Folketingets FinansudvalgChristiansborg

FinansministerenDen 19. december 2012

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 70 (Alm. del) af 22.november stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)Joachim B. Olsen (LA)Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten på den finanspolitiske holdbarhed i 2030, hvis derer nulvækst i det offentlige forbrug i alle år frem mod 2030?Svar

Hvis der forudsættes real nulvækst i det offentlige forbrug i alle år i perioden2014-30, vil den finanspolitiske holdbarhed – målt ved den såkaldte holdbarheds-indikator – umiddelbart blive forbedret med ca. 3� pct. af BNP svarende til 60mia. kr. Samtidig vil det offentlige forbrugs andel af den samlede økonomi blivereduceret fra ca. 28½ pct. af BNP i 2013 til ca. 23� pct. af BNP i 2030,jf. figur 1.Figur 1

Offentligt forbrug, 2000-2030

Pct. af BNP323028262422202000Pct. af BNP323028262422202030850280090029501.000 personer9501.000 personer3100

Figur 2

Offentlig beskæftigelse (ved uændret lønkvote i

det offentlige forbrug), 2000-2030

Forløb med nulvækst

2010201520202025Forløb med nulvækstReformforløbStrukturel arbejdsstyrke (h. akse)

Kilde: Egne beregninger.

Virkningen på holdbarhedsindikatoren ved nulvækst i det offentlige forbrug fremmod 2030 er her beregnet med afsæt i det såkaldtereformforløb,der lå til grund forDanmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020fra maj 2012. I reform-forløbet udgør det offentlige forbrug ca. 27� pct. af BNP i 2030.

Et forløb med real nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2030 kan blandtandet ses i lyset af befolkningsudviklingen, som trækker i retning af større befolk-ning og flere ældre. Det såkaldte demografiske træk – som er et mål for, hvor me-get befolkningsudviklingen vil medføre af træk på offentlige serviceydelser såsomsundhed, ældrepleje og undervisning ved uændrede reale udgifter pr. person – ersåledes beregnet til at vokse med ca. 0,5 pct. om året i gennemsnit i perioden2014-2030. Derfor vil real nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2030 somudgangspunkt indebære en tilsvarende reduktion af de reale udgiftsstandarder pr.bruger.I 2020-planen er der ikke taget stilling til udviklingen i det offentlige forbrug efter2020. Sigtet med fremskrivningen er at vurdere om en stigning i udgifterne pr.bruger, der svarer til den almindelige lønudvikling, kan finansieres uden at skatter-ne må sættes op eller uden at den offentlige gæld øges uholdbart. Efter 2020fremskrives det offentlige forbrug derfor med beregningstekniske principper, somindebærer at udgifternepr. brugermålt i kroner følger lønudviklingen. Det indebæ-rer isoleret set, at de reale udgifterpr. brugervokser med ca. ½ pct. om året1. Bru-gergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige ydelser,hvor blandt andet det stigende antal ældre trækker i retning af yderligere vækst idet samlede offentlige forbrug.Det skal bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem de reale udgif-ter og kvaliteten og omfanget af den offentlige service, der ydes. Modernisering,god økonomistyring og bedre arbejdstilrettelæggelse vil således kunne bidrage tilbedre offentlig service pr. udgiftskrone.I forløbet med real nulvækst i det offentlige forbrug er det forudsat, at både (net-to) varekøbet og lønsummens andel af de samlede (nominelle) forbrugsudgifter eromtrent konstante frem mod 2030. Det indebærer positivrealvæksti (netto) vare-købet kombineret med negativ vækst i den offentlige beskæftigelse, jf. nedenfor.Med forudsatte offentlige lønstigninger på 3,3 pct. og forudsatte prisstigninger pådet offentliges (netto) varekøb på 1,8 pct. samt en lønkvote på ca. to tredjedele ogen varekøbskvote (netto) på ca. en tredjedel kræver real nulvækst i det samlede of-fentlige forbrug i denne optik et fald i den offentlige beskæftigelse på ca. ½ pct.om året, mens det reale (netto) varekøb vil vokse med ca. 1 pct.Med afsæt heri vil et forløb med real nulvækst i det offentlige forbrug hvert år iperioden 2014-2030 indebære et fald i den offentlige beskæftigelse fra 838.000personer i 2013 til knap 760.000 personer i 2030,jf. figur 2.Samtidig vil den offent-lige beskæftigelse være ca. 135.000 personer lavere i 2030, når der sammenlignesmed det nævnte reformforløb iDanmark i arbejde.

Realvæksten på ca. ½ pct. pr. bruger afspejler den forudsatte produktivitetsvækst i den private sektor på ca. 1½ pct., og atomkring 1/3 af det offentlige forbrug leveres af private virksomheder,jf. senere.

Det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem realvækst i det of-fentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Denne sammen-hæng afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug der pro-duceres i den offentlige sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor endel der (netto) købes i form af varer og tjenesteydelser fra private leverandører –og dermed reelt produceres af privat ansatte.2

Med venlig hilsenBjarne Corydon

Det offentlige forbrug udgøres overordnet set af udgifter til aflønning af de offentligt ansatte (dvs. lønsummen) og udgif-ter til køb af varer og tjenesteydelser – inkl. sociale overførsler i naturalier – i den private sektor fratrukket det offentligessalg af varer og tjenesteydelser til den private sektor (dvs. (netto) varekøbet). Herudover indeholder det offentlige forbrugligeledes produktionsskatter og -subsidier (netto) samt beregnede (såkaldt imputerede) udgifter til afskrivninger på det of-fentlige kapitalapparat (forbrug af fast kapitalapparat). Afskrivningerne påvirker ikke den offentlige saldo – og dermed hel-ler ikke den finanspolitiske holdbarhed – idet nationalregnskabet også indeholder en tilsvarende offentlig indtægt (brutto-restindkomst). I 2011 udgjorde lønsummen 65,0 pct. af de samlede forbrugsudgifter på ca. 508 mia. kr., mens (netto) vare-købet udgjorde 29,1 pct. Herudover udgjorde produktionsskatter og -subsidier (netto) -0,9 pct. af de samlede forbrugsud-gifter, mens afskrivningerne udgjorde 6,7 pct.