Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 9. april 2013Sagsnr.: 19609Dok.nr.: 515777
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 13. marts 2013stillet følgende spørgsmål nr. 302 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget Hans Christian Thoning (V).
Spørgsmål 302:
"Vil ministeren bekræfte, at en tysk turist, der medbringer hund på sin ferie, ikkebehøver frygte, at hunden vil blive aflivet?"Svar:
Turister er meget velkomne i Danmark – det gælder også, hvis de har en hund med. Ogturister, der overholder hundeloven, har ikke grund til at frygte, at deres hund bliveraflivet.Den såkaldte forbudsordning trådte i kraft den 1. juli 2010 og indebærer, at besiddelseog avl af 13 nærmere bestemte hunde samt krydsninger, hvori de omfattede hundeindgår, er forbudt, jf. hundelovens §§ 1 a – 1 b.Forbuddet mod besiddelse af de pågældende hunderacer betyder, at det er forbudt forprivatpersoner, herunder turister, at medbringe de forbudte hunde under f.eks. etferieophold i Danmark. Herudover er det forbudt erhvervsmæssigt at indføre depågældende hunde til landet.Hunde omfattet af hundelovens overgangsordning (dvs. hunde af racer på forbudslistenerhvervet senest den 17. marts 2010 - undtagen racerne tosa inu og pitt bull terrier samtkrydsninger, hvori disse racer indgår) må medbringes til Danmark på visse betingelser.Bl.a. skal de holdes i snor på maksimalt to meters længde og være iført mundkurv, nårde færdes på gader, veje, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel.
Samtidig med forbudsordningen blev bestemmelsen om skambid i hundelovens § 6, stk.5, indført. Denne bestemmelse medfører, at politiet skal lade en hund aflive, hvis denved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund.Det betyder, at hvis en hund, der er medbragt til Danmark på ferie, bider et menneskeeller en anden hund, vil politiet - ligesom for danskejede hunde - på grundlag af enkonkret vurdering træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om skambid. Politietsafgørelser kan påklages til Rigspolitiet. Det bemærkes, at loven i dens nuværende formblev vedtaget af Venstre, Konservative og DF i 2010.
Mette Gjerskov
/Cecilie Heerdegen Leth
2