Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
FLF Alm.del
Offentligt
1202773_0001.png
1202773_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 9. januar 2013Sagsnr.: 18600Dok.nr.: 480389
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 14. december2012 stillet følgende spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 100:

”Kan brug af 170 mg kobber pr. kg foder til smågrise under 12-ugers alderen anses forat være den mængde kobber, der skal til for at dække dyrets naturlige behov, eller er dertale om brug af kobber som vækstfremmer?”

Svar:

Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Svins behov for kobber som mikronæringsstof har været diskuteret i en del år. I 2003blev maksimalindholdene i foder sænket, sådan at det dengang højeste tilladte indholdfor grise på 175 mg pr. kg i de første 16 uger af deres levetid blev nedsat til 170 mg pr.kg i de første 12 uger, og maksimalgrænseværdien for kobberindholdet i resten afsvinenes levetid blev nedsat fra 35 mg/kg til 25 mg/kg.Den videnskabelige udtalelse, der i 2003 lå til grund for nedsættelsen afkobberindholdet, anbefalede, at de 175 mg kobber pr. kg kun skulle være tilladt forgrise op til 10 uger, fordi den vækstfremmende effekt kun kunne demonstreres for grisei den aldersgruppe. I stedet valgte man altså at nedsætte kobberindholdet til 170 mg/kg ide første 12 uger af grisenes levetid. Ud over sænkning af det tilladte indhold i foderetblev det også anbefalet, at man skulle være opmærksom på miljøbelastningen som følgeaf kobberindholdet i foder, og at der skulle forskes mere i sammenhængen mellemkobber og antibiotikaresistens hos bakterier.Det er ikke muligt på baggrund af eksisterende viden at give et klart svar på, om denmængde kobber, der maksimalt kan tilføres i dag, alene dækker et fysiologisk behov,
eller hvornår der også er tale om andre virkninger. For grise op til ca. 10 uger vil dennuværende maksimalt tilladte mængde kobber også have en vækstfremmende effekt,men det er ikke muligt præcist at angive, hvor stort det fysiologiske behov er. Det kanfor eksempel afhænge af de forskellige kobberforbindelsers biotilgængelighed ogsamspillet med andre mikromineraler.Der har derfor siden 2003 været fokus på kobberindholdet i foder, og det er vigtigt at fåfastslået, hvor stort dyrenes behov egentlig er.Grænseværdierne for kobber i foder er EU-grænseværdier, og EU-Kommissionen harbedt EFSA om en vurdering af dyrenes behov for kobber. Flere medlemsstater,herunder Danmark, har flere gange rykket for resultatet af denne vurdering, senest på etmøde i Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed, afdelingen fordyrefoder, den 13 – 14. december 2012. Kommissionen gav på mødet udtryk for, atvurderingen forventes at ville foreligge i løbet af foråret 2013.”
Mette Gjerskov
/Lene Carpentier
2