Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og FiskeriChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-401-00699Den 11. marts 2013
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 23. februar2013 stillet følgende spørgsmål nr. 263 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Høegh (V) og Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 263 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, om der findes andre lande i EU, som medtagervandløb med under 10 km2oplandsareal i deres vandplaner, og i bekræftende faldhvilke lande?Svar
Det er anført i et baggrundsdokument til Kommissionens rapport ommedlemslandenes vandplaner, at det store flertal af medlemslandene har benytteten oplandsstørrelse på 10 km2til afgrænsningen af vandløbsforekomster ivandplanerne, og at nogle medlemslande eksplicit har inkluderet mindrevandløbsforekomster, hvis de er beskyttet under anden lovgivning, eller hvis de erøkologisk vigtige inden for vanddistriktet.Kommissionens landespecifikke rapporter, der indgår som bilag til nævnte rapportom medlemslandenes vandplaner, behandler emnet i varierende omfang ogklarhed. Overordnet kan dog uddrages, at vandløb med et opland på mindre end10 km2i et vist omfang og på forskellig måde, enten direkte eller gennemhenvisning til beskyttelse gennem anden national lovgivning, er omfattet af eneller flere vandplaner i hvert fald i følgende medlemslande ud over Danmark:Bulgarien, Estland, Irland, Luxembourg, Rumænien, Slovenien, Sverige ogUngarn. For øvrige medlemslande gælder, at der i de landespecifikke rapportermangler tydelige oplysninger om de små vandløb, eller at det fremgår, at de småvandløb ikke er omfattet af vandplanerne.
Ida Auken
/
Helle Pilsgaard
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk