Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
6. december 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 72 (Alm. del – §) af 25.november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at Finansministeriet medregner dynamiske effekter afskatte- og afgiftslettelser i den mellem- og langsigtede finansiering af de sammeskatte- og afgiftslettelser?Svar
Dynamiske effekter (også kaldet adfærdsvirkninger) betegner, at visse politikæn-dringer kan påvirke den økonomiske adfærd, fx i form af ændret arbejdsudbud,ændret opsparing eller ændret forbrugssammensætning. Adfærdsvirkninger realise-res typisk over en årrække, når man ser på virkningerne på den faktiske beskæfti-gelse og arbejdstid mv.Det er centralt, at der foretages skøn over adfærdsvirkninger af politiske tiltag (fxskat, arbejdsmarked, uddannelse og tilbagetrækning mv.) for at sikre et så retvi-sende billede som muligt af tiltagenes virkning på samfundsøkonomien, vækstmu-lighederne og de offentlige finanser.I de mellem- og langfristede fremskrivninger indregnes skøn for adfærdsvirknin-ger, herunder på det finanspolitiske råderum. Adfærdsvirkninger indregnes, hvordet er relevant og praktisk muligt, så vidt muligt baseret på konkret empiri, fx ved-rørende arbejdsudbud.Det er imidlertid en politisk prioritering, hvordan adfærdsvirkninger fra politisketiltag disponeres. Heri indgår, at hvis den strukturelle saldo skulle udvikle sig sva-gere end forudsat i fremskrivningerne, vil der efterfølgende skulle ske en stram-ning af den økonomiske politik for at indfri de centrale finanspolitiske mål (dvs.prioriteringerne vil skulle ændres). Hvis den strukturelle saldo omvendt skulle ud-vikle sig gunstigere end forudsat, vil det efterfølgende åbne mulighed for en vismodsvarende lempelse af den økonomiske politik.Blandt andet er der indregnet adfærdsvirkninger på erhvervsdeltagelsen og isærarbejdstiden af skatteaftalerne i 2003, 2007, 2009 og 2012. De skønnede adfærds-virkninger af såvel 2003- og 2009-skatteaftalen medgik til at indfri reformkravet ide mellemfristede fremskrivninger og dermed til at sikre det forudsatte finanspoli-
Side 2 af 2
tiske råderum i de mellemfristede planer. I 2007-skatteaftalen indgik samlede ad-færdsvirkninger på ca. � mia. kr. i finansieringen af skatteaftalen, hvor adfærds-virkningen er sammensat af øget arbejdsudbud fra skattenedsættelser, der i et vistomfang modgås af adfærdsvirkninger af afgifter, herunder provenutab ved lavereenergiforbrug.I forbindelse med skatteaftalerne er det beregningsteknisk forudsat, at de struktu-relle virkninger typisk indtræffer i løbet af 3 år fra regelændringer træder i kraft (ogop til 6 år ved store regelændringer). Incitamentet til fx at øge arbejdstiden ind-træffer i princippet, så snart regelændringer træder i kraft, men det kan tage lidt tidfør de fulde strukturelle virkninger indtræder og øger det reelle (ikke-inflationære)produktionspotentiale i økonomien tilsvarende. Det gælder fx hvis der skal skeændringer i arbejdstidsaftaler, individuelle kontrakter eller jobskifte mv. Generelter der usikkerhed og begrænset empiri om, hvor hurtigt det strukturelle arbejds-udbud tilpasses ændrede skatteregler.Med venlig hilsenBjarne Corydon