Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 5. december 2012Sagsnr.: 18001Dok.nr.: 461111
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 25. oktober 2012stillet følgende spørgsmål nr. 41 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål 41:”Er ministeren bekendt med, hvad status er i forhold til undersøgelser i USA af:- gmo-planter og Round-up hvad angår udbytte og økonomi- Round-up hvad angår jordens frugtbarhed og sygdomme hos afgrøder- Energi- og proteinindhold i sojaskrå fra gmo-soja og non-gmo soja- Mineralindholdet i gmo-afgrøder og non-gmo afgrøder- gmo-foder og påvirkning af dyrs organer.”Svar:Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen oplyser følgende, på basis af informationerfra DTU Fødevareinstituttet, hvortil jeg kan henholde mig:”Der er udført en stor undersøgelse i USA1for at vurdere betydningen af gentagendyrkning med glyphosat-tolerante afgrøder i forhold til udvikling af resistenteukrudtsarter. Undersøgelsen viste, at det med god landbrugsmæssig praksis er muligt atopretholde det samme økonomiske udbytte og forhindre eller begrænseresistensudviklingen i ukrudt på markerne.Med hensyn til sygdomme hos afgrøderne vides det fra undersøgelser, at planter sprøjtetmed glyphosat og andre herbicider generelt kan være mere modtagelige for forskelligeplantesygdomme. Der er dog ikke videnskabeligt belæg for, at der skulle være forskelpå genmodificerede afgrøder og ikke-genmodificerede afgrøder med hensyn til detteforhold.
I forbindelse med ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede soja-planter tilfødevare- og foderbrug i EU har ansøgerne indsendt en lang række analyser forindholdsstoffer i planterne herunder i kernerne/frøene. Ved at sammenligne resultaternefra de genmodificerede og tilsvarende ikke genmodificerede planter, er det vist, at degenmodificerede sojabønner har samme indhold af bl.a. fedtstoffer, proteiner,aminosyrer og vitaminer, som man finder i traditionelle sojabønner. Analyserne erforetaget på planter dyrket i USA, Canada, Frankrig og Italien, og der indgårgenmodificerede sojabønner, der har været sprøjtet med Roundup efter anbefaledemetoder. Der er således ifølge DTU Fødevareinstituttet ingen information om, at derskulle være ernæringsmæssige forskelle mellem genmodificerede Roundup-resistentesojabønner og andre traditionelle sojabønner. Denne konklusion underbygges afforskellige fodringsforsøg, herunder kyllingeforsøg, der ikke viser forskel pågenmodificeret og ikke-genmodificeret sojafoder.Med hensyn til udsagn om, at genmodificerede sojabønner indeholder meget laveremineralindhold end ikke-genmodificerede sojabønner, oplyser DTU Fødevareinstituttet,at det er korrekt, at sprøjtemidlet Roundup (med det aktive stof glyphosat) kan bindevisse mineraler, f.eks. mangan, hvorfor landmanden ved sprøjtning af planter, der lideraf manganmangel, bør undgå blanding af glyphosat og mangan. Sammenlignendeundersøgelser af mineralindholdet i traditionelle planter og genmodificerede planterviser store variationer fra år til år, og der er ikke er en klar sammenhæng mellemindhold af mineraler og typen af planter (genmodificeret eller ikke-genmodificeret)2.I forbindelse med vurderingen af den Roundup-resistente sojabønne 40-3-2 har DTUFødevareinstituttet set på resultater fra diverse dyreforsøg. Ingen af disse indikerer, at degenmodificerede sojabønner på nogen måde skulle påvirke dyrene på anden måde endtraditionelle ikke-genmodificerede sojabønner. Med hensyn til undersøgelser, derkonkluderer, at fodring med genmodificerede sojabønner giver skader på dyrenesorganer, finder Fødevareinstituttet ikke, at der på baggrund af de fremlagte resultater erbelæg for en sådan konklusion."Mette Gjerskov/Frederikke Thye
1
Shaw et al. 2011: Benchmark study on glyphosate-resistant cropping systems in the United States, Part 1-6 PestManag. Sci. 67:741-7892Zobiole et al. 2010, Glyphosate affects seed composition in glyphosate-resistant soybean. J.Agric. Food Chem584517-4522
2