”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for sine udtalelser i Berlingske den 19.september 2012 om, at ”under de rigtige omstændigheder er der potentiale for enpæn vækst i 2013 og en markant økonomisk vækst i 2014”.”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Hjort Frederiksen (V), Pe-ter Christensen (V), Kristian Jensen (V) og Jacob Jensen (V).Det talte ord gælder.

Indledning

Jeg kan forstå på samrådets ordlyd, at man har føler behov for, atjeg uddyber mine udtalelser i Berlingske Tidende og hvilke overve-jelser der ligger bag. Herunder ikke mindst hvad jeg mener med”rigtigeomstændigheder”.Efter artiklen i Berlingske er jeg åbenbart blev udråbt til superop-timist.Det undrer mig egentlig lidt. For jeg har aldrig påstået, at danskøkonomi er ude af krisen. Jeg har altid talt rent ud af posen, når dethandlede om de udfordringer som dansk økonomi står overfor.Samtidig må vi være ærlige og sige, at de seneste tal for dansk øko-nomi har været skuffende. Opsvinget har været svært at få øje på iførst halvår.Men selv om udviklingen hidtil har været svag, så ændrer det ikkepå, at der er potentiale for fornyet vækst i de kommende år.

Lad mig starte med vækstudsigterne for 2013.Som spørgerne sikkert ved, så vurderer regeringen, at BNP-væksten i 2013 vil lande på 1,7 pct. Det fremgår af den senesteØkonomisk Redegørelse fra august.Og det er bestemt et realistisk skøn – hvis de rigtige omstændighe-der altså er til stede.I vores prognose fra august er det lagt til grund, at gælds- og til-lidskrisen i Europa inddæmmes. Samtidig er det forudsat, at finans-politikken i USA ikke bremser den igangværende genopretning afamerikansk økonomi.Erfaringerne igennem det seneste år viser, at man skal være varsommed at spå om den internationale økonomi – og ikke mindst situa-tionen i de sydeuropæiske lande.Men de initiativer, som navnlig verdens centralbanker har taget henover sommeren, peger i den rigtige retning.Og for nylig har ECB lanceret en strategi for opkøb af statsobliga-tioner fra kriseramte eurolande, som kan dæmme op for krisen. Definansielle markeder har efterfølgende reageret positivt.Der er dog ingen tvivl om, at lande som Spanien, Italien og Græ-kenland står over for store udfordringer. Men i alle tre lande er derogså truffet vigtige beslutninger om finanspolitiske opstramningerog vidtgående reformer.Selv om der er langt igen, så er der grund til at tro, at styrken afden internationale gældskrise vil mildnes hen af vejen. Det vil banevej for ny optimisme og tillid.---------

I Danmark har vi i de seneste år været igennem en periode efter fi-nanskrisen, hvor danskerne har afdraget på deres gæld og sparet opefter en periode med stigende gældsætning op til krisen.Det er en af grundene til, at det private forbrug har ligget under-drejet i en årrække. Den svage udvikling på arbejdsmarkedet harogså dæmpet forbrugslysten.På den anden side har danskernes opsparing styrket deres privat-økonomi. Det betyder, at når tilliden og optimismen vender tilba-ge, så er der faktisk potentiale for ret pæn fremgang i det privateforbrug.Usikkerhed omkring vækstudsigterne har også medført at virk-somhederne har været tilbageholdne med nye investeringer. Hvisvirksomheder genfinder deres tro på fremtiden, så vil investerings-lysten også vende tilbage – til gavn for vækst og beskæftigelse.Samtidig – og det er mindst lige så vigtigt – så har regeringen frem-lagt en ambitiøs 2020-plan, hvor udfordringerne frem mod 2020håndteres, og vi har gennemført en skattereform, som rækkermange år frem.Det sikrer ro om økonomien og betyder, at man kan foretage stør-re forbrugsindkøb og investeringer uden, at der ligger større over-raskelser og venter rundt om hjørnet.Skattereformen understøtter desuden det private forbrug ved atstyrke de disponible indkomster med 6� mia. kr. i 2013.Hertil kommer udbetalingen af efterlønsbidrag for mere end 26mia. kr. hen over 2. og 3. kvartal. Det vil også styrke forbrugsmu-lighederne ind i 2013.Desuden har arbejdsmarkedets parter i de seneste år udvist løntil-bageholdenhed. Det vil understøtte danske virksomheders konkur-rencekraft på deres eksportmarkeder i de kommende år.---------

Samtidig har regeringen igangsat en lang række initiativer, så vi un-derstøtter vækst og beskæftigelse i 2013 og det vil jeg redegøre me-re detaljeret for på dagens sidste samråd.Lad mig her kort berøre, hvordan den økonomiske politik påvirkervores skøn for væksten i 2013:Vi har først og fremmest gennemført en kickstart af dansk øko-nomi, som forløber som planlagt. De seneste Nationalregnskabstalviser således, at de offentlige investeringer ligger nogenlunde pålinje med vores skøn i Økonomisk Redegørelse fra august.Herudover understøtter investeringsvinduet, boligaftalen og enrække andre initiativer aktiviteten til næste år.Seneste har vi lanceret en kreditpakke til virksomheder med finan-sieringsproblemer.Omsat til BNP-vækst giver den samlede politik et vækstbidrag på0,3 pct. af BNP i 2013. Det er særligt investeringsvinduet, der giveret stort bidrag til væksten i 2013.

Potentiale for vækst i 2014

Lad mig vende nu blikket mod 2014.For 2014 har vi endnu ikke foretaget en egentlig konjunkturvurde-ring. Men der er grund til at tro på, at vi får pæn vækst i økonomi-en i 2014.Min optimisme bygger jeg på, at man i 2014 – selvom mange landefortsat vil have store udfordringer – efterhånden vil kunne høstefrugterne af de finanspolitiske opstramninger og reformer somgennemføres i mange EU-lande i disse år. Det betyder mindreusikkerhed omkring landenes evne til at honorere deres gældsfor-pligtelser og fornyet tillid til fremtiden.Desuden vil en række landes EU-henstillinger udløbe i 2013, der-ved vil der i EU være et vist manøvrerum til at føre en mindrestram finanspolitik i 2014.

Pt. har 5 institutioner har offentliggjort skøn for 2014-væksten iDanmark. Gennemsnittet af disse 5 skøn er 1,9 pct. Det betragterjeg som et udtryk for, at jeg ikke står helt alene med optimismen.Og så synes jeg lige man bør tage et kig tilbage i historien før manafviser alle tanker om vækst på omkring 2 pct. i 2014.Ser man på tidligere opsving er 2 pct.’s vækst faktisk ret pauvertunder et opsving. Efter oliekrisen voksede dansk økonomi fra 1981til 1986 med hele 3 pct. i gennemsnit. Og opsvinget fra 1993 til2000 lå væksten på 2,9 pct. i snit.Og selv hvis vi antager en meget langstrakt genopretning af danskøkonomi – som det historisk har været tilfældet efter finansiellekriser – så ender vi fortsat på en vækst fra 2014 og frem på pæntover 2 pct.Desuden hæfter jeg mig ved, at Danmark generelt har gode ram-mevilkår for vækst. Vi har en sund og stabil økonomi og generelter der er stor tillid til dansk økonomi.

Afslutning

Her til sidst vil jeg gerne understrege, at selv om jeg ser lyspunkterog potentiale for fornyet vækst i dansk økonomi, så betyder det joikke at der ikke fortsat er væsentlige udfordringer.Så regeringen læner sig ikke bare tilbage og venter på at vækstenkommer af sig selv.Regeringen vil også i denne folketingssamling fremsætte forslag tilreformer som styrker arbejdsudbuddet og derved vækstmulighe-derne på længere sigt.Samtidig vil Produktivitetskommissionen komme i løbet af 2013komme med forslag til hvordan vi kan styrke produktiviteten – bå-de i den private og offentlige sektor.Det er klart, at det er nemt at blive pessimistisk stemt, når man serpå den økonomiske situation i en række lande med problemer.

§ 7 Samrådsspørgsmål A

Indledning

Potentiale for vækst i 2013

Potentiale for vækst i 2014

Afslutning