at de danske myndigheder er i løbende dialog med Europa-Kommissionen for at få skabtklarhed over fortolkningen af EU-reglerne.

Bornholms Vækstforum og LAG-Bornholm indstiller til henholdsvis Erhvervsstyrelsen ogNaturErhvervstyrelsen, om de ansøgte projekter bør bevilges tilskud eller have afslag. Sty-relserne foretager en legalitetskontrol af projekterne og giver derefter tilsagn om tilskud el-ler afslag til projektansøger. For alle ordningerne gælder, at tilskuddet kun udgør en del afprojekternes støtteberettigede udgifter.89. Rigsrevisionens undersøgelse af effekten af de EU-midler, der er givet til Bornholm, harvist følgende:Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke i tilknytning til Regionalfondens overordnede for-mål er opstillet mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt af programmet. De3 underliggende effektmål for programperioden vedrørende innovation, anvendelse af in-formations- og kommunikationsteknologi samt iværksætteri er meget brede og upræcise.Rigsrevisionen finder, at der i tilknytning til Regionalfondens overordnede formål bør op-stilles mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt. Der bør også opstilles un-derliggende effektmål for programperioden, som er mere specifikke og præcise, og tolk-ningen af kravene bør uddybes i en vejledning. Rigsrevisionen finder også, at Erhvervs-styrelsen og de regionale vækstfora bør gøre en mere målrettet indsats for at dokumen-tere effekten.

Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bør vurdere, hvordanministeriet kan opstille effektmål for de forskellige tilskudsordninger, og hvordan disse ef-fekter kan undersøges. Endvidere bør sammenhængen mellem de centralt fastsatte kravog krav på lokalt niveau forbedres.Rigsrevisionen finder endelig, at der er behov for en bedre koordinering af arbejdet medeffekter mellem Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum. Det gælder dels i forholdtil den nuværende situation, hvor både Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum fo-retager opfølgninger, dels i forhold til en række ændringer og initiativer fra henholdsvisErhvervsstyrelsens og Bornholms Vækstforums side. Samme situation gør sig gældendefor ordninger under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet, hvor derogså er behov for en samordnet indsats, der sikrer en tilstrækkelig opfølgning på effek-terne af programmerne mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og LAG’erne.

90. Rammen for tilskudsordningerne om ”Attraktive levevilkår i landdistrikterne” og ”Eta-blering af nye arbejdspladser i landdistrikterne” er fastlagt i Ministerrådets forordning nr.1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Landdistrikts-fonden i perioden 2007-2013. Forordningen er omsat til dansk lovgivning i lov nr. 316 af31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne.Formålet med loven er ifølge § 1 at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne,hvor vækst baseres på bæredygtig anvendelse af resurserne, og hvor lokal medbestemmel-se samtidig bidrager til at skabe attraktive levevilkår og lokale arbejdspladser. Der foreliggerbekendtgørelser for de 2 tilskudsordninger, som revisionen omfatter.91. På fiskeriområdet sætter 2 forordninger rammerne for den danske tilskudsordning. Deter Ministerrådets forordning nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Fiskerifonden og Europa-Kom-missionens forordning nr. 498/2007 af 26. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser tilforordningen. Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (lov nr. 1552 af 20. decem-ber 2006) er udstedt i henhold til de 2 forordninger. Det hedder i § 1, at lovens formål er atskabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakul-tursektor, hvor resurserne udnyttes under hensyn til målet om regional udvikling og bæredyg-tighed. Der foreligger en bekendtgørelse for den tilskudsordning, som revisionen omfatter.92. Rigsrevisionen har gennemgået forordningerne, lovene og bekendtgørelserne for de 3ordninger under Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. Det er Rigsrevisionens vurdering, atden danske udmøntning i love og bekendtgørelser på de undersøgte områder er i overens-stemmelse med de formål, der er udstukket fra EU.93. Rigsrevisionen har endvidere gennemgået LAG-Bornholms udviklingsstrategi og de ud-valgte projekter og finder, at udviklingsstrategien er i overensstemmelse med bekendtgørel-serne, og at de bevilgede tilskud er givet i overensstemmelse med udviklingsstrategien ogbekendtgørelserne.94. Rigsrevisionen vurderer, at Regionalfondens anvendelsesområder ligger inden for EU-regelsættets rammer. Revisionen har omfattet en gennemgang af, om ansøgningerne rela-terer sig til regionalfondsordningen og de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier.Rigsrevisionen finder, at Bornholms Vækstforum sikrede sig, at ansøgningen faldt inden forregionalfondsordningen og erhvervsudviklingsstrategiens prioriteringer.

97. På regionalt niveau har Bornholms Vækstforum 4-årige erhvervsudviklingsstrategier.Den nuværende strategi har fokus på Bornholm som erhvervs-ø, uddannelses-ø, oplevel-ses-ø og grøn test-ø. For hvert af områderne er der opstillet en række strategiske effektmål,fx værdiskabelse, øget antal innovative virksomheder og øget overlevelsesrate for virksom-heder. Regionalfondsmidlerne skal sammen med erhvervsudviklingsmidlerne, der udgjorde50 mio. kr. i perioden 2007-2011, anvendes til realisering af målene.98. Både Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum indsamler oplysninger om forventetog faktisk effekt. Bornholms Vækstforum indhenter halvårligt oplysninger via e-mail eller te-lefonisk kontakt, mens Erhvervsstyrelsen får oplysninger via et effektoplysningsskema. Sidst-nævnte oplysninger videresendes til Europa-Kommissionen.99. Erhvervsstyrelsen indsamler oplysninger fra de enkelte virksomheder, om de støttedeprojekter er blevet mere innovative eller har øget deres anvendelse af informations- og kom-munikationsteknologi, og om der er kommet flere iværksættere til.100. Rigsrevisionen konstaterer, at de nuværende mål – med tilhørende spørgsmål tilvirksomhederne – er for brede og upræcise. Bornholms Vækstforum baserer sin effekt-måling på svarene fra virksomhederne i et skema, og der er derfor risiko for, at oplysninger-nes kvalitet ikke er tilfredsstillende. Dette gælder også for de effektdata, som BornholmsVækstforum indsamler fra virksomhederne om beskæftigelses- og omsætningsvækst.101. Rigsrevisionen finder på baggrund af de beløb, der gives gennem Regionalfonden, atErhvervsstyrelsen i tilknytning til det overordnede formål bør oplyse om den beskæftigelses-mæssige effekt, der forventes opnået. Endvidere bør styrelsen fx 3-5 år efter projekternesafslutning undersøge de resultater, der er blevet opnået som følge af den beskæftigelses-mæssige og omsætningsmæssige effekt på nationalt og regionalt/lokalt niveau.Erhvervsstyrelsen har oplyst, at når programmet ikke indeholder eksplicitte mål for antalskabte arbejdspladser (ud over antal nyetablerede virksomheder), skal det ses i lyset af, atprogrammet blev udarbejdet i en periode, hvor dansk økonomi nærmede sig fuld beskæfti-gelse. Det primære sigte med programmet var derfor at øge produktivitetsvæksten i danskerhvervsliv ved at fokusere på de vækstkilder, som bl.a. OECD havde afdækket som cen-trale for produktivitetsudviklingen (innovation, anvendelse af ny teknologi, iværksætteri oguddannelse), og som var centrale indsatsområder i den daværende (og nuværende) rege-rings vækststrategier.

I den kommende strukturfondsperiode 2014-2020 kan det i lyset af konjunktursituationen væ-re naturligt at inkludere jobskabelse som eksplicit mål for hele strukturindsatsen. Samtidig vilErhvervsstyrelsen i den kommende programperiode øge kravene til projekterne under struk-turfondene om at effekterne skal dokumenteres, herunder beskrive en klar og logisk sam-menhæng mellem projektets aktiviteter, output og effekter. Der vil i den forbindelse blive lagtvægt på at skabe en klarere sammenhæng mellem de overordnede programmål og de en-kelte projekters målsætninger. Det er endvidere hensigten at effektmåle alle projekter, hvordet er muligt, med registerdata fra Danmarks Statistik.102. For de 3 fastsatte effektmål for programperioden finder Rigsrevisionen, at Erhvervs- ogVækstministeriet bør opstille mere specifikke og præcise effektmål og i en vejledning uddy-be tolkningen af kravene. Dette vil øge styringsrelevansen af effektmålene og de indsamle-de informationer. Rigsrevisionen finder endvidere, at Bornholms Vækstforum bør skaffe do-kumentation for de opnåede effekter vedrørende beskæftigelses- og omsætningsvækst forbedre at kunne validere oplysningerne.103. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de i samarbejde med Danmarks Statistik har påbegyndtet arbejde om måling af effekt, hvor virksomheder, der får tilskud fra EU’s socialfond, holdesop mod en sammenlignelig referencegruppe, der ikke har modtaget tilskud. Initiativet skalses som en måde, hvorpå effekterne af de støttede projekter på længere sigt kan blive vur-deret. Metoden gør det muligt at opstille en referencegruppe af virksomheder, som ikke harfået tilskud. Ved at bruge allerede eksisterende data påføres virksomhederne ikke yderlige-re administrative byrder i form af ekstra indberetninger, idet eksisterende data anvendes.104. Rigsrevisionen er enig i, at referencegrupper kan bruges til at sammenligne udviklingeni virksomheder, der har modtaget tilskud, med virksomheder der ikke har modtaget tilskud,og dermed isolere effekten af tilskuddet fra andre påvirkninger. Det kan imidlertid være pro-blematisk at få etableret et sammenligningsgrundlag, idet de karakteristika, der er centralefor virksomhedernes markedssituationer, skal være identiske.105. Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at det nævnte effektmålingsværktøj ikke er be-grænset til socialfondsprojekter. Værktøjet bruges også til at effektmåle regionalfondspro-jekter.Landdistriktsfonden og Fiskerifonden106. For en række ordninger under Landdistriktsprogrammet har NaturErhvevstyrelsen fast-sat et samlet mål for programmets effekt, der består i, at 360 personer kommer i ny beskæf-tigelse efter programperiodens udløb som følge af tilskuddene.107. På lokalt niveau har LAG-Bornholm en udviklingsstrategi, der er bygget op om 8 så-kaldte fyrtårne. ”Kunsthåndværkernes Ø”, ”Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling” og”Regionale kvalitetsfødevarer” er eksempler på 3 af disse. Hvert fyrtårn skal bestå af en ræk-ke projekter, der understøtter et udviklingsmiljø. Den strategiske målsætning er, at der forhvert fyrtårn iværksættes minimum ét større procesudviklingsprojekt i programperioden. Ud-viklingsstrategien har endvidere fokus på, at udvikling skal ske via netværk og samarbejde,og at de borgerresurser, der findes i lokalsamfundet, skal inddrages.108. Som følge af udviklingsstrategiens bredde og indhold er der opstillet mange og megetforskelligartede mål. De fleste målsætninger er brede, men der indgår også mere præcisekvantitative resultatmål og målsætninger.109. Udgiftsbevillingen i 2011 til EU-tilskud var alene til de 2 ordninger, ”Attraktive levevilkåri landdistrikterne” og ”Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne”, under Landdistrikts-fonden på omkring 100 mio. kr. Rigsrevisionen finder på baggrund af bevillingens størrelse,at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen skalvurdere, hvordan der kan opstilles effektmål på ordningsniveau, og hvordan effekterne kanundersøges. I overvejelserne bør samspillet mellem de centralt fastsatte krav og krav på lo-kalt LAG-niveau også inddrages.

110. De overvejelser, som ministeriet og styrelsen bør gøre sig i forhold til effektmålinger,svarer til dem, der er nævnt under Regionalfonden.111. Rigsrevisionen er opmærksom på, at ordningerne har en række kendetegn, der bety-der, at det kan være svært at opstille effektmål, som er relevante for alle LAG’er.112. På landsplan er der oprettet mere end 50 LAG’er med hver deres udviklingsstrategi, ogstrategierne har – i tråd med tilskudsmidlernes brede anvendelsesmuligheder – stor varia-tion. Endvidere er det for alle 3 ordninger (Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskeri-fonden) lovfastsat, at det er den lokale medbestemmelse, der skal bidrage til at skabe attrak-tive levevilkår og lokale arbejdspladser. Den lokale medbestemmelse søges opnået ved, atalle personer over 15 år med fast bopæl i det bestemte geografiske område kan blive regi-streret som medlem af aktionsgruppen, og det er aktionsgruppen, der skal godkende den ud-viklingsstrategi, som bestyrelsen udarbejder.113. Den store bredde i anvendelsesmulighederne af tilskudsmidlerne er illustreret i boks 4,hvor 2 af ordningernes indsatsområder er anført.

Regionalfonden114. For at kunne få tilskud skal projekterne falde inden for regionalfondsordningen og er-hvervsudviklingsstrategiens prioriteringer og bidrage til at opfylde effektmålene.115. Bornholms Vækstforum skal ved udvælgelse af projekter i særlig grad lægge vægt påprojektets forventede effekter. Rigsrevisionen savnede i flere tilfælde Bornholms Vækstfo-rums selvstændige vurdering af, om vækstforummet finder, at den effekt, som tilskudsansø-ger forventer, er realistisk.116. Bornholms Vækstforum har oplyst, at vækstforummet stiller uddybende spørgsmål til til-skudsansøger, hvis skønnene synes urealistiske, men det kan være svært at isolere effek-ten af et projekt fra udefrakommende faktorer.117. Rigsrevisionen finder, at Bornholms Vækstforum i de tilfælde, hvor realismen i skønnethar afgørende betydning for, om projektet vil blive prioriteret som støtteegnet, skal indkaldedokumentation for grundlaget for skønnet, herunder oplysninger om de bagvedliggende for-udsætninger. Det giver Bornholms Vækstforum mulighed for at tage stilling til indflydelsen afforhold, der er eksterne i forhold til projektet.

Landdistriktsfonden og Fiskerifonden118. Et projekt skal for at kunne få bevilget tilskud bidrage til at opfylde LAG-Bornholms ud-viklingsstrategi. Endvidere skal tilskudsansøger forvente, at projektet vil bidrage med mindstén centralt defineret effekt. Fx at der vil være personer, der drager fordel af nye eller forbed-rede servicefaciliteter som følge af projektet, eller at projektet vil medføre nye job, tilflyttereeller turister.119. Revisionen viste, at der for projekterne var opstillet mål som krævet, og at der i projek-ternes slutrapport var redegjort for, hvordan projekterne havde understøttet LAG-Bornholmsudviklingsstrategi, og hvorvidt projekterne levede op til kravet om mindst én centralt fastsateffekt. Forventningerne til omfanget heraf – fx et bestemt antal nye job/tilflyttere/turister – vardog ikke fuldt ud blevet indfriet.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst, at de også foretager en undersøgelse afeffekterne 3-5 år efter projekternes afslutning. I henhold til Europa-Kommissionens forord-ning nr. 65/2011, artikel 29, gennemføres der således allerede efterfølgende kontrol af inve-steringsoperationer for at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i rådsforordningnr. 1698/2005, artikel 72, stk. 1, vedrørende opretholdelse af bidrag til operationen, eller somer beskrevet i programmet for udvikling af landdistrikter.

Regionalfonden120. Kun ét af de udvalgte projekter havde opstillet mål for effekten i form af beskæftigel-ses- og omsætningseffekt, der var lette at måle, og som efterfølgende viste sig at være re-alistisk fastsat. For de andre gennemgåede projekter var målopstillingen ikke så præcis, ogi slutrapporterne var der primært fokus på, om de iværksatte aktiviteter var blevet gennem-ført, og ikke på de umiddelbare effekter, der var blevet opnået med projektet.121. For 6 af projekterne forelå oplysninger om, at projekterne havde medført en beskæfti-gelsesstigning på op til 2 årsværk, dog havde ét projekt medvirket til en større beskæftigel-sesmæssig stigning. Der var typisk tale om små virksomheder, som var påvirket af finans-krisen, og støtten havde ifølge virksomhederne medvirket til øget vækst.122. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at tilskudsmodtager opstiller mål for effekten, derefterfølgende kan opgøres.Erhvervsstyrelsen er enig i, at der er behov for at fortsætte bestræbelserne på måling afeffekterne af strukturfondsindsatsen, og har derfor også – i samarbejde med de regionalevækstforas sekretariater – de seneste år igangsat en række tiltag på effekt- og evaluerings-området. Der er udarbejdet en evalueringsguide for strukturfondsprojekter (2010). Et nyt an-søgningsskema, som sætter betydeligt større fokus på effekterne, blev taget i brug primo2011. Der er afholdt evalueringskurser for sagsbehandlere (2011). De 6 regionale vækstforaog Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik arbejdet med flere projek-ter og er blevet effektmålt med registerdata og avancerede effektmålingsmetoder. I disse ef-fektmålinger sættes bl.a. fokus på projekternes jobskabelse.Erhvervsstyrelsen har endvidere siden efteråret 2010 indsamlet CVR-numre og CPR-num-re på de virksomheder og personer, som påvirkes af strukturfondsindsatsen. Disse oplysnin-ger er blevet sammenkørt med Danmarks Statistiks registre og brugt til effektmåling. Styrel-sen har oplyst, at den har til hensigt at bruge CVR- og CPR-numrene til at følge virksomhe-ders og personers udvikling ud over projektperioden, idet mange projekter sandsynligvisførst vil have effekt efter projektperiodens udløb.

125. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke i tilstrækkelig grad blev foretaget koordineringaf arbejdet med effekter mellem Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum. Dette gæl-der dels i forhold til den nuværende situation, hvor både Erhvervsstyrelsen og BornholmsVækstforum foretager opfølgninger, dels i forhold til en række ændringer og initiativer frahenholdsvis Erhvervsstyrelsens og Bornholms Vækstforums side. Rigsrevisionen antager,at behovet også er relevant i forhold til andre vækstfora.126. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at pro-jekter stilles over for 2 forskellige målesystemer. Styrelsen arbejder i forbindelse med detregistrerede effektmålingssystem tæt sammen med de regionale vækstfora om i højere gradat ensrette effektmålingsmetoderne på tværs af regioner og den statslige forvaltningsmyn-dighed. Bornholms Vækstforum deltager i dette arbejde. I forbindelse med strukturfondspro-grammerne for perioden 2014-2020 vil styrelsen arbejde på, at ingen projekter vil skulle ind-rapportere særskilte effekter til regionerne.127. For så vidt angår ændringerne og initiativerne har Erhvervsstyrelsen oplyst, at styrel-sen primo 2011 har taget et ansøgningsskema i brug, hvor der angives succeskriterier forhenholdsvis aktiviteter, output og effekt. Erfaringerne med det nye ansøgningsskema vil ind-gå i tilrettelæggelsen af administrationen for den kommende programperiode. Det gælderogså resultaterne fra et forsøg, som styrelsen og de 6 regionale vækstfora har besluttet atgennemføre.Forsøget består i, at styrelsen og Bornholms Vækstforum holder opstartsmøder med virk-somheder, der har ansøgt om regionalfondstilskud på 1 mio. kr. og derover, og vejleder virk-somhederne i at opstille konkrete mål, herunder effektmål, som efterfølgende vil kunne be-lyses ud fra data, der indsamles som led i projektet.128. Samtidig har Bornholms Vækstforum oplyst, at vækstforummet har besluttet at arbejdevidere med et oplæg om effektmålingspolitik fra juni 2012. I oplægget foreslås en målrettetproces, som starter ved modtagelse af projektet, går over projektets levetid og slutter medopfølgning på den anden side af projektets levetid. Formålet er ud over evaluering af det en-kelte projekt at kunne måle effekten af Bornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.129. Rigsrevisionen finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum harfokus på virksomhederne og målopfyldelsen af virksomhedernes projekter, men Rigsrevisio-nen finder det samtidig væsentligt, at ændringer og initiativer koordineres for at styrke arbej-det med at opstille effektmål og de dertilhørende effektundersøgelser.130. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil sikre en koordinering i et evalueringsnet-værk af repræsentanter fra de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen.

132. For Regionalfonden er det overordnede formål, at tilskudsmidlerne skal bidrage til atstyrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark. EU’s fonde opere-rer med programperioder af 7 års varighed, og indeværende periode løber fra 2007 til 2013.Bornholms Vækstforum har fra 2007 til og med 2011 rådet over 37,5 mio. kr.133. De 3 udvalgte ordninger under LAG’en var ”Attraktive levevilkår i landdistrikterne”, ”Eta-blering af nye arbejdspladser i landdistrikterne” og ”Bæredygtig udvikling af fiskeriområder”.Ordningernes betegnelser afspejler formålet med dem. LAG-Bornholm har fra 2007 til ogmed 2011 samlet rådet over 20 mio. kr. til de 3 ordninger.134. Sekretariatslederen fra Bornholms Vækstforum, LAG-koordinatoren og formanden forLAG-Bornholm har oplyst, at Bornholms Vækstforum og LAG-Bornholm gennem samarbej-de sikrer koordineringen af anvendelsen af EU-midlerne fra Regionalfonden, Landdistrikts-fonden og Fiskerifonden.Udgangspunktet for koordineringen er, at LAG-Bornholm i forhold til erhvervsprojekter støt-ter underskoven i det bornholmske erhvervs- og iværksættermiljø og som hovedregel ikkegiver tilskud til enkeltvirksomheder, mens Bornholms Vækstforum tager sig af de store pro-jekter og giver tilskud til enkeltvirksomheder. Til sikring af koordineringen har BornholmsVækstforum ét medlem siddende i LAG-Bornholms bestyrelse, mens LAG-koordinatoren ermedlem af den gruppe under Bornholms Vækstforum, der er med til at indstille projekter tiltilskud.135. De 3 fonde råder i gennemsnit over knap 12 mio. kr. pr. år til fordeling på i alt 4 ordnin-ger på Bornholm. Bornholms Vækstforums og LAG-Bornholms politik for tildeling af tilskuder udformet, så tilskudsmidlerne supplerer hinanden.136. Rigsrevisionen finder på baggrund af størrelsen af midlerne og den valgte tildelings-politik, at samarbejdet mellem Bornholms Vækstforum og LAG-Bornholm er tilrettelagt hen-sigtsmæssigt.

Skatteministeriets Interne Revision har revideret SKATs afregning af Danmarks bidrag til EU’segne indtægter (moms- og BNI-bidrag). Moms- og BNI-bidrag udgjorde de 2 væsentligsteposter i Danmarks EU-udgifter i 2011 på henholdsvis 3.005,8 mio. kr. og 12.796,8 mio. kr.138. Ved revisionen blev det undersøgt, om forretningsgange og interne kontroller er tilfreds-stillende, om bidragene er afregnet i overensstemmelse med EU’s gældende regler, og ombidragene er dokumenteret korrekt i SKATs regnskab. Derudover blev der foretaget stikprø-vekontrol af registrering/bogføring af moms- og BNI-bidrag, som har til formål at påse, hvor-vidt procedurerne overholdes. På baggrund af revisionen fandt Skatteministeriets InterneRevision, at SKAT har etableret procedurer, der sikrer, at udbetaling kun sker på grundlagaf godkendte dokumenter, og at alle udbetalinger registreres.Skatteministeriets Interne Revision fandt EU’s egne indtægter for finansåret 2011 afregnettilfredsstillende, og revisionen gav ikke anledning til forbehold. Rigsrevisionen har derfor fo-kuseret på told- og landbrugsafgifter, hvor der tidligere er fundet mangler ved forvaltningen.

140. Revisioner på området og SKATs egne undersøgelser har gennem flere år vist, attoldangivelserne er behæftet med mange fejl. Fejlene skyldes manglende kvalitet i virk-somhedernes indberetninger. Der er tale om beløbsmæssigt små fejl, og fejlene er mod-satrettede, da nogle virksomheder afregner for meget told og andre for lidt.141. SKAT har de seneste år gennemført forskellige projekter for at forbedre kvaliteten ifortoldningsangivelserne. Rigsrevisor har i notat af 25. februar 2011 om beretning om revi-sionen af EU-midler i Danmark i 2009 lovet at følge SKATs initiativer.142. Rigsrevisionen har sammen med Skatteministeriets Interne Revision fulgt initiativerne,som viser følgende:Erfaringer fra tidligere undersøgelser viste, at mange speditører, herunder kurerfirma-er, ofte har fejl i fortoldningsangivelserne. Derfor igangsatte SKAT projektet "Speditører-nes kvalitet i fortoldningen". I projektet valgte SKAT som noget nyt at tage kontakt til derelevante brancheorganisationer for at få branchens bud på årsagerne til fejlene. Dettehar ifølge SKAT været en meget konstruktiv tilgang, der har resulteret i en god dialogom, hvilke tiltag der skal til for at få erhvervslivet til at have fokus på fortoldningsopga-ven. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT har taget dette initiativ.Projektets succesmål er, at det skal bidrage til en nedgang på 20 % i fejlniveauet sam-menlignet med tidligere undersøgelser. Rigsrevisionen vil følge projektets afrapporte-ring af succesmålet.Både i projektet om speditørenes kvalitet i fortoldningen og i "Vejledningsprojekt – tids-røverprojektet" har SKAT bedt virksomheder og speditører om konkrete forslag til for-bedringer og forenklinger hos SKAT og i toldsystemet, der vil kunne understøtte virksom-hedernes og speditørernes arbejde med fortoldningen. SKAT har modtaget mange for-slag, og SKAT arbejder nu med behandlingen af disse. Rigsrevisionen finder det positivt,at SKAT har taget disse initiativer, og vil følge virkningen heraf.MoFia er et landsdækkende projekt, hvor der bliver foretaget stikprøvekontrol af toldan-givelserne, før varerne frigives. MoFia startede som et tidsbegrænset projekt, men harsiden 1. januar 2011 været en driftsaktivitet. SKAT har oplyst, at SKAT nu har taget etkvalitetskontrolkoncept for MoFias stikprøvekontroller i brug. Dette finder Rigsrevisionentilfredsstillende.

143. SKAT har oplyst, at SKAT i perioden september 2012 - maj 2013 vil gennemføre enstikprøvebaseret kontrol af toldangivelserne, efter varen er importeret (efterkontrol). Formå-let med kontrollen, der betegnes Told Compliance, er at beregne graden af virksomheder-nes regelefterlevelse. Projektet er en gentagelse af en tidligere undersøgelse. Rigsrevisio-nen finder det positivt, at SKAT via Told Compliance vil vurdere effekten af initiativerne til atforbedre kvaliteten i fortoldningen.144. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at SKAT gennemfører et målrettet arbejdefor at forbedre kvaliteten i fortoldningen og dermed sikre en mere korrekt opkrævning af told-indtægterne. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder, at der fort-sat er behov for, at SKAT har fokus på at mindske antallet af fejl i fortoldningerne.Rigsrevisionen, den 7. november 2012

Direkte landbrugsstøtte omfatter enkeltbetalingsordningen samt præmier til stivelses-kartofler, moderfår og slagtning af handyr (tyre og stude).Betegnelsen på støtte til landmænd fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget(Landbrugsgarantifonden).Det centrale styringsredskab for de regionale vækstfora er erhvervsudviklingsstrategien,hvor de indsatsområder, som det lokale vækstfora prioriterer og støtter efter, er beskre-vet.De EU fonde, som bidrager med EU-indtægter i Danmark, er: Den Europæiske Garan-tifond for Landbruget (Landbrugsgarantifonden), Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne (Landdistriktsfonden), Den Europæiske Fiskerifond (Fiske-rifonden), Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Regionalfond(Regionalfonden). EU-fondene er en del af EU’s budget og kan ikke betragtes som fon-de i traditionel juridisk forstand.Indtægter, som Danmark modtager fra EU, betegnes EU-indtægter, mens de bidrag,som Danmark betaler til EU, betegnes EU-udgifter.Europa-Kommissionen kan afvise at finansiere det fulde støttebeløb, som medlems-landet har udbetalt, hvis landet ikke efterlever EU’s regler på området. Dette er en EU-underkendelse.En EU-underkendelse gives ofte som en såkaldt flatrate, hvor en fastsat procent af densamlede udbetalte støtte inden for en ordning ikke bliver finansieret af EU-fonde.

Et EU-organ med 5 medlemmer, der er uafhængige eksperter fra de forskellige med-lemslande. Forligsorganet har til opgave at mægle mellem Europa-Kommissionen ogmedlemslande, hvis der opstår uenighed om en beslutning om regnskabsafslutning. For-ligsorganets arbejde afsluttes med udsendelse af en rapport.Det er et krav, at landmandens arealer lever op til reglerne for god landbrugs- og miljø-mæssig stand, hvis landmanden vil modtage fuld støtte. Det drejer sig fx om, at udyrkedearealer bliver slået én gang hvert 2. år i perioden 1.juli - 15.september, og at arealer medpermanet græs bliver slået mindst én gang hvert år i perioden 1. juli - 15. september.Kontrollen med krydsoverensstemmelsen varetages af kommunerne og flere statsligemyndigheder (Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og NaturErhvervsty-relsen).En række nationale bestemmelser vedrørende miljø, folkesundhed, dyresundhed ogplantesundhed og dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand skal væreopfyldt, for at landmanden kan modtage enkeltbetaling og støtte til stivelseskartofler samtpræmier til handyr og moderfår (dvs. støtte finansieret af Den Europæiske Garantifondfor Landbruget – Landbrugsgarantifonden). Endvidere gælder kravene støtte til areal-og dyrebaserede ordninger, som er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne (Landdistriktsfonden).Denne sammenhæng mellem udbetaling og regeloverholdelse kalder EU krydsoverens-stemmelse.

Er defineret som en planlagt kontrol med krydsoverensstemmelse, der er udtaget til kon-trol på grundlag af en risikoanalyse, og indgår i den ene procent af ansøgerne, der skalkontrolleres i henhold til EU’s forordningskrav.En lokal aktionsgruppe er en forening, som skal drive udviklingen af landdistrikterne ogfiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, somvil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye jobog gode levevilkår i området. En del af opgaven for den lokale aktionsgruppe er at for-dele de midler, som aktionsgruppen råder over. Midlerne skal fordeles ud fra en mål-sætning om, at de støttede projekter skal bidrage til at opfylde aktionsgruppens udvik-lingsstrategi.Et register, hvor arealet af de enkelte markblokke er registreret.Et projekt, der skal medvirke til en målrettet daglig kontrol og opfølgning og dermed re-ducere fejl og mangler i toldangivelserne, inden angivelsen er antaget, og varerne erfrigivet.NaturErhvervstyrelsen har fået udarbejdet digitale markkort på baggrund af flyfotos, derer geometrisk korrigeret, så afstande, arealer mv. er lige så akkurate som i et alminde-ligt kort. Disse betegnes ortofotos.Projektet havde til formål at styrke arealkontrollen og omfattede 102 initiativer under 7aktivitetsområder for henholdsvis styrkelse af it-struktur, forbedring af markblokdata ogtelemåling, juridisk kvalitetssikring, kontrolkoordinering, fysisk kontrol, krydsoverensstem-melse og projektstyring.Projektansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) be-handles i de regionale vækstfora, der er sammensat af personer fra erhvervslivet, vi-dens- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer mv.

Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Regionalfond (Regio-nalfonden).Alle landbrugsarealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter (inkl. græsarealer), er støt-teberettigede under enkeltbetalingsordningen. Ikke-støtteberettigede arealer er brand-bælter, skel, læhegn, naturarealer såsom hede, arealer med siv og andre vådbunds-planter samt arealer, der ikke primært anvendes til landbrugsmæssige aktiviteter ellerer beplantet med juletræer.Opmåling af landbrugsarealer ved hjælp af satellitfotos eller flyfotos (ortofotos).Et projekt, der har til formål at kortlægge niveauet for regelefterlevelse for de oplysnin-ger på toldangivelserne, der har betydning for afregningen af tolden.Som en betingelse for at modtage hektarstøtte til arealer med korn, oliefrø, oliehør ogproteinafgrøder skulle producenterne tage en del af dyrkningsarealet ud af produktion.Formålet med jordudtagningen var at begrænse overproduktionen af korn mv.Det centrale styringsredskab for LAG’en er udviklingsstrategien, hvor der er beskrevetde indsatsområder som LAG’en prioritere og støtter efter.