Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
1192298_0001.png
1192298_0002.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren7. december 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 73 (Alm. del) af 25.november 2012 stillet efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF)

Spørgsmål

”Mener ministeren, at han har lovhjemmel til at blande sig i en forhandling omløn- og arbejdsvilkår mellem de ansatte i SAS og selskabet SAS, som den danskestat er aktionær i, og i bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilken hjem-mel/bemyndigelse der er tale om.”

Svar

Forhandlingerne om nye overenskomster i SAS er foregået mellem ledelsen i SASog de relevante fagforeninger. Som aktionær i SAS har staten ikke deltaget i for-handlingerne.Baggrunden for forhandlingerne var den plan, 4XNG, som SAS’ ledelse havdefremlagt med henblik på at gøre SAS konkurrencedygtigt, og som indeholdt væ-sentlige omkostningsreduktioner i forhold til det flyvende personale, jf. aktstykke27. af 13. november 2012.For SAS’ største aktionærer og SAS’ banker har det været afgørende, at SAS bliverkonkurrencedygtigt, hvis de skulle stille en kreditfacilitet til rådighed. Derfor erden nye kreditfacilitet betinget af, at SAS har indgået nye overenskomster, dermedfører omkostningsbesparelser mindst svarende til dem, der er forudsat i4XNG-planen.Da den nye kreditfacilitet er afgørende for tilliden til SAS blandt selskabets kunderog leverandører, kunne det have haft væsentlige konsekvenser for SAS, hvis derikke blev indgået nye overenskomster og grundlaget for den nye kreditfacilitetderved ikke blev tilvejebragt.Formålet med finansministerens kontakter med de faglige organisationer var aleneat gøre denne præmis klar og opfordre til indgåelsen af de nye overenskomster,som selskabets ledelse anså som en afgørende forudsætning for, at SAS kunne bli-ve konkurrencedygtig og dermed have en fremtid.Kontakter til de faglige organisationer udgør endvidere ikke et brud på de prin-cipper, der ligger til grund for statens styring af sine selskaber.
Side 2 af 2
Udgangspunktet for styring af statens selskaber er et armslængdeprincip. Det ersåledes bestyrelsen, der på vegne af ejerne har ansvaret for og kompetencen til attræffe de beslutninger, der tjener selskabet og dermed ejerne bedst muligt. Heriligger også, at den minister, der varetager ejerskabet, skal have respekt for besty-relsens beslutningskompetence og undlade at blande sig i den daglige drift.Formålet med kontakter til de faglige organisationer var imidlertid netop at under-støtte SAS’ bestræbelser i at indgå de nye overenskomster, som ledelsen anså somen afgørende forudsætning for, at SAS kunne blive konkurrencedygtigt og dervedhave en fremtid. Kontakterne var dermed hverken udtryk for manglende respektfor bestyrelsens beslutningskompetence eller mere generelt armslængdeprincippet.Endelig skal det bemærkes, at armslængdeprincippet ikke udgør en retlig bindenderegel, men alene et princip, der er etableret, fordi det under normale forhold vur-deres hensigtsmæssigt. Armslængdeprincippet tjener det dobbelte formål (i) at be-skytte en minister mod politisk pres for at gribe ind over for stort og småt og (ii)at beskytte selskabet mod utidig politisk indblanding.Da de faglige organisationer blev kontaktet på eget initiativ, og da der blev handletentydigt i selskabets interesse, er der ikke tale om brud på de formål, som arms-længdeprincippet skal varetage.Med venlig hilsenBjarne Corydon