Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 11. april 2013Sagsnr.: 19667Dok.nr.: 517876
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 18. marts 2013stillet følgende spørgsmål nr. 337 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Kim Christiansen (DF)Spørgsmål 337:
”Med henvisning til et indslag i TV2 Nord d. 17. marts 2013 kl. 18.30 om en landmandi Brønderslev Kommune, som har fået en bøde på 10.000 kr. for at sprede gylle på enfrossen mark, bedes ministeren oplyse, om en maskinstation, der medvirker til ulovliggyllespredning, straffes med en bøde i samme størrelse som landmanden og hvis ikkeoplyse, om det ikke efter ministerens opfattelse bør være sådan, at maskinstationen fåren bøde i samme størrelsesorden som landmanden.”Svar:
Det er vigtigt, at der skelnes mellem overtrædelse af reglerne for udbringning af hus-dyrgødning og så den konsekvens, som en evt. overtrædelse har i forhold til krydsover-ensstemmelsesreglerne.Reguleringen af udbringning af husdyrgødning sker i bekendtgørelse om erhvervsmæs-sigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), somhenhører under Miljøministeriets ressortområde. Forbuddet mod udbringning af gylle påfrossen jord følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2.Landbrugere, der modtager enkeltbetaling, skal sikre overholdelse af de krav, der frem-går af bilag 1 til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse på hele bedriften i helekalenderåret. Udbringningsrestriktionen i husdyrgødningsbekendtgørelse § 30, stk. 2,danner grundlag for krydsoverensstemmelseskrav 1.15 i krydsoverensstemmelses-bekendtgørelsens bilag 1. Overtrædelse af kravene i krydsoverensstemmelses-bekendtgørelsens bilag 1 kan føre til en procentvis nedsættelse af støtten i det kalender-
år, hvor støtteansøgningen eller betalingsanmodningen modtages og i hvilket, overtræ-delsen konstateres, jf. bekendtgørelsens § 4.Ansvaret for overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene påhviler landmanden,uanset om han selv udfører udbringningen eller han engagerer en selvstændig virkendetredjemand som f.eks. en maskinstation til at udføre arbejdet. Den eventuelle nedsættel-se af støtte kan kun gøres gældende mod den landmand, som modtager støtte, men kanikke gøres gældende mod den maskinstation, der har foretaget udbringningen.Jeg har forelagt spørgsmålet om maskinstationers ansvar i forhold til reglerne i husdyr-gødningsbekendtgørelsen for Miljøstyrelsen under Miljøministeriet, som oplyser føl-gende:”Overtrædelse af forbuddet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, kan straffesmed bøde, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 1, nr. 1. Efter omstændighederne kan der rej-ses tiltale både mod den landmand, der har bestilt maskinstationen til at udbringe gyllen,og den maskinstation, der udbringer gyllen på landmandens frosne marker.”
Mette Gjerskov
/Pernille Kirsten Balslev-Erichsen
2