Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 27. marts 2013stillet følgende spørgsmål nr. 378 (Alm. del),som hermed besvares.

Spørgsmål 378:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. marts 2013 fra Landbrug &Fødevarervedrørende randzoner, jf. FLF alm. del - spm. 184.”

Svar:

Henvendelsen fra Landbrug & Fødevareraf 27. marts 2013til udvalget afspejlersynspunkterom randzoneloven, som Landbrug & Fødevarertidligere gentagende gangehar meddelt mig - randzoner har manglende effekt, der er usikkerhed om udbetaling afkompensation, kompensationen ikke står mål med de byrder erhvervet pålægges,kortmaterialet er fejlbehæftet, og det ikke er muligt for landmanden at få svar på, hvorrandzonerne skal være. På den baggrund gentagerLandbrug & Fødevarer, atrandzoneloven bør skrottes.Der er således tale om kendt kritik, som jeg tidligere har svaret Landbrug & Fødevarerpå oguddybet i forbindelse med et stort antal Udvalgs- og Folketingsspørgsmål, samtunder et større antal samråd.Jeg vil her kort gentage hovedbudskaberne i mine tidligerebesvarelser:Efter et omfattende analysearbejde af forskellige miljøvirkemidler under dentidligere VK – regering, blev randzoner vurderet som en af de bedst mulige og mestomkostningseffektive løsninger i praksis, og som en bedre løsning end f.eks. enyderligere reduktion i gødskningsnormen.Der foreligger pt. ikke tilstrækkelig viden til en mere målrettet tilgang vedudlægning af randzoner.Randzonekompensationen kan udbetales med virkning fra 1. september 2012, nårder igen foreligger gyldige vandplaner.Randzonekompensationen er fastsat på baggrund af beregninger foretaget af dettidligere Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.Kortmaterialet er det bedst muligelandsdækkende kort over vandløb i Danmark.Derer selvfølgelig altid plads til forbedringer, og jegnoterer med glæde, at flerelandmænd har bidraget konstruktivt hertil.Sidst, men ikke mindst er det min oplevelse,at der har været en god og konstruktivdialog med kommunerne og KL, og at langt de fleste kommuner ser sig i stand til atløfte opgaven med at vejlede i tvivltilfælde.