Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 25. oktober 2012stillet følgende spørgsmål nr. 39 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 39:

”Kan ministeren bekræfte, at når der testes GMO-foder, er det normalt, at der ogsåtestes for følgende forhold for at kunne udlede et mere sammenhængendevidenskabeligt resultat af GMO-foder contra non-GMO-foder:- De indre organers vægt sat i relation til grisens vægt.- Indholdet i mave og tarmsystemet bedømt på lugt og udseende, herunder evt. E-coli analyse.- Organerne, især lever, nyrer og indvolde, gennemgås for diverse forandringer.- Størrelse og vægt af hunnernes kønsorganer.- Udvalgte organer og maveindhold nedfryses til evt. senere undersøgelser.- Dyrene nummereres individuelt og blandes, så dyrlægerne, der obducerergrisene, ikke har mulighed for at se, hvilket hold dyrene stammer fra – for atforebygge kritik af forsøget.”

Svar:

Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”DTU Fødevareinstituttet har overfor Fødevarestyrelsen oplyst, at de tests, der bliverudført i forbindelse med test af genmodificeret foder versus ikke genmodificeret foder,vil afhænge af, hvad der ønskes undersøgt i det pågældende tilfælde ud fra deinformationer, der foreligger om foderet. Hvis ønsket fx er at undersøge, om de tofodertyper har forskellig effekt på mavesundheden hos grise, vil det være denneparameter, man måler på.

DTU oplyser herudover, at en række af de parametre, der er nævnt i spørgsmålet, villevære aktuelle ved udførelse af andre typer dyreforsøg, der har til formål at undersøgefor mere uspecifikke toksikologiske effekter fx i tilfælde, hvor man ikke har nogen klarformodning om, hvilken effekt der kunne være, og hvor man derfor undersøger merebredt for ændringer i blodparametre, indre organer osv. Ifølge retningslinjerne fra DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for ansøgninger om godkendelse afgenmodificerede planter til fødevare- og foderbrug, kan dette undersøges i et 90-dagesfodringsforsøg med gnavere og for denne type forsøg findes der internationaleretningslinjer.Videncenter for Svineproduktion, der organisatorisk hører under Landbrug ogFødevarer, har overfor Fødevarestyrelsen oplyst, at det pågældende forsøg medslagtesvin er planlagt og dimensioneret til at undersøge, om genmodificeret sojaskråmedfører forringelse af mavesundheden målt som maveforandringer. Denne hypotesebygger på fremviste fotos fra en amerikansk slagtegang, som viste blødende mavesår,som angiveligt skulle være fremkommet ved fodring med genmodificeret sojaskrå.Desuden mener en dansk landmand, at den største effekt på søerne i hans besætningsom følge af fodring med genmodificeret sojaskrå var relateret til maveforandringer.Herudover oplyser Videncentret, at forsøg principielt planlægges og dimensioneres medbaggrund i den hypotese, der ønskes undersøgt – i dette tilfælde om fodring medgenmodificeret sojaskrå giver anledning til maveforandringer. Jo flere hypoteser, derskal belyses i samme forsøg, jo større bliver dimensioneringen, og dermed øgesforsøgets omkostninger. Det er ifølge centret ikke videnskabelig standard at undersøgealle mulige parametre uden en velunderbygget hypotese i relation til vurdering af fodertil dyr.Videncentret oplyser desuden, at forsøget har været blindet for den dyrlæge, der hargennemført maveundersøgelserne.”