Spørgsmål 154:

”På et møde i Agerskov den 9. januar udtalte Fødevareministeren, at "Vandløbenehar det strålende", jf. http://www.maskinbladet.dk/artikel/gjerskov-vandlobene-har-stralende. Ministeren bedes uddybe hvorfor, der skal laves vandplanerog tages skrappe virkemidler i brug til kvælstofbegrænsning på land,når vandløbene har det strålende, og herunder om det ikke vil være meresamfundsmæssigt fornuftigt, at anvende virkemidlerne i de indre fjorde i formaf stenrev, muslingeproduktion og biomasseproduktion.”

Svar:

Miljøministeriets NOVANA – rapport fra december 2012 viser, at lige over halvdelenaf de danske vandløb har opnået god økologisk tilstand (Faunaklasse 5 – 7), og at næ-sten alle vandløb har det meget bedre end i 80’erne. Men det er stadigvæk lige underhalvdelen af de danske vandløb, hvor tilstanden ikke er tilfredsstillende.Det samme store fremskridt er desværre ikke sket for vandmiljøets slutmodtagere afkvælstofudledningen, nemlig vandmiljøet i fjorde og lukkede kystvande. Her har vand-miljøet langt fra opnået god økologisk tilstand endnu, og det er da også for at forbedretilstanden her, at langt de fleste tiltag i vandplanerne er besluttet. Det er således ikkeprimært for at forbedre tilstanden i vandløbene, at virkemidler som randzoner og miljø-afgrøder indføres. I den sammenhæng skal vandløbene ses som transportveje til detkvælstofsårbare havmiljø.Hvorvidt det er samfundsmæssigt fornuftigt at anvende de havbaserede virkemidler erfortsat ganske tvivlsomt, da der ikke var, og stadig ikke er tilstrækkelig viden eller

knowhow til at erstatte landbaserede virkemidler med. Det har forskere ved AarhusUniversitet/ DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Københavns Universi-tet/Fødevareøkonomisk Institut bl.a. påpeget i en artikel i Altinget den 21. december2012.Jeg ser frem til, at disse problemstillinger og mange flere bliver afdækket, og evt. meremålrettede løsninger bliver foreslået, når Natur- og Landbrugskommissionens afrappor-tering kommer senere på foråret.