Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren18. marts 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 68 (Alm. del – § 17) af 21.november 2012 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad effekten vil være på beskæftigelsen og de offentligefinanser frem mod 2020 og 2030, hvis niveauet for kontanthjælp til ungeunder 25 blev gældende for alle aldersgrupper og niveauet i øvrigt blev inflations-reguleret?Svar
Med regeringens kontanthjælpsudspil lægges der op til, at kontanthjælpsmodtagereunder 30 år, som er klar til job eller uddannelse, skal have en ydelse svarende tilSU. Det sikrer, at unge ikke har en økonomisk gevinst ved at være på kontant-hjælp i forhold til at tage en uddannelse. Unge der ikke er job- eller uddannelses-parate vil kunne modtage samme ydelse som dag, når de deltager i et aktivt tilbud.En udvidelse af den nuværende ungeydelse til at omfatte kontanthjælpsmodtagereover 30 år vil indebære, at en stor gruppe vil have et lavt forsørgelsesgrundlag i enlængere periode. Det skyldes, at voksne har lavere mobilitet ud af kontanthjælps-systemet end unge, fordi de typisk ikke overgår til uddannelse i samme omfang.Samtidig er der i gruppen af voksne kontanthjælpsmodtagere flere, der har pro-blemer ud over ledighed som fx misbrug eller sygdom. Dermed har de ringereforudsætninger for at komme i job.På den baggrund skønnes en udvidelse af ungeydelsen, at indebære en relativt la-vere reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere over 30 år end blandt kon-tanthjælpsmodtagere under 30 år.Det skønnes, at en reduktion af kontanthjælpsydelsen for personer over 25 år, tilet niveau svarende til ydelsen for personer under 25 år i dag samt en afdæmpet re-gulering, vil medføre direkte offentlige mindreudgifter på ca. 1,4 mia. kr. i 2014,stigende til 1,7 mia. kr. i 2030,jf. tabel 1.Det reducerede ydelsesniveau og den afdæmpede regulering forventes at betydeen reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere og derved også en øget beskæf-tigelse. De adfærdsmæssige konsekvenser skønnes således at styrke de offentligefinanser med 400 mio. kr. i 2014, stigende til 500 mio. kr. i 2030.
Side 2 af 2
Samlet skønnes det reducerede ydelsesniveau og den afdæmpede regulering atstyrke de offentlige finanser med ca. 1,8 mia. kr. i 2014, faldende til 1,5 mia. kr. i2020 og herefter stigende til 2,2 mia. kr. i 2030. Den strukturelle beskæftigelseforventes at stige med ca. 2.000 fuldtidspersoner i 2014, og 2020 og 3.000 i 2030.Der er i beregningerne ikke taget højde for øgede udgifter til boligstøtte og bør-nepasningstilskud, hvilket vil reducere den samlede virkning.Tabel 1Virkning på de offentlige finanser ved en generel reduktion af kontanthjælpssatsen til en sats svarende til ungesatsen i
dag, samt en afdæmpet satsregulering til et niveau svarende til inflationen
Mia. kr. efter skat og tilbageløb
1. Direkte virkning ved uændret adfærd2014
1,42020
1,22030
1,7
2. Afledt virkning ved ændret adfærd
0,4
0,3
0,5
3. Samlet virkning (1+2)
1,8
1,5
2,2
4. Beskæftigelseseffekt
2.000
2.000
3.000
Med venlig hilsenBjarne Corydon