Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 4. februar 2013stillet følgende spørgsmål nr. 178 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Lene Espersen (KF).

Spørgsmål 178:

”Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af FLF alm. del - spørgsmål134redegøre for, hvad henholdsvis den højeste og laveste reduktionseffekt er for mergel-grave mht. randzoneudlægning, herunder specifikt redegøre for, hvilken betingelser derskal være tilstede for at mergelgrave har en målbar reduktionseffekt.”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for NaturErhvervstyrelsen, der oplyser følgende, som jeghenholder mig til:”Som bekendt har randzonerne flere positive effekter på miljøet og naturen, heriblandtreduktion af udledningen af sprøjtegifte, fosfor og kvælstof til vandmiljøet, samt etable-ringen af sammenhængende natur. Ved søer uden afløb, som det f.eks. gælder for noglemergelgrave, er det i de fleste tilfælde fosfor- og sprøjtemiddelsreduktionseffekterne,der er de vigtigste, men ved disse søer er der også en stor natureffekt ved at udlæggerandzoner. Hvor store disse effekter er for et enkelt vandhul, er svært at sige, idet detafhænger af dyrkningshistorik og de fysiske forhold omkring det enkelte vandhul.Grunden til, at kvælstofeffekten ikke er så vigtig en faktor ved afløbsløse søer, er, atvandet i disse søer i sagens natur ikke løber til havmiljøet, hvor kvælstof udgør det stør-ste problem”.Jeg vil minde om, at de reduktioner, der er udregnet for randzonerne, skal ses som etgennemsnit. Det vil sige, at nogle steder er effekten mindre, mens den andre steder erstørre end gennemsnittet. Det skal derfor præciseres, at alle søer over 100 kvadratmeter,herunder mergelgrave, indgår i beregningerne over den samlede reduktionseffekt forrandzoner.