FIV, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om hvordan ministeren mener, at de studerende kan kræve adgang, og hvilke klagemuligheder findes i forhold til universiteternes vurdering af, hvilke (professions)bacheloruddannelser der er så beslægtede, at de er adgangsgivende til en kandidatuddannelse, og hvilke der ikke er adgangsgivende, til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

I brev af 9. juli 2013 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) stillet mig føl-gende spørgsmål:Spørgsmål nr. 172 (Alm. del)I forlængelse af svaret på L 225 spørgsmål 26 bedes ministeren uddybe, hvad dermenes med formuleringen "og de studerende skal også blive bedre til at krævedisse muligheder." Hvordan mener ministeren, at de studerende kan kræveadgang, og hvilke klagemuligheder findes i forhold til universiteternes vurderingaf, hvilke (professions)bacheloruddannelser der er så beslægtede, at de eradgangsgivende til en kandidatuddannelse, og hvilke der ikke eradgangsgivende?Svar

I forbindelse med afskaffelsen af muligheden for supplering efter bachelor-/professionsbacheloruddannelsen for at opfylde adgangskrav til en kandidatuddan-nelse er det centralt, at flere bachelorer og professionsbachelorer fremover via de-res bachelor-/professionsbacheloruddannelse får mulighed for at opfylde adgangs-kravene til den kandidatuddannelse, de ønsker at søge optagelse på.Universiteterne skal derfor i deres opbygning af bacheloruddannelserne blive bedretil at give de studerende flere valgmuligheder, sådan at uddannelsen giver direkteadgang til flere kandidatuddannelser, også på andre universiteter. Professionshøj-skolerne skal tilsvarende i deres opbygning af professionsbacheloruddannelserneblive bedre til at give de studerende mulighed for at vælge relevante fag, sådan atuddannelsen giver bedre mulighed for optagelse på en kandidatuddannelse udenbehov for supplering.Dette forudsætter en tæt dialog mellem universiteterne og mellem professionshøj-skolerne og universiteterne. Det er mit indtryk, at der er en dialog i gang mellemuddannelsesinstitutionerne og de studerende, men de studerende kan også bidragetil at få sat gang i en sådan dialog ved f.eks. at kræve flere valgmuligheder i deresuddannelser. På universitetsområdet kan det ske via arbejdet i studienævnene og påprofessionshøjskolerne via uddannelsesudvalgene.Det faglige niveau på kandidatuddannelserne sikres ved, at det fortsat skal væreuniversiteterne, der fastsætter adgangskravene til deres kandidatuddannelser. Uni-versitetet skal være garanten for, at det eksamensbevis, universitetet udsteder, ogSide1/2

hermed den kandidatgrad, som beviset giver ret til, lever op til niveauet. Derfor vildet også fremover være det enkelte universitet, der foretager den faglige vurderingaf, hvilke bachelor- og professionsbacheloruddannelser der er så beslægtede, at deer adgangsgivende til en kandidatuddannelse, og hvilke der ikke er adgangsgiven-de.Hvis de studerende ikke finder, at den faglige vurdering er rimelig, kan de klage tiluniversitetet.Det følger af universitetslovens § 34, stk. 1, at retlige spørgsmål ved universiteter-nes afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter de regler,som er fastsat herom. Det er Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, derbehandler klagesager om studerendes forhold. Styrelsen kan alene forholde sig til,om en sag er behandlet i overensstemmelse med gældende ret, herunder almindeli-ge forvaltningsretlige grundsætninger.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser