I brev af 9. november 2012 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 22 (Alm. del)Ministeren bedes oplyse den samlede effekt på statens budget (medberegningaftilbageløb, ændret adfærd og effekt på arbejdsudbud), såfremt det danske SU-system erstattes med et system identisk med det svenske ”studiestöd”. Beløbetbedes beregnet for de kommende år frem til 2020 og opgjort per år samt envurdering af den varige provenuvirkning.SvarDet er ikke muligt at give en fuldstændig beskrivelse af effekten af at erstatte detdanske studiestøttesystem med et system ”identisk” med det svenske, da der isagens natur er mange nuancer i hvert lands system, der har sit udspring i ennational kontekst. Udover den generelle skatte- og afgiftsstruktur angår det forholdsom fx hvorvidt der er skattepligt af stipendium og/eller ret til studiestøtte i ferier,fordeling mellem stipendium og lån, forskelle i satsniveauer ogindkomstregulering, samt forskelle i tilrettelæggelsen af støtte til henholdsvisungdoms- og videregående uddannelser.Et studieår i Sverige udgør sædvanligvis 40 uger. Støtten kan fordeles fleksibelt,herunder også til deltidsstudier. Det er et grundlæggende princip i Sverige, at derkun ydes studiestøtte i perioder, hvor der kan opnås en studiefremdrift. Studie-fremdriften kontrolleres gennem periodisk kontrol af studieresultaterne. Et studieårpå 40 uger er fastsat til 60 studiepoint (ECTS). Det er et krav, at studerende ivideregående uddannelser består 75 pct. af deres studiepoint (ECTS) i et studieår,dog kun 62,5 pct. det første studieår af en videregående uddannelse.Det betyder, at en studerende skal bestå 45 studiepoint ud af 60 (75 pct.) for fortsatat kunne oppebære studiestøtte. På første år kræves dog kun 37 studiepoint ud af 60(62,5 pct.).Studerende i videregående uddannelse i Sverige kan få ”studiemedel” (stipendiumog lån) i sammenlagt 240 uger svarende til studier på heltid i 6 år. I rammen på de240 uger er der ikke indregnet støtte i ferier.Ses der bort fra satsniveauer og skattefrihed, skønnes indførelse af en svensk SU-model omtrent at svare til, at der kun gives uddannelsesstøtte i Danmark i 40 ugerom året.

Tabel 1 viser et skøn over provenuet af de sparede udgifter af de påfinanslovforslaget budgetterede udgifter til stipendier efter tilbageløb af skatter ogafgifter for perioden 2013 – 2016 samt 2020, såfremt det danske SU-systems 12måneders støtte pr. år ændres til 40 ugers støtte pr. år.Tabel 1. Provenu 2013-2016 (FFL13) samt 2020 efter tilbageløb af skatter og afgifter

Varig

Mio. kr., 2013-pl

Provenu

2013

2.900

2014

2.900

2015

2.900

2016

2.900

2020*

virkning

3.2003.200

Det i tabel 1 anførte skøn omfatter en skønnet arbejdsudbudsvirkning på ca. 3.200helårspersoner svarende til ca. 800 mio. kr. årligt, som afspejler at helårsmodtagereaf SU forventes at kompensere for den manglende SU-indtægt i ferieuger ved atøge deres erhvervsfrekvens. Der kan dog være tale om et overkantsskøn forarbejdsudbudsvirkningen, idet der ikke tages højde for at studerende alternativt kankompensere ved fx at gøre øget brug af SU-lån.