Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 5. oktober 2012stillet følgende spørgsmål nr. 10 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Lene Espersen (KF).

Spørgsmål 10:

”Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af FLF alm. del – samrådsspørgsmål Aog B redegøre for, hvor hurtigt ny viden om virkemidler kan gøres operationel, oghvorledes denne proces i værksættes og fremskyndes mest muligt.”

Svar:

Jeg mener, at det er i samfundets interesse, at ny miljøviden gøres anvendeligt så hurtigtsom muligt.Fødevareministeriet og Miljøministeriet er i løbende dialog om tilvejebringelsen af nyviden med en række forskningsinstitutioner, hvor ministerierne har indgåetmyndighedsaftaler. Det gælder f.eks. Aarhus Universitet, som bl.a. forsker inden forvirkemidler, der kan anvendes til at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet. Iforbindelse med de kommende vandplaner vil forskningsinstitutionerne blive anmodetom at redegøre for, hvornår ny viden om virkemidler forventes at være tilgængelig.Jeg ser gerne, at forskningsinstitutionerne i processen med at kortlægge ny viden, ogsåinddrager ny viden fra andre relevante rådgivnings- og forskningsmiljøer, herunder fraprivate.

Jeg må dog minde om, at det er Natur- og Landbrugskommissionen, der har fået tilopgave af regeringen at komme med mere konkrete bud på sammenhængende løsningeromkring virkemidlerne til at sikre både et bæredygtigt miljø og erhverv.Natur- og Landbrugskommissionen kommer med sine anbefalinger til marts næste år.Så kigger vi på dem, og elementer herfra vil vi nok skulle kigge på i kommendeFolketingssamlinger. For i sidste ende vil det være en politisk beslutning at afgøre, omet nyt vidensgrundlag er tilstrækkeligt sikkert til at kunne indgå i de fremadrettedevirkemidler i de kommende vandplansperioder.I øvrigt henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål nr. 9 (alm. del).