FIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om talepapir fra samråd om vækst og behovet for reformer, jf. FIU alm. del

Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg er rigtig glad for, at Finansudvalget harvalgt at stille mig dette spørgsmål. For det giver mig en velkommen anledningtil at fortælle om den gode fremdrift i regeringens ambitiøse reformdagsorden.Og - forhåbentlig - udrede noget af den talforvirring, der har været i medierne.Regeringens reformdagsorden handler grundlæggende om at fremtidssikreDanmark økonomisk. Danmark skal være verdens stærkeste fællesskab, hvorvi har råd til et godt velfærdssamfund. Grundlaget herfor vil vi skabe med re-former, der øger væksten og skaber flere arbejdspladser.I regeringens 2020-planDanmark i arbejdehar vi forudsat, at der gennemføresreformer og besparelser på forsvar og EU-bidrag, som giver et bidrag på i alt17 mia. kr. i 2020. Og dertil, at der gennemføres en modernisering af den of-fentlige sektor, som frigør mindst 5 mia. kr. Dvs. en samlet reformambition påi alt 22 mia. kr. i 2020. Og vi er godt i gang med at realisere vores reformdags-orden.Status for 2020-planen er, at der indtil videre – med aftalen om en skattere-form og aftalen om reform af førtidspension og fleksjob – er tilvejebragt et re-formbidrag på i alt 7,9 mia. kr. i 2020 ud af de 17 mia. kr., jeg nævnte.Det reformbidrag er aftalt prioriteret til to ting. Hovedparten – 4,6 mia.kr. –går til at øge rammen for det offentlige forbrug og indgår dermed i vores mål-sætning om en årlig offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. frem til 2020. Resten –3,3 mia.kr. – går til at medfinansiere skattereformen og bidrager dermed til atskabe øget vækst og beskæftigelse.

De to reformer giver således et væsentligt bidrag til, at vi får et rigere samfund,så vi kan udvikle velfærden på en økonomisk forsvarlig og holdbar måde.De to reformer handler ikke kun om 2020. Allerede næste år betyder skatteaf-talen f.eks., at vi kan give et løft til de økonomisk svagest stillede folkepensio-nister, og at skatten på almindelige lønindkomster sættes ned. Også reformenaf førtidspensionen og fleksjob får virkning næste år, hvor flere vil få mulig-hed for at deltage aktivt og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.Regeringen er som sagt godt i gang med at realisere sin ambitiøse reformdags-orden, men vi er langt fra færdige. Udover det reformbidrag på knap 8 mia.kr., som der er indgået aftaler om, så udestår det at indgå aftaler om yderligerereformer, som i vores 2020-plan skal give i alt 5 mia. kr. frem mod 2020. De 5mia. kr. skal komme fra en række forskellige tiltag, som beskrevet i planen.Der skal for det første tilvejebringes 2 mia. kr. ved at de unge afslutter deresuddannelse tidligere. Regeringen vil allerede i denne Folketingssamling frem-lægge forslag til reformer, der kan sikre det mål.Derudover skal der frem mod 2020 tilvejebringes yderligere 3 mia. kr. gennemreformer på en række områder, som fx kan omfatte bedre integration, interna-tional rekruttering, forebyggelse, sygefravær og kontanthjælp. Regeringen vilallerede i denne folketingssamling fremlægge en kontanthjælpsreform, der un-derstøtter, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i job.Udover de yderligere reformer for i alt 5 mia. kr. vil regeringen fortsætte ar-bejdet med at modernisere den offentlige sektor, blandt andet gennem øgetdigitalisering. Denne modernisering af den offentlige sektor skal frigøre yder-ligere mindst 5 mia. kr., som skal anvendes til at forbedre den offentlige ser-vice.Regeringen er allerede godt i gang med at realisere moderniseringsdagsorde-nen. Vi er således i færd med at implementere en ambitiøs digitaliseringsstra-tegi for hele den offentlige sektor, hvilket bl.a. fremgår af regeringens lovpro-gram i denne folketingssamling. Samtidig har vi aftalt en række modernise-ringsinitiativer med kommunerne, herunder bl.a. afbureaukratisering påhjemmehjælpsområdet, ligesom der indgår konkrete omprioriteringer på rege-ringens finanslovsforslag.I regeringsgrundlaget og i 2020-planen var det som bekendt forudsat, at rege-ringen ville indlede trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om enaftale, der kunne øge arbejdsudbuddet og dermed styrke de offentlige finansermed 4 mia. kr. i 2020.

Som det også er bekendt, måtte trepartsdrøftelserne afsluttes, uden at der blevindgået en aftale. Og dermed er det forudsatte finansieringsbidrag på 4 mia.kr. bortfaldet.Men det betyder ikke, at regeringen har nedjusteret sine samlede ambitionerfrem mod 2020. Det er således fortsat regeringens mål at sikre et samlet bidragpå 22 mia. kr. i 2020 gennem reformer og andre tiltag, herunder gennem mo-dernisering af den offentlige sektor.Bortfaldet af det forudsatte finansieringsbidrag fra en trepartsaftale med ar-bejdsmarkedets parter betyder derfor, at vi må være endnu mere ambitiøse påen række andre områder. Regeringen har ikke lagt sig fast på en konkret mo-del. Men regeringens ambition er fortsat at opfylde målsætningerne i 2020-planen.Hvis vi lige skal resumere, så er regeringens samlede ambitioner frem mod2020 som nævnt uændrede.Indtil videre har vi tilvejebragt et reformbidrag på i alt næsten 8 mia. kr. i2020. Det har vi gjort med aftalen om en skattereform og aftalen om reformaf førtidspension og fleksjob.Hvor meget mangler der så, for at regeringen har opfyldt sin målsætning?Ja, det afhænger jo af, hvilken variant af regeringens målsætning man startermed.I den artikel i Berlingske Tidende fra den 19. september, som der henvises til ispørgsmålet, er der taget udgangspunkt i målsætningen om at tilvejebringe 17mia. kr. gennem reformer og besparelser på forsvar og EU-bidrag. Dvs. re-formmålsætningen i 2020-planen, når den opgøres eksklusive målsætningenom at modernisere den offentlige sektor.Op til de 17 mia. kr. mangler regeringen et samlet bidrag på lige godt 9 mia.kr.(17 – 7,9 mia. kr.) – nemlig de 4 mia. kr., vi ikke fik fra en trepartsaftale, plusde 5 mia. kr. fra reformer, vi ikke har fremsat forslag om endnu. Der mangleraltså ikke 12 mia. kr., som det hævdes i artiklen. Det skøn er som sagt over-drevet.Man kan så spørge, hvor det overdrevne skøn på 12 mia. kr. kommer fra?

Der florerer mange tal om virkningerne af regeringens reformaftaler. Men derser især ud til at være behov for at forklare, hvad skatteaftalen egentlig betyderi forhold til 2020-planen.Aftalen om en skattereform fra juni 2012 giver et reformbidrag til 2020-planenpå i alt 6 mia. kr. 2020. Det består af 2,7 mia. kr. fra de aftalte besparelser iforsvaret og 1 mia. kr. fra den forudsatte besparelse på Danmarks bidrag tilEU. Og hertil kommer den forbedring af de offentlige finanser, der skyldeshøjere beskæftigelse som følge af reformen – det, vi somme tider omtaler somde dynamiske effekter. Reformens beskæftigelsesvirkning er skønnet til cirka12.000 personer i 2020, og det indebærer en forbedring af de offentlige finan-ser med 2,3 mia. kr. i 2020. Altså i alt 6 mia. kr. i 2020 [2,7 + 1 + 2,3].De 6 mia. kr. svarer til det samlede bidrag, der er forudsat i 2020-planen, fraskat, EU og forsvar.Nogle iagttagere har fået det indtryk, at aftalen om en skattereform giver etmindre reformbidrag, end vi har forudsat. Men det er en misforståelse. Detsamlede reformbidrag svarer som sagt til det forudsatte, når man ser nærmerepå den aftalte anvendelse af reformbidraget.De 6 mia. kr. i 2020 prioriteres sådan, at 2,7 mia. kr. går til at øge den offentli-ge service – det er det, der står i aftaleteksten – og de resterende 3,3 mia. kr.medgår til at finansiere skattereformen.Det er centralt at understrege, at skatteaftalen hermed udmønter to vigtigeprioriteringer i 2020-planen.For det første er der skaffet varig finansiering til at udbygge den offentligeservice [de 2,7 mia. kr.].For det andet har vi med skatteaftalen kunnet finansiere en markant nedsæt-telse af skatten på arbejde for almindelige lønmodtagere, hvilket bidrager til atskabe øget vækst og beskæftigelse. Den medfinansiering af nedsættelsen afskatten på arbejde [på 3,3 mia. kr. i 2020], som er en del af skatteaftalen, skalaltså ses som en udmøntning af en del af puljen i 2020-planen til yderligerevækstinitiativer.Det er også centralt at understrege, at skattereformen ikke er fuldt indfaset i2020, men først i 2023. Derfor er reformens langvarige virkninger på økono-mien mere omfattende end virkningerne frem mod 2020.På længere sigt vil skatteaftalen øge beskæftigelsen svarende til cirka 16.000flere personer i job. Den varige forbedring af de offentlige finanser er derforogså større end i 2020. Den bliver 3,4 mia. kr. Det samlede varige reformbi-

drag fra skatteaftalen bliver dermed 7,1 mia. kr. inkl. besparelserne på forsva-ret og EU-bidraget. [3,4 +2,7 + 1].Af det samlede varige reformbidrag på 7,1 mia. kr. går 4,4 mia. kr. til at medfi-nansiere nedsættelserne af skatten på arbejde. De resterende 2,7 mia. kr. går tiloffentligt forbrug.Det er dette sidste tal – de 2,7 mia. kr. – som har fået mest omtale, og som vihar aftalt skal medvirke til at finansiere flere ressourcer til offentlig service.Men det er altså også en del af aftalen, at der er udmøntet et betydeligt re-formbidrag til nedsættelser af skatten på arbejde. Det er en investering i øgetvækst og beskæftigelse, hvilket er helt i overensstemmelse med hensigterne ivores 2020-plan.Jeg vil gerne runde af med at fastslå, at regeringen er godt i gang med at reali-sere sin ambitiøse reformdagsorden.Vi har allerede tilvejebragt reformbidrag for næsten 8 mia. kr. – og de bidragsvarer samlet set til det, vi havde sat os for at opnå med skatteaftalen og medaftalen om førtidspension og fleksjob.Dermed er vi selvfølgelig langt fra færdige. Men så stor og ambitiøs en dags-orden, som regeringen lægger op til, kan nu engang ikke gennemføres på éngang.Jeg vil også gerne slå fast, at selvom trepartsaftalen er bortfaldet, er regerin-gens samlede ambitioner frem mod 2020 uændrede. Det er således fortsat re-geringens mål at sikre et samlet bidrag på 22 mia. kr. gennem reformer og an-dre tiltag, når man medregner målsætningen om at frigøre midler gennem mo-dernisering af den offentlige sektor.Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, nøjagtig hvordan de samlede bidragskal tilvejebringes, efter trepartsdrøftelserne blev afsluttet uden en aftale.Men endnu i denne folketingssamling vil vi fremlægge forslag til reformer, derskal sikre at de unge afslutter deres uddannelse tidligere, samt reformer dersikrer, at kontanthjælpsmodtagere kommer hurtigere i job.Og derudover er vi godt i gang med at implementere vores moderniserings-dagorden, blandt andet med et stort initiativ om digitalisering.

Samrådsspørgsmål B

Indledende bemærkninger

Opsamling om hvor meget, det mangler

Om skatteaftalen og alternative skøn

Afrunding