Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 18. februar 2013DET TALTE ORD GÆLDER
Tale til åbent samråd - spørgsmål T iFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskerionsdag den 20. februar 2013, kl. 14.00.
Spørgsmål T”Med udgangspunkt i nyeste viden, herunder viden fra Videncentretfor Landbrug, bedes ministeren redegøre for gødskningsreglernesnegative konsekvenser, herunder undergødskning af afgrøderne medtab af udbytte og dårlig kvalitet til følge, samt redegøre for hvilkeinitiativer ministeren vil tage i sagen”.
Svar:Indledningsvis vil jeg gerne takke for denne lejlighed til at informereudvalget om reguleringen for brug af kvælstofgødning – dvs. gødnings-normerne.Gødningsnormerne er de generelle regler for, hvor meget gødning enlandmand må give til sine afgrøder, afhængig af typen af jorden ogafgrøden.
Gødningsnormerne har været et element i miljøbeskyttelsen siden indførel-sen af Vandmiljøplan I i 1987.
Altså et virkemiddel der har været i brug i 26 år og som i dag medvirker tilat opfylde vores forpligtelser i vandramme- og nitratdirektivet.Gødningsnormerne gør at husdyrgødningen i højere grad betragtes som enressource frem for et affaldsprodukt.Når der er et loft for gødningen, er der nemlig fokus på at udnytte husdyr-gødningen bedst muligt.Derudover medvirker gødningsnormerne også til, at danske landmænd kanproducere med et lavt udslip af ammoniak og klimagas, fordi handelsgød-ningsforbruget er blevet begrænset.Gødningsnormerne reducerer samlet set udvaskningen af kvælstof tilvandmiljøet med cirka 10.000 tons kvælstof.Det svarer cirka til den samlede effekt af hele Grøn Vækst-aftalen, somden tidligere regering stod fader til.Der var i løbet af 90’erne bred politisk opbakning til regulering medgødningsnormer bl.a. via Vandmiljøplan II.I nullerne arbejde den tidligere borgerlige regering til gengæld stort setalene med gødningsnormer.De borgerlige partier gennemførte nemlig Vandmiljøplan III i 2004 ogGrøn Vækst i 2009.Begge aftaler blev gennemført med smalle flertal, og begge gange gen-nemførte man stramninger af gødningsnormerne.
Jeg kan derfor undre mig lidt, når jeg nu som fødevareminister bliver bedtom at ændre en regulering, der fuldstændig er besluttet af den tidligereborgerlige regering.For der er ikke er noget nyt eller overraskende i, at gødningsnormernemedfører et tab for landmanden.I forbindelse med de politiske beslutninger om gødningsnormerne har detfra starten fremgået, at systemet har en række erhvervsøkonomiskeomkostninger.Nu er Videncentret for Landbrug for nylig kommet med nye beregningerfor omfanget af de negative konsekvenser ved de anvendte gødningsnor-mer.Jeg har spurgt forskere ved Aarhus og Københavns Universitet om de vilkvalitetstjekke Videncentret for Landbrugs data.Da arbejdet ikke er afsluttet på nuværende tidspunkt, kan jeg ikke udtalemig om Videncentrets beregninger.Jeg vender naturligvis tilbage overfor udvalget, når jeg har modtagetresultatet fra forskerne.Men jeg kan under alle omstændigheder konstatere, at vi står i en situation,hvor der fortsat er behov for at sikre, at udledningen af kvælstof tilvandmiljøet reduceres samtidig med, at vi gerne vil fastholde landbrugs-produktionen og skabe nye vækstmuligheder.Det har vi sådan set ment hele tiden.Derfor nedsatte vi Natur- og Landbrugskommissionen.For vi er ambitiøse på både erhvervets og miljøets vegne.
Snart kommer Natur- og Landbrugskommissionen med anbefalinger, somindeholder forslag til virkemidler og initiativer.Jeg vil gerne understrege, at dersom der kan påvises et bedre og mereeffektivt system end den nuværende gødskningsregulering, er jeg parat tilat se på det. Jeg har indtryk af, at det nuværende reguleringssystem ergammeldags og at der er behov for at undersøge, om vi kan regulere meremålrettet fremover.Som bekendt arbejdes der med at tilvejebringe grundlaget for virkemidler,som er mere målrettede og som giver endnu større fleksibilitet for denenkelte landmand, end de muligheder der eksisterer i dag og som er enbegrænsning for produktionen.For jeg vil lige minde udvalget om, at der faktisk allerede i dag er en langrække alternativer som landmanden kan benytte, hvis han ønsker at gødskesine marker mere.Man kan f.eks. så energiafgrøder, mellemafgrøder eller efterafgrøder somkompensation, hvis man vil gødske mere.Disse alternativer har naturligvis også en omkostning, men vi giver altsåallerede i dag landmanden et valg imellem en række virkemidler, så hanselv kan vælge den der er billigst for ham.Jeg ser frem til en grundig politisk drøftelse af mulige tiltag som udkom-mer af Natur- og Landbrugskommissionen.Afsluttende vil jeg bede udvalget om, at de mere tekniske spørgsmål omgødningsnormerne stilles skriftligt, da det er kompliceret stof vi taler om.
