Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 5. februar 2013stillet følgende spørgsmål nr. 185 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Mette Bock (LA).

Spørgsmål 185:

”Ministeren oplyste den 16. januar 2013: "Og naturligvis Henrik, miljøkonsekvensvur-deringer, altså jeg tror da ikke, at der er nogen regering, som ikke er ude i alle hjørner,når det er rigtig rigtig alvorligt, når man nu er blevet underkendt af et klagenævn, og detgør vi naturligvis også", jf. FLF alm. del – samrådsspørgsmål M. Ministeren bedes op-lyse, om hun er enig i, at konsekvensvurderingerne skulle have været udført allerede i2006 i overensstemmelse med Kommissionens Guidance document no 1, side 189.”

Svar:

Da spørgsmålet drejer sig om den danske implementering af vandrammedirektivet, harjeg fremsendt spørgsmålet til Miljøministeriet, der svarer følgende, hvortil jeg henhol-der mig:”Indledningsvist kan det oplyses, at EU’s vejledning om de økonomiske vurderinger ivandplanerne (Guidance Document No 1, Economics and the Environment – TheImplementation Challenge of the Water Framework Directive), side 189, er en specifi-kation af i hvilke tilfælde, der bør foretages en vurdering af sammenhængen mellemnyttevirkningerne af indsatser og omkostningerne forbundet hermed. Denne proportio-nalitetsvurdering bør senest foretages ved fastsættelse af indsatser i vandplanernes ind-satsprogram.Det kan i den forbindelse oplyses, at den tidligere regering i forbindelse med forberedel-sen af de danske vandplaner har foretaget omfattende økonomiske konsekvensvurderin-ger af virkemidlerne. Disse er foregået i regi af bl.a. virkemiddeludvalgene I og II ogGrøn Vækst i tværministerielle udvalg. Det er her vurderet, hvilke virkemidler sommest omkostningseffektivt kan realisere vandrammedirektivets miljømål. De økonomi-ske konsekvenser fremgår af vandplanernes indsatsprogram. Indsatsprogrammet og deøkonomiske konsekvenser forbundet hermed har været i offentlig høring i 6 mdr.Det kan i øvrigt afslutningsvist bemærkes, at EU’s vejledninger alene er vejledende ogikke er juridisk bindende ved fortolkning af vandrammedirektivet.”