Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. januar 2013stillet følgende spørgsmål nr. 140 (Alm. del) som hermed besvares.

Spørgsmål 140:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/1-13 fra Helle Enevoldsen ogSysser Nørholm om forbedring af forhold for hobby- og kæledyr, jf. FLF alm. del bilag109 ”

Svar:

Henvendelsen fra Sysser Nørholm og Helle Enevoldsen omhandler:1) et forslag til ændring af dyreværnsloven1, samt2) en ansøgning om støtte til et projekt med et dyreværnskorps, ”NordjyskDyreredning (NJD)”.Ad 1.Det fremgår, at Sysser Nørholm og Helle Enevoldsen ønsker en ændring afdyreværnsloven, således at beskyttelse af underkuede/angste dyr indgår i loven, ogsåledes at loven generelt ændres, så den beskytter dyrene og ikke ejeren eller ejerensøkonomi.Ifølge dyreværnslovens § 1 skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligtmod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Endvidere tager lovengenerelt udgangspunkt i at beskytte det enkelte dyr uden hensyn til ejeren eller dennesøkonomiske forhold. Jeg mener derfor, at de ændringer, der foreslås, allerede er dækketaf lovens bestemmelser.1

Ad 2.Det fremgår af henvendelsen, at dyreværnskorpset Nordjysk Dyreredning er et privatforetagende, der ønsker særlige beføjelser i forbindelse med dyreværnssager, der angårhobby- og kæledyr.Indledningsvis vil jeg understrege, at de opgaver, der ønskes tillagt, har karakter afmyndighedsopgaver. Det er efter min vurdering særdeles betænkeligt, hvis man tillæggerprivatpersoner myndighedsansvar for disse opgaver, herunder adgang til at besedyrehold og til at beslaglægge dyr.Herudover er der en lang række praktiske problemer forbundet med forslaget.Hvis et dyreværnskorps skulle agere parallelt med politiet og Fødevareministeriet sombeskrevet i henvendelsen, ville det efter min opfattelse være særdeles vanskeligt atafgrænse hvilke opgaver, der skulle håndteres af politiet og Fødevareministeriet oghvilke, der skulle håndteres af dyreværnskorpset. Det ville betyde uklarhed omansvarsplaceringen, og dermed risiko for en ineffektiv og uensartet kontrol. Desudenville der være behov for kalibrering mellem korpsets personale og de offentligekontrolmyndigheder for at sikre ensartet sagsbehandling. Dette ville forventeligt væremeget ressourcekrævende og vanskeligt at håndtere.Jeg værdsætter den store interesse for dyrs velfærd, som henvendelsen fra NordjyskDyreredning er udtryk for, men jeg må fastholde, at der her er tale om enmyndighedsopgave.