Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
1229188_0001.png
1229188_0002.png
1229188_0003.png
1229188_0004.png
1229188_0005.png
1229188_0006.png
1229188_0007.png

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold/JWP/CASADen 13. marts 2013

Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

onsdag den 13. marts 2013

Samrådsspørgsmål Å:

"Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden for

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013 samt eventuelle sager, hvor-

til der søges mandat i Europaudvalget."

TALEPUNKT

[Det talte ord gælder]
- Alle sagerne på dagsordenen er til orientering.

Punkter til orientering

1.-4. Landbrugsreformen – generelt

- På rådsmødet ønsker formandskabet at opnå opbak-ning til en såkaldt generel indstilling i Rådet på land-brugsreformen. Det er Rådets mandat til forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet om et kompromis. Eu-ropa-Parlamentet vil også i denne uge stemme om de-res ændringsforslag. Derefter starter så forhandlinger-ne mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvor vi for-håbentlig kan nå et kompromis i juni 2013.
1/7
- Jeg holder mig til det forhandlingsoplæg, som jeg togpå landbrugsreformen i november 2012. Jeg vil gen-nemgå de væsentligste udestående spørgsmål i Rådetpå hvert af de 4 reformforslag.

1. Landbrugsreformen: Direkte støtte

- Forslaget om direkte støtte er der, hvor de største po-litiske udestående spørgsmål er. Det er klart, at vimeget aktivt støtter formandskabets forslag om at be-grænse den interne omfordeling – den såkaldte ”irskemodel”.
- Modellen blev drøftet på rådsmødet i februar. Her varder tre overordnede holdninger til formandskabetsforslag: De medlemslande, der allerede har udjævnetstøtten, er tilbageholdende. De medlemslande, dersom os står til at skulle gennemføre massive omforde-linger, støtter formandskabets model. Endelig er deren gruppe – fortrinsvis nye medlemslande – der mu-ligvis vil støtte forslaget, hvis de til gengæld får op-fyldt andre krav. Det skal understreges, at Kommissi-onen er stærkt imod enhver ændring af deres oprinde-lige forslag.
- Et andet emne er brugen af koblet støtte, hvor en storgruppe medlemslande ønsker mere fleksibilitet. Detvil være forkert, og jeg håber, at vi kan bremse disseønsker. Ikke mindst de nye medlemslande ønsker me-re koblet støtte. De ønsker også at fortsætte med atbruge en forenklet model (SAPS) til udbetaling af den2/7
direkte støtte. Det synes jeg til gengæld er helt rime-ligt, og det vil begrænse deres administrative byrder.- Det vanskeligste punkt er fortsat de grønne krav.Formandskabet er kommet med en ny tekst, der på defleste punkter går i den rigtige retning for os. På af-grødediversificering og permanent græs tegner det til,at der kan opnås enighed.- På miljøfokusområder foreslår formandskabet at re-ducere satsen fra 7 % til en gradvis gennemførelsemed 3 % stigende til 5 % fra 2016. Det er sammemodel som Europa-Parlamentet ønsker, og det er dergenerelt opbakning til. Jeg havde nok foretrukket enlidt mere ambitiøs tilgang.- Men det er positivt, at der gives mulighed for, at 50 %af kravet om miljøfokusområder kan leveres gennemkollektive eller regionale aftaler. Det kan give størreog sammenhængende miljøfokusområder, hvilket vikan bruge i Danmark. En anden god ting er, at miljø-afgrøder kan tælle med under miljøfokusområder –selvfølgelig med en vis omregningsfaktor. Der er sta-dig et par spørgsmål som skal afklares, men ellers erdet en god tekst på miljøfokusområder.- Et udestående for os er også muligheden for, at degrønne krav kan opfyldes gennem brug af miljøvenli-ge jordbrugsforanstaltninger i landdistriktspolitikken.Her mener vi også, at arealordninger i forhold tilvandrammedirektivet, Natura 2000 og ekstensivering3/7
skal tælle med. Men jeg håber, at vi finder et fornuf-tigt kompromis på de grønne krav.

2. Landbrugsreformen: Den horisontale forordning

- Forslaget om den horisontale forordning om finansie-ring af landbrugspolitikken er meget teknisk, men deter også her, at vi skal forsøge at reducere de admini-strative byrder.
- Spørgsmålet om administrative sanktioner i forhold tilde grønne krav er vanskeligt, da mange medlemslan-de ønsker, at der ikke skal være nogen sanktion ud-over værdien af den grønne betaling. Det virker for-kert ikke at have en egentlig sanktion.- Der er også krydsoverensstemmelse, hvor formand-skabet har fået opbakning til at fjerne kravet om be-skyttelse af kulstofrige jorde. Medlemslandene er ge-nerelt villige til at tage sagen op på ny, hvis Kommis-sionen kan fremlægge et mere konkret defineret for-slag – de oprindelige forslag manglede en klar af-grænsning og definition.- Derudover er der en række kontrolbestemmelser, hvorvi ser på muligheden for at gøre det så enkelt og ef-fektivt som muligt for landmænd og administration.Det gælder blandt andet i forhold til markbloksyste-met, hvor vi arbejder på at kunne undgå, at vi somsidste år skal sende breve til 10.000 landmænd pågrund af små afvigelser i markblokkene. Det holderikke.4/7

3. Landbrugsreformen: Markedsordningen

- I markedsordningen er der en lang række udeståendespørgsmål som referencepriser, fastsættelse af han-delsnormer, sukkerkvoter, udvidelse af regler og fi-nansiering til ikke-medlemmer af producentorganisa-tioner og interprofessionelle organisationer samt an-vendelse af krisereserven.
- På alle disse punkter prøver vi fra dansk side at fast-holde den størst mulige grad af markedsorientering,når Rådets holdning skal fastlægges. Det bliver nokdesværre endnu sværere, når vi skal forhandle videremed Europa-Parlamentet.

4. Landbrugsreformen: Landdistriktspolitikken

- Forslaget om landdistriktspolitikken er det forslag,hvor vi nåede længst under dansk formandskab medet kompromis. Jeg er særligt glad for, at engangs-kompensationer er med i Rådets holdning. Europa-Parlamentet har ikke i første omgang taget den del afforslaget med i deres betænkning, men forhåbentligtkan det komme ind i løbet af forhandlingerne.
- Vi kan støtte Kommissionens forslag om nye kriterierfor områder med naturbetingede begrænsninger, menisær Tyskland har store problemer med forslaget. Påinvesteringsstøtte ønsker en række medlemslande, atder kan ydes investeringsstøtte til at opfylde lovkrav i
5/7
en periode efter, at de er trådt i kraft. Det er en dårligidé, og det skal begrænses mest muligt.- I forhold til risikostyring er der fra flere medlemslan-de et ønske om at gøre det mere fleksibelt at støtteforsikringsordninger. Vi vil holde fast i, at det skalvære på linje med grøn boks i WTO. Det vil mindskerisikoen for konkurrenceforvridning betydeligt.- Endelig er der også spørgsmålet om grundlaget - ogsåkaldet baseline - for beregning af støtte til miljø- ogklimavenlige jordbrugsforanstaltninger. Kommissio-nen ønskede, at de grønne krav til den direkte støtteskulle være udgangspunktet for beregningen af støttetil miljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger.Vi kan støtte Kommissionens forslag hele vejen, mender er et klart flertal af medlemslande imod.
- Som I kan høre er det en stor kompromispakke, somformandskabet skal få til at hænge sammen. Jeg hol-der mig til forhandlingsoplægget fra november 2012.Grundlæggende gælder det jo om at gøre landbrugs-politikken mindre bureaukratisk, men så grøn ogmarkedsorienteret som muligt.

5. Tilpasning af fiskerimuligheder for 2013 – tobis

- Da Rådet tilbage i december vedtog fiskerimulighe-derne for 2013, var forhandlingerne med Norge samtkyststatsforhandlingerne endnu ikke afsluttet. For dis-se bestande blev der derfor fastsat foreløbige kvoter.
6/7
- Vi forventer, at Kommissionen i denne uge fremsæt-ter et forslag, der implementerer aftalen med Norgeog fastsætter de endelige fiskerimuligheder og kvoter.Her vil jeg henvise til, at der er oversendt et oriente-rende notat om forhandlingsresultatet med Norge.
- Det forventes, at Kommissionens forslag også vil in-deholde fiskerimuligheder for tobis for 2013. Ifølgerådgivningen fra Det Internationale Havundersøgel-sesråd (ICES) kan den samlede TAC’en1for tobisfastsættes til ca. 322.000 tons. Regeringen støtter, atdenne rådgivning følges.
- Det er Danmark, der har sat sagen på dagsordenen.Fra dansk side gør vi alt, hvad vi kan for, at der i EUkan blive truffet en hurtig beslutning om at fastsætteTAC’en for tobis, så fiskeriet kan begynde 1. april.Vi følger sagen meget tæt og presser på alt det, somvi kan i Bruxelles.

Siden sidst

-
Jeg vil ikke nævne nogen punkter under siden sidst.
1
TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.
7/7