FIV, Alm.del - 2012-13 - Supplerende svar på spørgsmål 31: Spørgsmål om en evaluering af Galathea 3 – ekspeditionen, til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del
Offentligt

Afrapportering af detforskningsmæssige udbytte afGalathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssigeudbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Publikationen kan hentespå Uddannelsesministerietshjemmeside,www.fivu.dkPris: GratisISBN web: 978-87-92962-07-2

Udgivet af:Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelserPostboks 21351015 København KTelefon: 3392 9700E-mail: [email protected]

www.fivu.dk

Afrapportering af detforskningsmæssige udbytte afGalathea 3-ekspeditionen

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelseraugust 20134

Indhold1 Resumé2 Indledning2.1 Baggrund2.2 Formål2.3 Metode og organisering2.4 Rapportens opbygning

>6889910

3 Forskningsprojekternes karakteristika3.1 Forskningsprojekternes formål3.2 Deltagende institutioner3.3 Økonomi3.4 Deltagende ph.d.-studerende og postdocer3.5 Delkonklusion

111111111315

4 Forskningsmæssige resultater4.1 Forskningsaktiviteternes status4.2 Forskningsprofil og -indsigt4.2 Forskeruddannelse, forskerrekruttering ogforskningsbaseret undervisning4.3 Datasæt og forskningsinfrastruktur4.4 Forskningsfinansiering4.5 Forskningssamarbejde4.6 Publicering af forskningsresultater4.6.1 Antal publikationer4.6.2 Samarbejde4.6.3 Citering4.7 Kvalitative kommentarer til forskningsprojekternesresultater4.8 Delkonklusion

16161618212225282830313333

Appendiks 1: KommissoriumKommissorium for afrapportering af detforskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

3636

Appendiks 2: Metodebilag

1 Resumé>Galathea 3-ekspeditionen, der blev gennemført i perioden fra august 2006 tilapril 2007, betød gennemførelse af 49 forskningsprojekter fordelt på 29 biolo-giske forskningsprojekter, 6 geologiske forskningsprojekter og 14 humanistiskeog samfundsvidenskabelige forskningsprojekter. Hovedkilderne til finansieringaf ekspeditionen og de tilhørende forskningsprojekter var statslige midler, her-under forskningsrådene, private fonde og virksomheder.Denne afrapportering gør det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen op med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt pro-jektlederne og litteraturlister fra projekterne. Afrapporteringen omfatter om-kring fire femtedele af projekterne, og den beskriver således ikke det totaleudbytte af Galathea 3-ekspeditionen. Dertil kommer, at 74 pct. af de adspurgteprojekter forventer at publicere yderligere forskningsresultater, og 87 pct. afprojekterne benytter stadig datasæt genereret i forbindelse med forskningspro-jekterne.Ses der på forskningsresultaterne i forhold til publicering, er der i alt udgivet210 videnskabelige publikationer. 85 pct. af de videnskabelige publikationer eraf typen artikler. Galathea 3-publikationerne har opnået 24 pct. flere citationerend verdensgennemsnittet inden for de fagområder, som de er udgivet indenfor.Det danske gennemsnit er samlet 25 pct. over verdensgennemsnittet. Det gen-nemsnitlige antal citationer for en publikation i de tidsskrifter, som Galathea 3-publikationerne er udgivet i, er 4,8, og Galathea 3-publikationerne har gennem-snitligt opnået 5,4 citationer per publikation i de samme tidsskrifter. Andelen afhøjt citerede Galathea 3-publikationer er 14 pct. Gennemsnittet for alle danskepublikationer er 13 pct.Blandt de undersøgte forskningsprojekter omfattede 86 pct. af projekterne så-vel deltagelse i ekspeditionen som efterfølgende forskning, mens 14 pct. kunomfattede deltagelse i ekspeditionen med henblik på indsamling af prø-ver/empiri. Der deltog udenlandske institutioner i 58 pct. af projekterne.I det følgende trækkes en række væsentlige forskningsmæssige resultater frem:Ses der først på, hvad Galathea 3-ekspeditionen har betydet for forskningsprofilen vedprojektledernes institutioner, vurderer89 pct. af projektlederne, at deltagelsen i

Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført tilny/styrketforskningsindsigt/kompetencer inden for et eksisterende nøgleområde,og 82pct. vurderer, at deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i højgrad har ført tiludvidelse af forskningsaktiviteter inden for nye forskningsfelterog tilidentifikation af nye vigtige forskningsspørgsmål.82 pct. af projektlederne vurderer også, at deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført tiletablering af datasæt, dermuliggør ny forskning.

13 pct. af projektlederne vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen inogen grad eller i høj grad har ført tilheadhunting af seniorforskere fra andreinstitutioner i Danmark,og 8 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført tilinternational headhun-ting af seniorforskere.Galathea 3-ekspeditionen har i et vist omfang påvirket institutionernes mulig-heder for at tiltrække forskningsfinansiering. Eksempelvis vurderer 37 pct. afprojektlederne, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i højgrad har ført tilgenerel styrket evne til at tiltrække offentlige forskningsmidlerfra Danmark.Og 32 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen inogen grad eller i høj grad har ført tilgenerel styrket evne til at tiltrække forsk-ningsmidler fra udlandet (offentlige og/eller private kilder).Galathea 3-ekspeditionen har derudover ført til øget forskningssamarbejde. Detgælder især internationalt, hvor 66 pct. af projektlederne vurderer, at deltagel-sen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført tiløgetmo-nofagligtsamarbejde medinternationaleforskningsinstitutioner,og 58 pct.vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj gradhar ført tiløgettværfagligtsamarbejde medinternationaleforskningsinstituti-oner.

2 Indledning>2.1 BaggrundGalathea 3-ekspeditionen blev gennemført i perioden fra august 2006 til april2007 efter idé af Jyllands-Posten. Ifølge aktstykke 6 af 11. oktober 2004 varmålet med Galathea 3-ekspeditionen følgende:”Målet med Galathea 3 er, ud over at følge op på ekspeditionerne Gala-thea 1 og Galathea 2, at gennemføre relevant forskning. Med henblik påat stimulere og formidle interessen for naturvidenskaben skal der ske enintensiv formidling af forskernes aktiviteter i form af samarbejde medavis, radio, TV, undervisningssektoren og en projektportal på Internettet.Den primære forsknings-, undervisnings- og formidlingsindsats vil skeinden for det naturvidenskabelige område. Men der skal også indpassesforskning, undervisning og formidling på det humanistiske område.”I forbindelse med Galathea 3-ekspeditionen etablerede UddannelsesministerietDansk Ekspeditionsfond som en erhvervsdrivende fond med kammerherre Sø-ren Haslund-Christensen som formand. Dansk Ekspeditionsfond var ansvarligfor at planlægge og gennemføre Galathea 3-ekspeditionen, som HKH Kron-prinsen påtog sig at være protektor for. Som følge af Muhammedkarikaturernei Jyllands-Posten i efteråret 2005 og den diplomatiske krise, som fulgte dennebegivenhed, blev togtruten lagt om inden afsejlingen. Omlægningen af togtru-ten betød, at fem ud af de ca. 70 forskningsprojekter, der oprindelig var udta-get, måtte udgå. Omlægningen betød også, at andre projekter måtte omlæggederes indhold. Endelig betød omlægningen længere sejltid på bekostning afforskningstiden.1Ekspeditionen var baseret på inspektionsskibet Vædderen, der var stillet tilrådighed af Forsvarsministeriet, og som blev ombygget og forsynet med forsk-ningsudstyr til formålet. Ikke alle forskningsprojekterne benyttede dog skibetsom forskningsplatform, idet en del af projekterne var landbaserede.Ekspeditionen havde et budget på ca. 200 mio. kr., heraf kom godt. 80 mio. kr.fra private fonde, virksomheder og enkeltpersoner. Mere end halvdelen af ek-speditionens budget gik til at etablere og drive skibet samt sekretariatet forDansk Ekspeditionsfond. Forskningsprojekterne finansierede selv deres virk-somhed, herunder løn, materialer og særlige instrumenter, med støtte fra blandtandet de statslige forskningsråd og private fonde.2Samtlige forskningsprojekter blev vurderet i de statslige forskningsråd, indenDansk Ekspeditionsfond foretog den endelige udvælgelse, der blev godkendt affondens bestyrelse. Der blev i alt gennemført 49 forskningsprojekter som led iekspeditionen. Forskningsprojekterne fordelte sig på 29 biologiske forsknings-

Dansk Ekspeditionsfond (2008):Galathea 3. 2006-2007,pp. 20-21, 30.Ibid., pp. 22-24.

projekter, 6 geologiske og 14 humanistiske og samfundsvidenskabelige forsk-ningsprojekter.3Efter drøftelse i Dansk Ekspeditionsfonds bestyrelse og forskningsmiljøernehar Uddannelsesministeriet over for Folketinget påtaget sig at afrapportereforskningsresultaterne tidligst fem år efter ekspeditionens afslutning.2.2 FormålFormålet med afrapporteringen er at gøre det forskningsmæssige udbytte afGalathea 3-ekspeditionen op. Afrapporteringen skal på et overordnet niveaudokumentere, hvad der er kommet ud af forskningen og skabe synlighed omforskningsresultaterne i forhold til Folketinget og offentligheden i bred for-stand, jf. kommissoriet, der er gengivet i appendiks 1.Der henvises til Dansk Ekspeditionsfonds publikation ”Galathea 3. 2006-2007”for en beskrivelse af formålet med de enkelte forskningsprojekter og udbyttetaf dem. Publikationen indeholder også en nærmere beskrivelse af baggrundenog rammerne for ekspeditionen.2.3 Metode og organiseringAfrapporteringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt projektlederneaf forskningsprojekterne og en bibliometrisk analyse. Svarprocenten i spørge-skemaundersøgelsen var på 78 pct. Hvad angår den bibliometriske analyse, erder indsamlet information om 40 ud af 49 projekter svarende til en dækning på82 pct.4Det er således vigtigt at notere sig, at afrapporteringen beskriver detforskningsmæssige udbytte for omkring fire femtedele af projekterne og ikkedet totale forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen. Det er desu-den vigtigt at være opmærksom på, at populationens begrænsede størrelse ispørgeskemaundersøgelsen betyder, at få resultater har stor betydning for svar-fordelingen, der er angivet i procent for at lette formidlingen. I metodeafsnitteti appendiks 2 er der gjort nærmere rede for de anvendte metoder.Afrapporteringen er afgrænset til de forskningsmæssige resultater af Galathea3-ekspeditionen. Den omfatter således hverken populærvidenskabelig formid-ling eller undervisning rettet mod fx grundskole- og gymnasieelever. Tidsmæs-

Opgørelsen af projekter er baseret på publikationen Dansk Ekspeditionsfond (2008):Gala-thea 3. 2006-2007.Nationalmuseets Tranquebar initiativ er behandlet som ét projekt. For atlette formidlingen følges opdelingen i henholdsvis forskningsprojekter inden for biologi, miljøog klima, geologi og humaniora og samfundsvidenskab, der er anvendt i Dansk Ekspeditions-fonds publikation. I den forbindelse omtales forskningsprojekter inden for biologi, miljø ogklima kun som biologiske forskningsprojekter. Endvidere skal det bemærkes, at geologiskeforskningsprojekter også omfatter geografiske og geofysiske forskningsprojekter.4Projektlederne blev rykket både skriftligt og telefonisk angående spørgeskemaundersøgelsenog litteraturlister til den bibliometriske analyse. Der er etableret kontakt til 45 ud af de 49 pro-jektledere, men det resulterede ikke i besvarelser fra alle. Metodeafsnittet i appendiks gørnærmere rede for svarprocent og bortfald i de to undersøgelser.

>sigt omfatter afrapporteringen perioden fra ekspeditionens start den 11. august2006 og frem.Afrapporteringen har deskriptiv karakter. Det betyder, at resultaterne er kort-lagt og sammenfattet. Der er desuden foretaget sammenligninger med nationalstatistik og internationale bibliometriske opgørelser, men resultaterne er ikkegjort til genstand for vurdering.Afrapporteringen er gennemført af Uddannelsesministeriet. Dansk Center forForskningsanalyse ved Aarhus Universitet har stået for beregningerne af datafra universitetet i Leidens bibliometriske database. I tilknytning til afrapporte-ringen har der været nedsat en følgegruppe bestående af de forskningsfagligemedlemmer af den nu nedlagte Dansk Ekspeditionsfond. Følgegruppens med-lemmer var direktør Carsten U. Larsen, Folketinget, professor Bente AagaardLomstein, Aarhus Universitet og professor Finn Surlyk, Københavns Universi-tet. Følgegruppen har givet faglig sparring på dels dataindsamlingen i forbin-delse med afrapporteringen, dels udarbejdelsen af nærværende rapport.2.4 Rapportens opbygningRapporten består foruden dette indledende kapitel og et resumé af to kapitlerog appendiks. Kapitel 3 gør rede for forskningsprojekternes karakteristika, her-under deres formål og finansiering. Kapitel 4 beskriver de forskningsmæssigeresultater af Galathea 3-ekspeditionen. Appendiks indeholder dels kommissori-et for afrapporteringen, dels et metodeafsnit, der gør nærmere rede for de an-vendte metoder.

3 Forskningsprojekternes karakteristika

Dette kapitel beskriver forskningsprojekternes karakteristika på baggrund afspørgeskemaundersøgelsen. Kapitlet gør rede for forskningsprojekternes for-mål (kapitel 3.1), hvilke institutioner der deltog (kapitel 3.2), hvordan deresfinansiering var (kapitel 3.3), og hvorvidt der deltog ph.d.-studerende og post-docer (kapitel 3.4). Kapitel 3.5 indeholder en delkonklusion.3.1 Forskningsprojekternes formålSpørgeskemaundersøgelsen viser, at knap tre femtedele af projekterne (59 pct.)havde både et forsknings- og formidlingsformål, mens godt to femtedele (41pct.) kun havde forskning som formål.Projektlederne blev også spurgt, om deres projekt både omfattede deltagelse iekspeditionen og efterfølgende forskning, eller om deres projekt kun omfattededeltagelse i ekspeditionen med henblik på indsamling af prøver/empiri. Langtstørstedelen af projekterne (86 pct.) omfattede både deltagelse i ekspeditionenog efterfølgende forskning, jf. figur 1.Figur 1: Afgrænsning af forskningsprojekterne (N = 37)

14%

Projekter, der bådeomfattede deltagelse iekspeditionen ogefterfølgende forskningProjekter, der kunomfattede deltagelse iekspeditionen mhp.indsamling afprøver/empiri

86%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

3.2 Deltagende institutionerDe dominerende institutionstyper i Galathea 3-ekspeditionen var universiteter,sektorforskningsinstitutioner og udenlandske forskningsinstitutioner. Der del-tog gennemsnitligt godt tre institutioner i hvert projekt. Det mindste antal del-tagere i et projekt var en institution, og det maksimale antal deltagere i et pro-jekt var syv institutioner. Der deltog udenlandske institutioner i mere end halv-delen af projekterne (58 pct.).3.3 ØkonomiDansk Ekspeditionsfond stillede skibet til rådighed og dækkede finansieringenaf opholdet under selve ekspeditionen. Desuden havde ekspeditionsfonden i etvist omfang mulighed for at støtte forskningsprojekterne økonomisk, herunder

>yde støtte til feltarbejde i land. Alle andre udgifter forbundet med udførelsen afforskningsprojekterne skulle deltagerne finansiere med støtte fra anden side.Private midler bidrog substantielt til finansieringen af såvel Dansk Ekspediti-onsfond som de enkelte projekter, jf. kapitel 2.1Dette afsnit stiller skarpt på forskningsprojekternes økonomi. Først gøres derrede for omfanget af den økonomiske støtte fra Dansk Ekspeditionsfond. Der-næst gøres der rede for den økonomiske støtte, som projekterne modtog fraandre kilder. Til sidst beskrives den støtte i form af apparatur/instrumenter,frikøb, materialer mv., som projekterne fik.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap en tredjedel (32 pct.) modtog øko-nomisk støtte fra Dansk Ekspeditionsfond. Blandt de projekter, der modtogøkonomisk støtte fra Dansk Ekspeditionsfond, fik otte mindre end 500.000 kr.,tre fik mellem 500.000 kr. og 1 million kr., og et projekt fik mellem 1,5 og 2millioner kr., jf. tabel 1.Tabel 1: Beløbsstørrelsen og antal projekter, der modtog økonomisk støtte fraDansk Ekspeditionsfond (N = 12)Beløbsstørrelse[2.000.000+[1.500.000-2.000.000[[1.000.000-1.500.000[[500.000-1.000.000[under 500.000[Antal-1-38

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

89 pct. af projekterne modtog økonomisk støtte fra andre kilder. Tabel 2 viser,at godt halvdelen fik mindre end en halv million kr., fem projekter fik mellem½ og 1 million kr. fire fik mellem 1½ og 2 millioner kr., og endelig fik syvprojekter mere end to millioner kr.Tabel 2: Beløbsstørrelsen og antal projekter, der modtog økonomisk støtte fraandre end Dansk Ekspeditionsfond (N = 33)Beløbsstørrelse[2.000.000+[1.500.000-2.000.000[[1.000.000-1.500.000[[500.000-1.000.000[under 500.000[Antal74-517

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Ses der på, hvilke kilder projekterne modtog den økonomiske støtte fra, frem-går det af spørgeskemaundersøgelsen, at projekterne bl.a. modtog økonomiskstøtte fra de statslige forskningsråd, universiteter, private virksomheder, enkel-te udenlandske kilder og en række private, danske fonde. I forlængelse herafpeger flere projektledere på, at de opnåede økonomiske støtte fra andre kilder,fordi de havde Galathea 3-ekspeditionen i ryggen.

Endelig fik i alt 13 projekter støtte i form af apparatur/ instrumenter, frikøb,materialer samt andre former for støtte. Heraf modtog ti projekter støtte i formaf apparatur/instrumenter, syv projekter modtog støtte i form af frikøb, seksprojekter modtog støtte i form af materialer, og to projekter modtog andre for-mer for støtte, jf. figur 2. Ni projekter modtog flere former for ikke-økonomiskstøtte.Figur 2: Antal projekter, der modtog støtte i form af apparatur/instrumenter,frikøb, materialer mv. og typen af støtte (N = 13)

Apparatur/InstrumenterFrikøbMaterialerAnden form for støtte

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Kilderne til støtten i form af apparatur/instrumenter, frikøb, materialer mv. varprojektledernes egne institutioner, private fonde og virksomheder. Det fremgåraf tabel 3, at ti projekter modtog støtte i form af apparatur/instrumenter, frikøb,materialer mv. fra egen institution, et projekt modtog støtte i form af appara-tur/instrumenter, frikøb, materialer mv. fra en privat fond, og seks projektermodtog støtte i form af apparatur/instrumenter, frikøb, materialer mv. fra virk-somheder.Tabel 3: Kilder og antal projekter, der modtog støtte i form af appara-tur/instrumenter, frikøb, materialer mv. (N = 13)KildeEgen institutionPrivate fondeVirksomhederAntal1016

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

3.4 Deltagende ph.d.-studerende og postdocerSpørgeskemaundersøgelsen viser, at der deltog i alt 51 ph.d.-studerende påGalathea 3-ekspeditionen. Det højeste antal ph.d.-studerende på et projekt varti, mens der var flere projekter, hvor der ikke deltog ph.d.-studerende. Det gen-nemsnitlige antal ph.d.-studerende pr. projekt var 1,4. Ud af de deltagende

>ph.d.-studerende var 58 pct. mænd og 42 pct. kvinder. 41 pct. af de ph.d.-studerende var fra udlandet.5Tabel 4 viser andelen af internationale ph.d.-studerende på Galathea 3-ekspeditionen og i Danmark generelt fordelt på videnskabelige hovedområder.Det fremgår af tabellen, at andelen af internationale ph.d.-studerende er højerepå Galathea 3-ekspeditionen end i Danmark generelt.Tabel 4: Andel af internationale ph.d.-studerende på Galathea 3-ekspeditionen(N = 46) og i Danmark generelt fordelt på videnskabelige hovedområderGalathea 3-ekspeditionenNAT**HUM og SAMF***42 pct.33 pct.Danmark*19 pct.10 pct.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne og Uddannelsesministeriets beregninger påbaggrund af data fra Danmarks Statistik og Uni-C’s databank.Anmærkning: *Danmark er gennemsnittet i 2006 og 2007. **NAT er gennemsnittet af de biologiske oggeologiske forskningsprojekter, hvad angår Galathea 3-ekspeditionen. ***HUM og SAMF er gennem-snittet af humaniora og samfundsvidenskab, hvad angår Danmark.

Ses der på antallet af postdocer på Galathea 3-ekspeditionen, var der 19 i alt.Det højeste antal postdocer på et projekt var to, mens der var flere projekter,hvor der ikke deltog postdocer. Det gennemsnitlige antal postdocer pr. projektvar 0,5. 71 pct. af postdocerne var mænd, og 29 pct. var kvinder. 26 pct. afpostdocerne var fra udlandet.6Tabel 5 viser andelen af internationale postdocer på Galathea 3-ekspeditionenog internationale ansættelser i stillinger på adjunktniveau på de danske univer-siteter fordelt på videnskabelige hovedområder. Det ses af tabellen, at andelenaf internationale postdocer er lavere på Galathea 3-ekspeditionen end andelenaf internationale ansættelser på det tilsvarende stillingsniveau på de danskeuniversiteter.7

I svarene på spørgeskemaundersøgelsen manglede der oplysninger om tre ph.d.-studerende,hvad angår køn, og fem ph.d.-studerende, hvad angår nationalitet.6I svarene på spørgeskemaundersøgelsen manglede der oplysninger om to postdocer, hvadangår køn og nationalitet.7Adjunktniveau omfatter stillingsbetegnelserne adjunkt, postdoc og forsker.

Tabel 5: Andelen af internationale postdocer på Galathea 3-ekspeditionen (N =17) og internationale ansættelser i stillinger på adjunktniveau på de danske uni-versiteter fordelt på videnskabelige hovedområderGalatheaNAT**HUM og SAMF***31 pct.0 pct.Danmark*57 pct.26 pct.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne ogUni-C (2011):En forskerstab i vækst. For-skerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2007-2009,pp. 46, 101.Anmærkning: *Danmark dækker årene 2007-2009. **NAT er gennemsnittet af de biologiske og geologi-ske forskningsprojekter, hvad angår Galathea 3-ekspeditionen. ***HUM og SAMF er gennemsnittet afhumaniora og samfundsvidenskab, hvad angår Danmark.

3.5 DelkonklusionKapitlet beskriver forskningsprojekternes karakteristika på baggrund af spørge-skemaundersøgelsen. Det fremgår af kapitlet,•at 59 pct. af projekterne havde både et forsknings- og formidlingsformål,mens 41 pct. af projekterne kun havde forskning som formål,•at 86 pct. af projekterne omfattede både deltagelse i ekspeditionen og efter-følgende forskning, mens 14 pct. kun omfattede deltagelse i ekspeditionenmed henblik på indsamling af prøver/empiri,•at der deltog gennemsnitligt godt tre institutioner i hvert projekt. Det mind-ste antal deltagere i et projekt var en institution, og det maksimale antal del-tagere i et projekt var syv institutioner. Der deltog udenlandske institutioneri 58 pct. af projekterne,•at 32 pct. af projekterne modtog økonomisk støtte fra Dansk Ekspeditions-fond, at 89 pct. af projekterne modtog økonomisk støtte fra andre kilder, ogat 35 pct. af projekterne modtog støtte i form af apparatur/instrumenter, fri-køb, materialer mv.,•at der deltog 51 ph.d-studerende i Galathea 3-ekspeditionen. Ud af de del-tagende ph.d.-studerende var 58 pct. mænd og 42 pct. kvinder.•at der deltog 19 postdocer i Galathea 3-ekspeditionen. 71 pct. af postdocer-ne var mænd, og 29 pct. var kvinder.

4 Forskningsmæssige resultater>Dette kapitel beskriver de forskningsmæssige resultater af Galathea 3-ekspeditionen. Beskrivelsen tager afsæt i spørgeskemaundersøgelsen, hvorprojektlederne blev bedt om at vurdere resultaterne af deres projekt og den ef-terfølgende forskning, der er direkte afledt af projektet, for deres institution.Projektlederne vurderer således kun betydningen af projektet for deres egeninstitution og dem selv og ikke for alle de deltagende institutioner og forskere.8Indledningsvis beskrives forskningsaktiviteternes status (kapitel 4.1). Dernæstbeskrives projektledernes vurdering af resultaterne i relation til følgende tema-er: Forskningsprofil og -indsigt (kapitel 4.2), forskeruddannelse, forskerrekrut-tering og forskningsbaseret undervisning (kapitel 4.3), forskningsinfrastruktur(kapitel 4.4), forskningsfinansiering (kapitel 4.5) og forskningssamarbejde (ka-pitel 4.6). Desuden beskrives forskningspubliceringen fra projekterne med ud-gangspunkt i de indsamlede litteraturlister (kapitel 4.7). Kapitel 4.8 indeholderen delkonklusion.4.1 Forskningsaktiviteternes statusSom led i spørgeskemaundersøgelsen blev projektlederne spurgt, om de selveller andre tilknyttet forskningsprojektet forventede at publicere yderligereforskningsresultater, og om eventuelle datasæt genereret i forbindelse medforskningsprojektet stadig benyttes.Det fremgår af tabel 6, at 74 pct. af projekterne forventer at publicere yderlige-re forskningsresultater, og at 87 pct. af projekterne stadig benytter datasæt ge-nereret i forbindelse med forskningsprojektet.Tabel 6: Andel af projekter, der forventer at publicere yderligere forskningsre-sultater, og andel af projekter, der stadig benytter eventuelle datasæt genereret iforbindelse med forskningsprojektet (N = 38)JaForventer at publicere yderligere forskningsresultaterBenytter stadig eventuelle datasæt genereret i forbindelse medforskningsprojektetKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

74 pct.87 pct.

Nej26 pct.13 pct.

4.2 Forskningsprofil og -indsigtI spørgeskemaundersøgelsen blev projektlederne bedt om at vurdere, i hvilkengrad deres projekt og den efterfølgende forskning, der er direkte afledt af pro-jektet, har ført til resultater i forhold til deres institutioners forskningsprofil og-indsigt.Mere end fire femtedele af projektlederne vurderer, at det i nogen grad eller ihøj grad har været tilfældet. Således fremgår det af tabel 7, at 89 pct. vurderer,at deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen har ført til ny/styrket forskningsind-

Som nævnt er det vigtigt at være opmærksom på, at populationens begrænsede størrelse ispørgeskemaundersøgelsen betyder, at få resultater har stor betydning for svarfordelingen.

sigt/kompetencer inden for et eksisterende nøgleområde, og 82 pct. vurderer, atdeltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen har ført til henholdsvis udvidelse afforskningsaktiviteter inden for nye forskningsfelter og identifikation af nyevigtige forskningsspørgsmål.Tabel 7: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til resultater i forhold til deres institutioners forskningsprofil og -indsigt(N = 38)I nogengrad og ihøj grad82 pct.82 pct.89 pct.I mindregrad ogslet ikke18 pct.18 pct.11 pct.

Udvidelse af forskningsaktiviteter inden for nye forskningsfel-terIdentifikation af nye vigtige forskningsspørgsmålNy/styrket forskningsindsigt/kompetencer inden for et eksiste-rende nøgleområdeKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 3-5 nedenfor viser projektledernes vurderinger fordelt på fagområder.Det fremgår af figurerne, at projektlederne for de biologiske forskningsprojek-ter generelt vurderer disse resultater højere end projektlederne for både de geo-logiske og de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekter.Figur 3: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekt harført til udvidelse af forskningsaktiviteter inden for nye forskningsfelter fordelt påfagområder (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM og HovedtotalSAMF

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 4: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekt harført til identifikation af nye vigtige forskningsspørgsmål fordelt på fagområder(N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM og HovedtotalSAMF

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

>Figur 5: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekt harført til ny/styrket forskningsindsigt/kompetencer inden for et eksisterende nøgle-område fordelt på fagområder (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

4.2 Forskeruddannelse, forskerrekruttering og forskningsbaseretundervisningPå spørgsmålet om, i hvilken grad projektlederne vurderer, at deres projekt ogden efterfølgende forskning, der er direkte afledt af projektet, har ført til resul-tater for deres institutioner med hensyn til forskeruddannelse, forskerrekrutte-ring samt forskningsbaseret undervisning, svarer et flertal (58 pct.) i nogengrad eller i høj grad, hvad angår ansættelse af ph.d.-studerende og/eller postdo-cer. Et flertal (63 pct.) svarer også, at det i nogen grad eller i høj grad er tilfæl-det, hvad angår betydning for forskningsbaseret undervisning, fx i form af æn-dret fagligt indhold eller udvikling og udbud af nye undervisningsforløb, jf.tabel 8. I forhold til betydningen for den forskningsbaserede undervisning påuniversiteterne peger flere projektledere desuden på, at forskningsprojekternedannede grundlag for adskillige bachelor- og specialeprojekter.Tabel 8 viser desuden, at omkring ni tiendedele af projektlederne svarer, at deti mindre grad eller slet ikke har været tilfældet, hvad angår udbyttet i forhold tilheadhunting af seniorforskere fra andre institutioner i Danmark og i forhold tilinternational headhunting af seniorforskere9. Disse svarandele er på henholds-vis 87 pct. og 92 pct.

Det bemærkes, at headhunting af seniorforskere nationalt og internationalt ikke var et ekspli-cit mål med Galathea 3-ekspeditionen.

Tabel 8: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til resultater i forhold til deres institutioners forskeruddannelse, forsker-rekruttering og undervisning (N = 38)I nogengrad og ihøj grad58 pct.13 pct.8 pct.63 pct.I mindregrad ogslet ikke42 pct.87 pct.92 pct.37 pct.

Ansættelse af ph.d.-studerende og/eller postdocerHeadhunting af seniorforskere fra andre institutioner i Dan-markInternational headhunting af seniorforskereBetydning for forskningsbaseret undervisning, fx i form af æn-dret fagligt indhold eller udvikling og udbud af nye undervis-ningsforløbKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 6-9 nedenfor viser projektledernes svar vedrørende udbyttet for deresinstitutioner i forhold til forskeruddannelse, forskerrekruttering og forsknings-baseret undervisning fordelt på fagområder.Figur 6: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekt harført til ansættelse af ph.d.-studerende og/eller postdocer (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 7: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekt harført til headhunting af seniorforskere fra andre institutioner i Danmark (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

>Figur 8: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekt harført til international headhunting af seniorforskere (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 9: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekt harhaft betydning for forskningsbaseret undervisning (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Ses der først på vurderingen af udbyttet i forhold til ansættelse af ph.d.-studerende og postdocer, viser figur 6, at projektlederne for de biologiskeforskningsprojekter tegner sig den højeste andel (70 pct.), der svarer, at det inogen grad eller i høj grad har været et resultat, mens projektlederne for dehumanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekter tegner sig forden laveste andel (33 pct.). Andelen af projektledere for de geologiske forsk-ningsprojekter, der vurderer, at det i nogen grad eller i høj grad har været til-fældet, er på 50 pct.Hvad angår udbytte i form af rekruttering af seniorforskere nationalt og inter-nationalt, er der som nævnt relativt få, der i nogen grad eller i høj grad vurdererdet som et resultat af deres forskningsprojekt, jf. figur 7 og 8.Endelig fremgår det af figur 9, at godt to tredjedele af projektlederne for debiologiske forskningsprojekter (70 pct.) og de geologiske forskningsprojekter(67 pct.) vurderer, at deres projekt i nogen grad eller i høj grad har haft betyd-ning for den forskningsbaserede undervisning på deres institutioner, mens det

gælder under halvdelen (44 pct.) af projektlederne for de humanistiske og sam-fundsvidenskabelige forskningsprojekter.104.3 Datasæt og forskningsinfrastrukturSom led i spørgeskemaundersøgelsen blev projektlederne bedt om at vurdere, ihvilken grad deres projekt og den efterfølgende forskning, der er direkte afledtaf projektet, har ført til resultater for deres institutioner med hensyn til etable-ring af datasæt og forskningsinfrastruktur.Af tabel 9 fremgår det, at mere end fire femtedele (82 pct.) svarer, at deresforskningsprojekt i nogen grad eller i høj grad har ført til etableringen af data-sæt, der muliggør ny forskning. Knap en tredjedel (32 pct.) af projektledernevurderer, at deres forskningsprojekt i nogen grad eller i høj grad har ført tiletableringen af apparatur og instrumenter11.Tabel 9: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til resultater i forhold til etableringen af datasæt og forskningsinfra-struktur på institutionerne (N = 38)I nogengrad og ihøj grad82 pct.32 pct.I mindregrad ogslet ikke18 pct.68 pct.

Etablering af datasæt, der muliggør ny forskningEtablering af forskningsinfrastruktur: apparatur og instrumen-terKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Fordeles projektledernes svar vedrørende etableringen af datasæt på fagområ-der, viser figur 10, at de biologiske forskningsprojekter tegner sig for den høje-ste andel (91 pct.), der svarer, at det i nogen grad eller i høj grad har været etresultat, mens de geologiske forskningsprojekter og de humanistiske og sam-fundsvidenskabelige forskningsprojekter tegner sig for 67 pct.Det fremgår af figur 11, at henholdsvis 39 pct. og 50 pct. af projektlederne påde biologiske og de geologiske forskningsprojekter vurderer, at deres projekteri nogen grad eller i høj grad har ført til etableringen af apparatur og instrumen-ter.

Ikke mindst resultatet for de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekterskal tages med forbehold, fordi nogle af de omfattede institutioner ikke udbyder undervisning.Det gælder eksempelvis Nationalmuseet.11Resultaterne vedrørende etablering af apparatur og instrumenter skal tages med forbehold,fordi denne form for forskningsinfrastruktur primært retter sig mod naturvidenskabelig forsk-ning.

>Figur 10: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til etablering af datasæt, der muliggør ny forskning (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHum ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 11: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til etablering af forskningsinfrastruktur: apparatur og instrumenter (N= 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

4.4 ForskningsfinansieringTabel 10 viser svarene på et spørgsmål om, i hvilken grad projektlederne vur-derer, at deres projekt og den efterfølgende forskning, der er direkte afledt afprojektet, har ført til resultater for deres institutioner i forhold til at tiltrækkeforskningsfinansiering.Der er en overvægt af projektledere, der svarer, at Galathea 3-ekspeditionen imindre grad eller slet ikke har ført til resultater i forhold til at tiltrække forsk-ningsmidler eller forbedre deres institutioners forudsætninger for at gøre det.Således svarer mellem godt halvdelen (53 pct.) og ca. to tredjedele (68 pct.) imindre grad eller slet ikke, jf. tabel 10.

Tabel 10: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til resultater i forhold til at tiltrække forskningsfinansiering (N = 38)I nogengrad og ihøj grad40 pct.47 pct.37 pct.37 pct.32 pct.I mindregrad ogslet ikke60 pct.53 pct.63 pct.63 pct.68 pct.

Nye forskningsansøgninger, som endnu ikke har opnået finan-sieringNye forskningsansøgninger, som allerede har opnået finansie-ringGenerel styrket evne til at tiltrække offentlige forskningsmidlerfra DanmarkGenerel styrket evne til at tiltrække private forskningsmidlerfra DanmarkGenerel styrket evne til at tiltrække forskningsmidler fra ud-landet (offentlige og/eller private kilder)Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 12-16 nedenfor viser projektledernes svar fordelt på fagområder.Figur 12: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til nye forskningsansøgninger, som endnu ikke har opnået finansiering(N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 13: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til nye forskningsansøgninger, som allerede har opnået finansiering (N =38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

>Figur 14: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til generel styrket evne til at tiltrække offentlige forskningsmidler fraDanmark (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 15: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til generel styrket evne til at tiltrække private forskningsmidler fraDanmark (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 16: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til generel styrket evne til at tiltrække forskningsmidler fra udlandet(offentlige og/eller private kilder) (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Ses der først på, i hvilken grad projektlederne vurderer, at deres projekt og denefterfølgende forskning, der er direkte afledt af projektet, har ført til nye forsk-ningsansøgninger, derendnu ikkehar opnået finansiering, viser figur 12, atandelen, der svarer i nogen grad eller i høj grad, er på godt halvdelen (55 pct.)for de biologiske forskningsprojekter og to femtedele for de geologiske forsk-ningsprojekter. Andelen er på nul for de humanistiske og samfundsvidenskabe-lige forskningsprojekter. Figur 13 viser et nogenlunde tilsvarende billede, hvadangår vurderingen af udbyttet i forhold til ansøgninger, deralleredehar opnåetfinansiering.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at flere projektledere kommenterer kva-litativt i spørgeskemaundersøgelsen, at det er svært at opnå finansiering til vi-dere bearbejdning af data indsamlet som led i Galathea 3-ekspeditionen. Andreprojektledere nævner, hvilke kilder de allerede har opnået finansiering fra. Bl.a.nævnes Det Frie ForskningsrådNaturog Univers, Det Strategiske Forsknings-råd, Carlsbergfondet og EU’s 7. rammeprogram.På tværs af fagområderne vurderer flertallet af projektledere som nævnt, atGalathea 3-ekspeditionen kun i mindre grad eller slet ikke har styrket deresinstitutioners generelle evne til at tiltrække forskningsfinansiering. Når dette ersagt, fremgår det af figur 14 og 15, at projektlederne for de biologiske forsk-ningsprojekter i højere grad vurderer, at deres projekt har ført til en generelstyrket evne til at tiltrække forskningsmidler fraoffentlige danskekilder, ogprivate danskekilder end projektlederne for de geologiske og de humanistiskeog samfundsvidenskabelige forskningsprojekter.4.5 ForskningssamarbejdeI spørgeskemaundersøgelsen blev projektlederne bedt om at vurdere, i hvilkengrad deres projekt og den efterfølgende forskning, der er direkte afledt af pro-jektet, har ført til resultater for deres institutioner med hensyn til forsknings-samarbejde.Mellem godt to femtedele (42 pct.) og ca. to tredjedele (66 pct.) svarer i nogengrad eller i høj grad, jf. tabel 11. Den laveste andel vedrører udbyttet i forholdtil øgettværfagligtsamarbejde på projektledernesegneinstitutioner, mens denhøjeste andel vedrører udbyttet i forhold til øgetmonofagligtsamarbejde medinternationaleforskningsinstitutioner12.

Spørgeskemaundersøgelsen definerede monofagligt og tværfagligt samarbejde på følgendemåde:Monofagligt samarbejde:begrebet dækker over samarbejde med en eller flere forskerefra samme fag.Tværfagligt samarbejde:begrebet dækker over samarbejde med forskere fraflere fag, der med hver deres faglighed undersøger et fænomen eller et problem.

>Tabel 11: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til resultater i forhold til øget forskningssamarbejde (N = 38)I nogengrad og ihøj grad47 pct.42 pct.50 pct.50 pct.66 pct.58 pct.I mindregrad ogslet ikke53 pct.58 pct.50 pct.50 pct.34 pct.42 pct.

Øgetmonofagligtsamarbejde påprojektledernes egneinstitu-tionerØgettværfagligtsamarbejde påprojektledernes egneinstituti-onerØgetmonofagligtsamarbejde medandre nationaleforsknings-institutionerØgettværfagligtsamarbejde medandre nationaleforsknings-institutionerØgetmonofagligtsamarbejde medinternationaleforskningsin-stitutionerØgettværfagligtsamarbejde medinternationaleforskningsin-stitutionerKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 17-22 nedenfor viser projektledernes svar fordelt på fagområder.Figur 17: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til øgetmonofagligtsamarbejde påprojektledernes egneinstitutioner (N =38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 18: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til øgettværfagligtsamarbejde påprojektledernes egneinstitutioner (N =38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Ses der først på, hvilken betydning deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen harhaft for forskningssamarbejde på projektledernesegneinstitutioner fordelt påfagområder, viser figur 17 og 18, at op til ca. halvdelen vurderer, at deres26

forskningsprojekt i nogen grad eller i høj grad har ført til øget samarbejde påprojektledernes egne institutioner. Figurerne viser også, at de humanistiske ogsamfundsvidenskabelige forskningsprojekter i mindre grad har ført til øgetsamarbejde end de biologiske og de geologiske forskningsprojekter. Det gæl-der, hvad enten der er tale ommonofagligtellertværfagligtsamarbejde.Figur 19: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til øgetmonofagligtsamarbejde medandre nationaleforskningsinstituti-oner (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 20: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til øgettværfagligtsamarbejde medandre nationaleforskningsinstitutio-ner (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogAlleSAMF fagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Hvad angår forskningssamarbejde medandre nationaleforskningsinstitutioner,vurderer de biologiske og navnlig de geologiske forskningsprojekter, at delta-gelsen i Galathea 3-ekspedition i nogen grad eller i høj grad har ført til øgetsamarbejde medandre nationaleforskningsinstitutioner, bådemonofagligtogtværfagligt,mens det ikke er tilfældet for nogen af de humanistiske og sam-fundsvidenskabelige forskningsprojekter i forhold øgetmonofagligtsamarbejdeog kun ca. en femtedel (22 pct.) i forhold øgettværfagligtsamarbejde, jf. figur19 og 20.

>Figur 21: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til øgetmonofagligtsamarbejde medinternationaleforskningsinstitutio-ner (N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Figur 22: Projektledernes vurdering af, i hvilken grad deres forskningsprojekthar ført til øget tværfagligt samarbejde medinternationaleforskningsinstitutioner(N = 38)100%80%60%40%20%0%BIOGEOHUM ogSAMFAllefagområder

Andel, der svarer i mindregrad eller slet ikkeAndel, der svarer i nogengrad eller i høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne

Endelig viser figur 21 og 22, at deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen på tværsaf fagområder vurderes at have ført til øget samarbejde medinternationaleforskningsinstitutioner for halvdelen eller flere af projektledernes institutioner.Det gælder i forhold til såvelmonofagligtsamarbejde somtværfagligtsamar-bejde.4.6 Publicering af forskningsresultaterUd over at deltage i spørgeskemaundersøgelsen blev projektlederne bedt om atlevere lister over deres og de øvrige projektdeltageres videnskabelige publika-tioner. Listen skulle indeholde alle de videnskabelige publikationer, der er etresultat af Galathea 3-ekspeditionens forskningsprojekter og den efterfølgendeforskning, der er direkte afledt af projekternes resultater. Der er indsamlet in-formation om 40 ud af 49 projekter svarende til en dækning på knap 82 pct.4.6.1 Antal publikationer

De 40 projektledere og deres projektdeltagere har tilsammen publiceret 210videnskabelige publikationer. I figur 23 illustreres fordelingen mellem typer afvidenskabelige publikationer.

Figur 23: Videnskabelige publikationer fordelt på publikationstype, 2006-2012414ArtiklerBogudgivelserKonferenceartiklerPh.d.-afhandlingerØvrige178

8 6

Kilde: Publikationslister fra projektlederneAnmærkning: Øvrige dækker publikationer, som fx er udkommet på en hjemmeside eller lignende.

Det fremgår af figur 23, at langt størstedelen af de videnskabelige publikationerer artikler i tidsskrifter eller serier. Derudover er der angivet en række viden-skabelige konferenceartikler, bogudgivelser samt ph.d.-afhandlinger.I figur 24 ses udviklingen i publiceringen over tid.Figur 24: Antal af videnskabelige publikationer fordelt på år, 2006-201260504030201002006200720082009201020112012Kilde: Publikationslister fra projektlederne

Som figur 24 illustrerer, er der få udgivelser under selve ekspeditionen, om endnogen, men særligt i årene umiddelbart efter ekspeditionen ses en kraftig stig-ning i antallet af publikationer, som aftager igen efter 2009. Det skal i densammenhæng bemærkes, at 74 pct. af projekterne forventer at publicere yderli-gere forskningsresultater, jf. kapitel 4.1. Således illustrerer figurensenest til-gængeligepubliceringsår, men ikke det sidste publiceringsår for udgivelsermed resultater fra Galathea 3-ekspeditionen.

>4.6.2 Samarbejde

Forskningssamarbejde opgøres i bibliometrisk sammenhæng via forfatterli-sten.13Samarbejde betyder i denne sammenhæng, at forskere fra to eller flereinstitutioner har været medforfattere på en publikation.Figur 25 nedenfor viser andelen af Galathea 3-publikationer med samarbejdesammenlignet med gennemsnittet for Danmark. Venstre side af figuren visersamarbejde både nationalt og internationalt i Galathea 3-publikationerne sam-menlignet med gennemsnittet for Danmark. Højre side af figuren viser interna-tionalt samarbejde i Galathea 3-publikationerne sammenlignet med gennem-snittet for Danmark.Det fremgår af figuren, at 43 pct. af Galathea 3-publikationerne er udarbejdet isamarbejde med andre forskningsinstitutioner (både danske og internationale).Til sammenligning er det danske gennemsnit for alle fagområder 50 pct. Serman alene på publikationer med internationalt samarbejde, er andelen af publi-kationer 25 pct. for Galathea 3-publikationerne, mens det danske gennemsnit er36 pct.Figur 25: Andel af Galathea 3-publikationer med samarbejde sammenlignet medgennemsnittet for Danmark, dataår 2007-201160%50%40%30%20%10%0%Samarbejde bådenationalt oginternationaltInternationaltsamarbejdeGalathea 3-publikationerDansk gennemsnit

Kilde: Thompson Reuters�, CWTS, universitetet i Leiden, Nederlandene, beregninger leveret af DanskCenter for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

Tilgangen har den begrænsning, at forfatterlisten ikke siger noget om udstrækningen af sam-arbejdet, ligesom forfatterlisten ikke kan vise mere uformelle samarbejder (sparring etc.).

4.6.3 Citering

Figur 26 viser antallet af citationer per artikel for Galathea 3-publikationer,Danmark og verden.Figur 26: Antal citationer per publikation (fagnormaliseret), dataår 2007-20111,501,000,500,00Dansk gennemsnitGalathea 3-publikationerVerdenKilde: Thompson Reuters�, CWTS, universitetet i Leiden, Nederlandene, beregninger leveret af DanskCenter for Forskningsanalyse, Aarhus UniversitetAnmærkning: Der er taget højde for fagområdernes forskellige citationstraditioner i figuren. Se metode-afsnittet i appendiks for uddybning.

Af figur 26 fremgår det, at Galathea 3-publikationerne har opnået 24 pct. flerecitationer end verdensgennemsnittet, og at det danske gennemsnit samlet er 25pct. over verdensgennemsnittet.Tabel 12 viser andelen af publikationer, som ikke er blevet citeret. Som detfremgår af tabellen, er det 16 pct. af Galathea 3-publikationerne, som ikke haropnået citationer, mens det danske gennemsnit er 19 pct.Tabel 12: Andel af ikke-citerede publikationer, dataår 2007-2011Galathea 3-publikationerDansk gennemsnit16 pct.19 pct.

Kilde: Thompson Reuters�, CWTS, universitetet i Leiden, Nederlandene, beregninger leveret af DanskCenter for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

En anden måde at anskue det opnåede antal citationer er ved at sammenholdemed den gennemsnitlige citationsfrekvens for de tidsskrifter, som Galathea 3-publikationerne er udgivet i, jf. figur 27.

I figur 26-28 indgår artikler fra Galathea 3, Danmark og verden udgivet i perioden 2007-2011, og der er for alle benyttet et løbende citationsvindue (svarende til 2007-2012). Det vur-deres, at de tilgængelige dataår for publikationer og citationer er tilstrækkeligt robuste til enegentlig citationsanalyse.

>Figur 27: Gennemsnitligt antal citationer per publikation for henholdsvis tids-skrifter og Galathea 3-publikationer, dataår 2007-20116,005,004,003,002,001,000,00TidsskrifterGalathea 3-artiklerKilde: Thompson Reuters�, CWTS, universitetet i Leiden, Nederlandene, beregninger leveret af DanskCenter for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

Det fremgår af figur 27, at det gennemsnitlige antal citationer for en publikati-on i de udvalgte tidsskrifter er 4,8, og at Galathea 3-publikationerne gennem-snitligt har opnået 5,4 citationer per publikation i de samme tidsskrifter. Det vilsige, at Galathea 3-publikationerne overstiger det forventede antal af citationer,når man ser på de tidsskrifter, som de er udgivet i.Figur 28: Top 10 pct. indeks: Andel af Galathea 3-publikationerne blandt de 10pct. mest citerede publikationer i verden, dataår 2007-2011

Galathea 3-publikationer14%Højt citeredepublikationerØvrige publikationer

86%

Kilde: Thompson Reuters�, CWTS, universitetet i Leiden, Nederlandene, beregninger leveret af DanskCenter for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

Figur 28 viser andelen af publikationer, som er særligt højt citerede15. Andelenaf Galathea 3-publikationer blandt de mest citerede er højere end verdensgen-nemsnittet, som er lig 10 pct. I alt er 14 pct. af Galathea 3-publikationerne sær-ligt højt citerede, mens gennemsnittet for alle danske publikationer er 13 pct.4.7 Kvalitative kommentarer til forskningsprojekternes resultaterSom afslutning på spørgeskemaundersøgelsen havde projektlederne mulighedfor kvalitativt at kommentere, om det ville have været muligt at gennemførederes forskningsprojekt uden Galathea 3-ekspeditionen. Fra flere sider pegesder på, at det var afgørende at have et stort stabilt forskningsskib som Vædde-ren. Fra andre sider peges der på, at der blev skabt et inspirerende og tværfag-ligt miljø om bord, og at der i et projekt blev skabt et unikt globalt datasæt.Mens nogle projektledere således fremhæver Galathea 3-ekspeditionens positi-ve betydning, trækker andre projektledere negative vurderinger af ekspeditio-nen frem. Kritikken af Galathea-ekspeditionen omhandler forskellige sider aftilrettelæggelsen og gennemførelsen af ekspeditionen, hvor nogle forsknings-projekter følte sig klemt. I den forbindelse problematiseres bredden i de delta-gende forskningsprojekter, og det anføres, at det ville have været mere effektivtat målrette ekspeditionen og fx gennemføre konventionelle togter.4.8 DelkonklusionKapitlet beskriver de forskningsmæssige resultater af Galathea 3-ekspeditionen. Be-skrivelsen baserer sig på projektledernes vurderinger i spørgeskemaundersøgelsen.I spørgeskemaundersøgelsen har projektlederne kun vurderet resultater af Galathea 3-ekspeditionen for deres egen institution og dem selv, men ikke for alle de deltagendeinstitutioner og forskere. Desuden beskriver kapitlet forskningspubliceringen fra pro-jekterne med udgangspunkt i de indsamlede litteraturlister. Kapitlet viser følgende:

Forskningsaktiviteternes status•74 pct. af projekterne forventer at publicere yderligere forskningsresultater,og 87 pct. af projekterne benytter stadig datasæt genereret i forbindelsemed forskningsprojekterne.Forskningsprofil og -indsigt•89 pct. vurderer, at deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen i nogen gradeller i høj grad har ført tilny/styrket forskningsindsigt/kompetencer indenfor et eksisterende nøgleområde,og 82 pct. vurderer, at deltagelsen i Gala-thea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført til henholdsvisudvidelse af forskningsaktiviteter inden for nye forskningsfelterogidentifi-kation af nye vigtige forskningsspørgsmål.

Højtciterede publikationer opgøres her, som publikationer, der er blandt de 10 pct. mestciterede af alle publikationer inden for fagområdet.

Forskeruddannelse, forskerrekruttering og forskningsbaseret undervisning•58 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad elleri høj grad har ført tilansættelse af ph.d.-studerende og/eller postdocer,13pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller ihøj grad har ført tilheadhunting af seniorforskere fra andre institutioner iDanmark,8 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogengrad eller i høj grad har ført tilinternational headhunting af seniorforskere,og 63 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen gradeller i høj grad har haftbetydning for forskningsbaseret undervisning, fx iform af ændret fagligt indhold eller udvikling og udbud af nye undervis-ningsforløb.Datasæt og forskningsinfrastruktur•82 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad elleri høj grad har ført tiletablering af datasæt, der muliggør ny forskning,og32 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad elleri høj grad har ført tiletablering af forskningsinfrastruktur: apparatur og in-strumenter.Forskningsfinansiering•40 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad elleri høj grad har ført tilnye forskningsansøgninger, som endnu ikke har opnå-et finansiering,47 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen inogen grad eller i høj grad har ført tilnye forskningsansøgninger, som alle-rede har opnået finansiering,37 pct. vurderer, at deltagelsen i Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført tilgenerel styrket evnetil at tiltrække offentlige forskningsmidler fra Danmark,37 pct. vurderer, atdeltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har førttilgenerel styrket evne til at tiltrække private forskningsmidler fra Dan-mark,og 32 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogengrad eller i høj grad har ført tilgenerel styrket evne til at tiltrække forsk-ningsmidler fra udlandet (offentlige og/eller private kilder).Forskningssamarbejde•47 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad elleri høj grad har ført tiløgetmonofagligtsamarbejde på projektledernesegneinstitutioner,42 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen inogen grad eller i høj grad har ført tiløgettværfagligtsamarbejde på pro-jektledernesegneinstitutioner,50 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført tiløgetmonofagligtsamarbejde medandre nationaleforskningsinstitutioner,50 pct. vurderer,at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad harført tiløgettværfagligtsamarbejde medandre nationaleforskningsinstitu-tioner,66 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea 3-ekspeditionen i nogengrad eller i høj grad har ført tiløgetmonofagligtsamarbejde medinterna-

tionaleforskningsinstitutioner,og 58 pct. vurderer, at deltagelsen Galathea3-ekspeditionen i nogen grad eller i høj grad har ført tiløgettværfagligtsamarbejde medinternationaleforskningsinstitutioner.Forskningspublicering•Der er i alt publiceret 210videnskabelige publikationer.85 pct. af de vi-denskabelige publikationer er af typen artikler.•43 pct. af Galathea 3-publikationerne er udarbejdet i samarbejde med andreforskningsinstitutioner i Danmark og internationalt. Det danske gennemsnitfor alle fagområder er på 50 pct. Fokuseres der alene på publikationer medinternationalt samarbejde, er andelen af publikationer 25 pct. for Galathea3-publikationerne, mens det danske gennemsnit er 36 pct.•Galathea 3-publikationerne har opnået 24 pct. flere citationer end verdens-gennemsnittet inden for de fagområder, som de er udgivet indenfor. Detdanske gennemsnit er samlet 25 pct. over verdensgennemsnittet.•Andelen af publikationer, somikkehar opnået citationer, er 16 pct. for Ga-lathea 3-publikationern. Landsgennemsnittet er på 19 pct.•Detgennemsnitlige antal citationer for en artikel i de tidsskrifter, som Ga-lathea 3-publikationerne er udgivet i,er 4,86 og Galathea 3-publikationerne har gennemsnitligt opnået 5,41 citationer per artikel i desamme tidsskrifter.•Andelen afhøjt citeredeGalathea 3-publikationer er 14 pct. Gennemsnittetfor alle danske publikationer er 13 pct.

Appendiks 1: Kommissorium>Kommissorium for afrapportering af det forskningsmæssigeudbytte af Galathea 3-ekspeditionen1 Baggrund

Galathea 3-ekspeditionen blev gennemført i perioden fra august 2006 til april2007. Formålet med ekspeditionen var at udsende et ekspeditionsfartøj, derskulle sejle verden rundt med videnskabsfolk, der skulle udføre forskning un-dervejs. Selve ekspeditionen og forskningen om bord skulle samtidig øge un-ges interesse for navnlig naturvidenskabelig forskning.Som led i ekspeditionen blev der gennemført godt 60 biologiske, geologiske oghumanistiske forskningsprojekter. Ekspeditionen havde et budget på 184 mio.kr., heraf kom ca. 83 mio. kr. fra private fonde, virksomheder og enkeltperso-ner. Derudover finansierede forskningsprojekterne selv deres virksomhed, her-under løn, materialer og særlige instrumenter, med støtte fra blandt andet destatslige forskningsråd og private fonde.Efter drøftelse i Dansk Ekspeditionsfonds bestyrelse og forskningsmiljøernehar Uddannelsesministeriet over for Folketinget påtaget sig at afrapportereforskningsresultaterne tidligst fem år efter ekspeditionens afslutning.2 Formål

Formålet med afrapporteringen er at gøre det forskningsmæssige udbytte afGalathea 3-ekspeditionen op. Afrapporteringen skal dokumentere, hvad der erkommet ud af forskningsinvesteringerne og skabe synlighed om forskningsre-sultaterne i forhold til Folketinget og offentligheden i bred forstand. Afrappor-teringen skal konkludere i forhold til de samlede resultater af ekspeditionen ogikke de enkelte projekter.Afrapporteringen anvender en bred forståelse af forskningsmæssigt udbytte,herunder publicering, bidrag til forskeruddannelse og forskningsbaseret under-visning, udvikling af forskningsmiljøer i Danmark, internationalisering samtidentifikation af nye vigtige forskningsspørgsmål.3 Afgrænsning

Afrapporteringen afgrænses til de forskningsmæssige resultater af Galathea 3-ekspeditionen. Den skal således hverken omfatte populærvidenskabelig formid-ling eller undervisning, der ikke er forskningsbaseret. Tidsmæssigt omfatterafrapporteringen perioden fra ekspeditionens start den 11. august 2006 og frem.Afrapporteringen skal omfatte de forskningsprojekter, der blev gennemførtsom led i ekspeditionen, og som modtog finansiering fra Dansk Ekspeditions-fond, dvs. i alt 62 forskningsprojekter fordelt på 27 biologiske, seks geologiskeog 29 humanistiske forskningsprojekter, herunder de 18 humanistiske forsk-ningsprojekter, der blev gennemført som led i Nationalmuseets TranquebarInitiativ.

4 Metoder til dataindsamling

Afrapporteringen skal bygge på en spørgeskemaundersøgelse blandt projektle-derne af forskningsprojekterne og en bibliometrisk analyse.•Spørgeskemaundersøgelse blandt projektlederne af forskningspro-jekterneFormålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt projektlederne afforskningsprojekterne er at afdække, hvad der forskningsmæssigt erkommet ud af Galathea 3-ekspeditionen, og hvordan projektledernevurderer deres forskningsmæssige udbytte.Spørgeskemaundersøgelsen skal eksempelvis belyse forskningsresulta-terne i form af bidrag til forskeruddannelse og forskningsbaseret under-visning, udvikling af forskningsmiljøer i Danmark, internationaliseringsamt identifikation af nye vigtige forskningsspørgsmål.•Bibliometrisk analyseFormålet med den bibliometriske analyse er at afdække det forsk-ningsmæssige output i form af videnskabelige publikationer og deresgennemslagskraft. Desuden skal den bibliometriske analyse belyse om-fanget af nationalt og internationalt samarbejde i publikationerne.Den bibliometriske analyse gennemføres med udgangspunkt i en regi-strant over publikationer fra ekspeditionen. Efter validering i projekter-ne kobles publikationslisterne med den bibliometriske database, Web ofScience, og med data og autoritetslisterne fra den bibliometriske forsk-ningsindikator.Det forskningsmæssige output i form af publikationer gøres op i antalletaf videnskabelige publikationer. Det bemærkes, at der ikke gennemfø-res citationsanalyse, da citationer kun i et vist omfang kan måles på nu-værende tidspunkt. Som indikatorer for publikationernes gennemslags-kraft anvendes publikationernes placering på autoritetslisterne fra denbibliometriske forskningsindikator og rangeringen af de videnskabeligetidsskrifter efter den såkaldte Journal Impact Factor (JIF Score). Forfat-ternes eventuelle forskellige institutionelle tilhørsforhold indikerer, omde har sampubliceret nationalt og internationalt.5 Organisering

Afrapporteringen gennemføres af Uddannelsesministeriets Koncerncenter forAnalyse og Statistik (KAS) i samarbejde med Kontoret for Arktis i Styrelsenfor Forskning og Innovation. KAS kan i fornødent omfang bistås af en eksternkonsulent med dokumenteret kompetence inden for bibliometrisk analyse.I tilknytning til afrapporteringen nedsættes en følgegruppe bestående af deforskningsfaglige medlemmer af Dansk Ekspeditionsfond. Følgegruppens rolle

>er at give faglig sparring på dataindsamlingen og udarbejdelse af en skriftligrapport.6 Skriftlig rapport

Afrapporteringen skal resultere i en mindre skriftlig rapport. Rapporten skalindeholde beskrivelse, analyse og konklusioner på dokumentationsmaterialet.Desuden skal rapporten omfatte et resumé egnet til offentliggørelse.Afrapporteringen forventes oversendt til Folketinget og offentliggjort i tredjekvartal 2013.

Appendiks 2: Metodebilag

Dette bilag indeholder en detaljeret beskrivelse af de anvendte metoder til data-indsamling i forbindelse med afrapporteringen af det forskningsmæssige udbyt-te af Galathea 3-ekspeditionen.Afrapporteringen baserer sig i overensstemmelse med kommissoriet på to da-takilder:•Spørgeskemaundersøgelse blandt projektlederne af forskningsprojekterne•Bibliometrisk analyse med udgangspunkt i publikationslister udarbejdet afprojektlederne for forskningsprojekterne.Projektlederne og de omfattede forskningsprojekter er identificeret med ud-gangspunkt i publikationen: Dansk Ekspeditionsfond (2008):Galathea 3.2006-2007,hvoraf det fremgår, at der blev gennemført 49 forskningsprojektersom led i ekspeditionen. Forskningsprojekterne fordelte sig på 29 biologiskeforskningsprojekter, 6 geologiske og 14 humanistiske og samfundsvidenskabe-lige forskningsprojekter.16Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, der bestod afmere end ti delprojekter, er behandlet som ét projekt for at mindske ressource-trækket på de deltagende forskere.De to metoder til dokumentationsindsamling beskrives nærmere i de næsteafsnit.Spørgeskemaundersøgelse blandt projektledere

FormålFormålet med spørgeskemaundersøgelsen har været todelt. Det ene formål varat indsamle faktuelle oplysninger om de deltagende projekter under Galathea 3-ekspeditionen. Det andet formål var at afdække, hvad der forskningsmæssigt erkommet ud af Galathea 3-ekspeditionen, og hvordan projektlederne vurdererderes forskningsmæssige udbytte.TemaerBaggrundsspørgsmålene omfattede følgende temaer:•Oplysninger om projektet•Oplysninger om projektlederen•Deltagende institutioner i forskningsprojektet•Økonomi•Anden form for støtte

I parentes bemærket afviger antallet af projekter fra det antal, der er nævnt i kommissoriet.Afvigelsen skyldes, at antallet af projekter er talt forskelligt p. 25 i Dansk Ekspeditionsfond(2008):Galathea 3. 2006-2007(som er gengivet i kommissoriet) og pp. 127-344 i samme bog(som har ligget til grund for afrapporteringen).

>•••Ph.d.-studerendePostdocerStatus på forskningsaktiviteten.

For at begrænse arbejdsbelastningen for projektlederne blev baggrundsspørgs-målene i spørgeskemaet så vidt muligt udfyldt på forhånd med oplysninger fraDansk Ekspeditionsfond (2008):Galathea 3. 2006-2007.Grundet variation i deoplysninger, der fremgik om de enkelte projekter, varierede mængden af in-formation, der blev udfyldt på forhånd, fra projekt til projekt. Nogle projektle-dere blev således kun bedt om at validere allerede udfyldte informationer, mensandre blev bedt om at udfylde alle informationer helt forfra.Vurderingsspørgsmålene omfattede følgende temaer:•Forskningsprofil og -indsigt•Forskeruddannelse, forskerrekruttering og forskningsbaseret undervisning•Forskningsinfrastruktur•Forskningsfinansiering•Forskningssamarbejde.Gennemførelse, herunder pilottestInden udsendelse blev Uddannelsesministeriets udkast kvalificeret ad to om-gange. Først kommenterede følgegruppen et udkast. Dernæst blev et revideretudkast pilottestet af fire projektledere, der repræsenterede hver sit fagområde(biologi, geologi samt humaniora og samfundsvidenskab), heraf to fra biologi,da dette område målt på antal projekter udgør over halvdelen af det samledeantal projekter. Hensigten med pilottesten var overordnet set at udbedre uhen-sigtsmæssigheder og sikre spørgeskemaets validitet. På baggrund af kommen-tarerne fra pilottesten blev spørgeskemaet tilpasset.17Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført elektronisk. Eftersom der var taleom en totalundersøgelse med et i statistisk sammenhæng relativt lille antal pro-jekter, og eftersom det formodedes, at projekterne indbyrdes var meget forskel-lige, blev der gjort en stor indsats for at få en høj svarprocent.Projektledere, der ikke havde besvaret spørgeskemaet inden udløbet af svarfri-sten, blev kontaktet per telefon, og de, der ikke svarede per telefon, modtog enrykkermail. Dernæst forsøgtes de sidste deltagere kontaktet igen per telefon.

Som led i revisionen af spørgeskemaet blev der tilføjet et spørgsmål om Dansk Center forHavforskning. Spørgsmålet og svarene herpå er ikke medtaget i afrapporteringen, da analysenaf svarene viste, at det ville virke meningsforstyrrende, fordi Dansk Center for Havforskningikke var et oprindeligt mål med Galathea 3-ekspeditionen og heller ikke kunne siges at være etresultat af de enkelte forskningsprojekter.

Det lykkedes at få kontakt med 45 ud af de 49 projektdeltagere, dog uden at detresulterede i besvarelser fra alle, jf. afsnittet nedenfor.SvarprocentI alt 38 projektledere besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på78 pct.18Tabel 13 viser svarfordelingen fordelt på fagområder:Tabel 13: Svarfordeling fordelt på fagområderAntal projekter i altBiologiske forsknings-projekterGeologiske forsknings-projekterHumanistiske og sam-fundsvidenskabeligeforskningsprojekterGennemsnit for alleprojekter29614Antal svar i alt2369Svarprocent79 pct.100 pct.64 pct.

78 pct.

Det fremgår af tabel 13, at svarprocenten var på henholdsvis 79 pct. for de bio-logiske forskningsprojekter, 100 pct. for de geologiske forskningsprojekter og64 pct. for de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekter.Svarprocenten vurderes samlet set at være meget tilfredsstillende og er medvir-kende til, at formålet med spørgeskemaundersøgelsen er blevet indfriet, og atspørgeskemaundersøgelsen dermed udfylder sin rolle i afrapporteringen.Bibliometrisk analyse med udgangspunkt i publikationslister udarbejdet af pro-jektlederne for forskningsprojekterne

FormålFormålet med den bibliometriske analyse var at afdække det forskningsmæssi-ge output i form af videnskabelige publikationer.Indsamling af publikationslisterI forbindelse med afslutningen på Galathea 3-ekspedetionen påtog Institut forBioscience, Aarhus Universitet sig at stå for en central dokumentfortegnelseover publikationer, som var et resultat af forskning på Galathea 3-ekspeditionen (www.galathea3.dk/dk/Menu/Ekspeditionen%202006-

Antallet, der besvarede spørgeskemaet, er inklusiv de fire projektledere, der medvirkede tilpilottesten. Det skal bemærkes, at der manglede svar på størstedelen af baggrundsspørgsmålenei en af de 38 besvarelser.

>2007/Publikationer).Med udgangspunkt i denne fortegnelse blev der genereretpublikationslister for alle 49 projekter, og projektlederne blev bedt om at tilføjeeventuelle manglende publikationer til listen samt validere de angivne publika-tioner ud fra følgende afgrænsning:Publikationslisten skal indeholde alle devidenskabelige publikationer, der er et resultat af forskningsprojektet og efter-følgende forskning, der er direkte afledt af projektets resultater.Projektledere, der ikke havde valideret listen inden udløbet af svarfristen, blevkontaktet via telefon og per mail. Der etableredes kontakt til 45 ud af de 49projektdeltagere, men det resulterede ikke i besvarelser fra alle, jf. afsnittetnedenfor.SvarprocentUddannelsesministeriet modtog validerede publikationslister fra i alt 40 pro-jektledere. Det giver en svarprocent på 82 pct. I tabel 14 gives en oversigt oversvarprocenten, og hvordan den fordeler sig på fagområder. Det fremgår af tabel14, at svarprocenten var på henholdsvis 83 pct. for de biologiske forsknings-projekter, 67 pct. for de geologiske forskningsprojekter og 86 pct. for de hu-manistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekter.Tabel 14: Oversigt over projekter, som leverede validerede publikationslister,fordelt på fagområdeAntal projekter ialtBiologiske forskningsprojekterGeologiske forskningsprojekterHumanistiske og samfundsviden-skabelige forskningsprojekterGennemsnit for alle projekter29614Antal valideredepublikationslister24412Svarprocent

83 pct.67 pct.86 pct.82 pct.

Selvom det ikke er muligt at analysere den totale videnskabelige publikations-produktion som resultat af Galathea 3-ekspeditionen, vurderes svarprocentensamlet set at være meget tilfredsstillende. Svarprocenten og adgangen til Webof Science medvirker til, at formålet med den bibliometriske analyse indfries.Behandling af dataProjektlederne angav i alt 232 publikationer som resultat af Galathea 3-ekspeditionen. 22 af disse indgår ikke i afrapporteringen af følgende grunde:- 1 publikation havde publikationsår 2005 (det er før ekspeditionen, ogdet antages derfor, at der er tale om en fejlregistrering).- 3 publikationer var angivet som undervisningsmateriale (fokus i analy-sen er alene videnskabelige publikationer, og den er derfor ikke medta-get i analysen).

8 publikationer var bachelor- og specialeprojekter (fokus i analysen eralene videnskabelige publikationer, og de er derfor ikke medtaget i ana-lysen).- 10 publikationer var endnu ikke publiceret, men indgivet/accepterede/itryk.De resterende 210 publikationer indgår i den bibliometriske analyse.Web of Science dataI figur 25-28 er publikationsoplysningerne blevet suppleret med data fra Webof Science19, ift. data om samarbejde (medforfatterskaber), citationer mv. Deter dog kun artikler udgivet i tidsskrifter, som er indekseret i Web of Science,der har været genstand for denne analyse. I alt kunne 111 af Galathea 3-publikationerne genfindes i databasen. De 82 var af typen artikel, review ogletters udgivet i perioden 2007-2011. Disse 82 artikler er udvalgt til den videreanalyse.Figur 29 viser andelen af Galathea 3-publikationer, der kunne genfindes i Webof Science fordelt på fagområder. Det fremgår af figuren, at 77 pct. af artikler-ne var inden for biologi, 6 pct. inden for geologi og 17 pct. inden for humanio-ra og samfundsvidenskab.

Web of Science er en kommerciel international bibliometrisk database, som ejes af ThomsonReuters. Web of Science indekserer alle artikler i knap 12.000 internationale videnskabeligetidsskrifter. Læs mere om databasen her:http://thomsonreuters.com/products_services/science/science_products/a-z/web_of_science

>Figur 29: Andel af Galathea 3-publikationer, der kunne genfindes i Web of Sci-ence fordelt på fagområder

17%Biologi6%GeologiHumanistisk ogsamfundsvidenskabelig77%

Kilde: Thompson Reuters�, CWTS, universitet i Leiden, Nederlandene, beregninger leveret af DanskCenter for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

FraktionaliseringEn artikel kan variere betydeligt i forhold til antallet af forfattere. Når der der-for refereres til en ”dansk videnskabelig artikel”, er det som oftest en artikelmed en eller flere danske forfattere – men på forfatterlisten finder man somregel også andre fra ind- og udland. Afhængigt af fagområdet er det ikke uvant,at der kan være 50+ forfattere på en artikel. I figur 25-28 er der taget højde fordette. Det vil sige, at artiklen kun vægtes i den samlede score ud fra, hvor storen del af artiklen der er dansk.20Analyser af citationerBibliometriske analyser af, hvor meget forskere citeres, er et forsøg på at be-skrive og opgøre kvaliteten i den forskning, der er blevet udført, idet citationerafspejler, hvilken forskning andre forskere (der typisk selv er eksperter på om-rådet) finder relevant og nødvendigt at henvise til. Forskningskvalitet og gen-nemslagskraft/citationer er ofte korrelerende, men ikke identiske, fx kan enforsker blive citeret af andre, fordi de andre finder hans/hendes resultater pro-blematiske metodisk.DataårI analysen indgår artikler udgivet i perioden 2007-2011, og der er benyttet etløbende/åbent citationsvindue (svarende til 2007-2012). I den internationale

Læs mere her: http://www.cwts.nl/leidenranking20112012/methodology.aspx

sammenligning er der benyttet samme publikations- og citationsvindue, ogfølgelig er Galathea 3-publikationerne sammenholdt med publikationer påsamme vilkår. Da datamaterialet for Galathea 3-publikationer er relativt lille(n=82), er det dog ikke hensigtsmæssigt at nedbryde data yderligere på fagom-råder, år el.lign.Analyser af citationer var i udgangspunktet fravalgt, jf. kommissoriet. Bag-grunden for det var, at publiceringen af forskningsresultaterne på daværendetidspunkt, var ukendt, og det derfor var forventet, at det ville være for tidligt atmåle det opnåede antal af citationer. Som det fremgår af figur 24, foregik enstor del af publiceringen i årene 2007-2009 og sammenholdt med mulighedenfor at benytte et citationsvindue frem til 2012, er det vurderingen, at det er til-strækkelig robust at gennemføre en citationsanalyse.Relativ citationsscoreDet er en velkendt udfordring inden for analyser af den videnskabelige publi-kationsproduktion, at der er forskellige citationstraditioner på tværs af fagom-råder. En måde at overkomme denne udfordring på er kun at sammenligne enartikels citationer med andre artikler inden for samme fagområde. Dette kaldesrelativ citationsscore eller ”mean normalized citation score” (mncs). Dennetilgang er benyttet i figur 26.Højt citerede artikler

En stadig mere udbredt tilgang til på baggrund af citationer at indikere kvaliteti forskningen er at se på andelen af artikler, som er meget højt citeret. Tilgan-gen inddeler alle verdens artikler inden for et givent år og fagområde i percen-tiler. Herefter sammenligner man en forskningsenheds publikationer, for at seom denne enhed har en relativt større andel af deres publikationer i den højestepercentilgruppe (de 10 pct. mest citerede artikler i verden). Denne tilgang erbenyttet i figur 28.

<Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionenGalathea 3-ekspeditionen blev gennemført i perioden fra august 2006 til april 2007.Ifølge aktstykke 6 af 11. oktober 2004 var målet med Galathea 3-ekspeditionen føl-gende: ”Målet med Galathea 3 er, ud over at følge op på ekspeditionerne Galathea 1og Galathea 2, at gennemføre relevant forskning. Med henblik på at stimulere og for-midle interessen for naturvidenskaben skal der ske en intensiv formidling af forskernesaktiviteter i form af samarbejde med avis, radio, TV og undervisningssektoren og enprojektportal på Internettet. Den primære forsknings-, undervisnings- og formidlings-indsats vil ske inden for det naturvidenskabelige område. Men der skal også indpassesforskning, undervisning og formidling på det humanistiske område.”Denne afrapportering beskriver det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt projektlederneaf forskningsprojekterne og publikationslister fra forskningsprojekterne.