Ministeren bedes vurdere konsekvenserne for Danmarks konkurrenceevne ved ennulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020, hvor to tredjedele af provenuetbruges på at lette skatten på arbejde og den sidste tredjedel bruges på at lette sel-skabsskatten og sammenligne dette med konsekvenserne for den danske konkur-renceevne ved en gennemførelse af regeringens 2020 plan.Svar

I besvarelsen af spørgsmålet sammenlignes de beregnede konsekvenser af den fo-reslåede omlægning fra offentligt forbrug til lavere skatter med virkningerne afmålsætningerne i Vækstplan DK, herunder de aftaler om en vækstplan som blevindgået i april 2013. Vækstplan DK udbyggede regeringens oprindelige 2020-plan”Danmark i Arbejde”.Det er ydermere lagt til grund, at konkurrenceevne i spørgsmålet henviser til øko-nomiens evne til at skabe vækst og beskæftigelse på længere sigt1.Med nulvækst i det offentlige forbrug som finansiering af skattenedsættelser læg-ger spørgsmålet grundlæggende op til at flytte ressourcer fra den offentlige til denprivate sektor. I den nuværende situation, hvor befolkningsudviklingen trækker iretning af et større pres på de offentlige velfærdsydelser, vil det gøre det vanskeligtat fastholde og udbygge den nuværende kvalitet i det offentlige ydelser.Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2014-2020 bidrager til en besparelsepå knap 22 mia. kr. (21 mia. kr. efter tilbageløb mv.),jf. tabel 1.Se ogsåsvar på Fi-nansudvalgets spørgsmål nr. 410 af 9. august 2013.Af spørgsmålet fremgår det, at to tredjedele af besparelsen forudsættes anvendt tilat reducere personskatterne, mens en tredjedel anvendes til at reducere selskabs-skatten. For personskatterne er det forudsat, at lempelsen først og fremmest mål-rettes en nedsættelse af topskatten. Det vil indebære en afskaffelse af topskatten i1

Lønkonkurrenceevnen – som er et snævret mål for den omkostningsmæssige konkurrenceevne – vil ikke være varigt på-virket af ovenstående tiltag. Den svækkede lønkonkurrenceevne er ikke et ”strukturelt” problem, men snarere en udfor-dring, der kræver en tilpasningsperiode og som kan virke dæmpende i forhold til genopretning af konjunkturerne i dekommende år.

2018. Det overskydende provenu anvendes herefter til en nedsættelse af bund-skatten. Den resterende tredjedel af besparelsen udmøntes til lavere selskabsskatog svarer til, at selskabsskattesatsen kan sættes ned med ca. 0,5 pct.-point i 2014stigende til 5 pct.-point i 2020.Skattenedsættelserne indebærer afledte adfærdsvirkninger, som forbedrer de of-fentlige finanser med 3½ mia. kr. i 2020. I overensstemmelse de mellemfristedefinanspolitiske målsætninger og principper, herunder målsætningen om strukturelbalance i 2020, fastlægges finanspolitikken med udgangspunkt i mål for den struk-turelle saldo. Dermed er det forudsat, at provenu afledt fra adfærdsvirkninger til-bageføres til yderligere lempelser af bundskatten.Der er i vurderingen taget udgangspunkt i skatteregler mv. før Vækstplan DK,men efter gennemførte reformer fra 2012, herunder skattereformen fra 2012.Tabel 1

Finansiering af skattenedsættelser gennem nulvækst i det offentlige forbrug

2014-niveau, mia. kr.

Lavere offentligt forbrug (efter tilbageløb)

Skattenedsættelser:

SelskabsskatPersonskat- Topskat- Bundskat

Udmøntning af adfærdsvirkninger

Adfærdsvirkninger af skattenedsættelserNedsættelse af bundskat0,2-0,20,6-0,61,1-1,11,7-1,72,3-2,32,9-2,93,5-3,5-0,9-1,9-1,9-0,0-1,9-3,7-3,7-0,0-2,8-5,5-5,5-0,0-4,0-7,9-7,9-0,0-4,9-9,7-8,9-0,9-5,9-11,8-8,9-2,9-6,9-13,8-8,9-4,9

2014

2,9

2015

5,7

2016

8,2

2017

11,9

2018

14,6

2019

17,8

2020

20,8

Anm.: Den beregnede mindreudgift ved et forløb med nulvækst i det offentlige forbrug er opgjort med udgangs-punkt i den forudsatte offentlige forbrugsvækst i Konvergensprogram 2013. Mindreudgiftern er opgjort i2014-niveau og tager udgangspunkt i forskellen i det offentlige forbrugs andel af BNP ifølge de to forløb(hvor både det offentlige forbrug og BNP er opgjort i løbende priser). Den forskel normeres via et bereg-net strukturelt niveau for BNP i 2014 (på ca. 1.970 mia. kr.), hvorved mindreudgiften kan opgøres i mia.kr. 2014-niveau. Det bemærkes endvidere, at når nulvækst opnås med fastholdt lønkvote, er besparelsenlidt større, end når nulvækst opnås ved uændret offentlig beskæftigelse og varekøb, jf. svar på finansud-valgsspørgsmål 391. Det skyldes, at deflatoren for det offentlige forbrug vokser hurtigere, når lønkvoten idet offentlige forbrug øges over tid.Kilde: Egne beregninger

Effekterne på vækst og beskæftigelse på kort sigt er illustreret med en beregningpå ADAM-modellen.Den foreslåede omlægning af de offentlige finanser fra offentligt forbrug til lavereskatter indebærer på kort sigt, at den samlede beskæftigelse reduceres med 5.000personer i 2014 og 6.000 personer i 2015,jf. tabel 2.Reduktionen i den samledebeskæftigelse kan henføres til, at offentligt forbrug har større beskæftigelsesind-hold end skattenedsættelser. På kort sigt vil det samme provenu anvendt til skatte-

lettelser derfor ikke være tilstrækkeligt til at modsvare beskæftigelsesvirkningerneaf nulvækst i det offentlige forbrug.På lidt længere sigt vil de gunstige strukturvirkninger af nedsættelser af person-skatten og selskabsskatten indtræde og hæve beskæftigelsen. Strukturvirkningerneafspejler først og fremmest et arbejdsudbud, som følger af lavere personskatter.Varigt skønnes beskæftigelsen øget med i størrelsesordenen 14.000 fuldtidsperso-ner. Samtidig vil de personer som ikke længere er i offentlig beskæftigelse gradvistfinde beskæftigelse i den private sektor.Udover højere strukturel beskæftigelse vil en nedsættelse af selskabsskatten med-føre flere investeringer, bedre kapitalapparat og dermed mere produktiv arbejds-kraft.Samlet hæves velstanden med omkring 17 mia. kr. (svarende 0,9 pct. af BNP),herunder kan omkring 7 mia. kr. tilskrives øget produktivitet, som følge af nedsæt-telsen af selskabsskatten, mens resten afspejler øget arbejdsudbud som følge afnedsættelsen af top- og bundskatten.Til sammenligning er det målsætningen i Vækstplan DK samlet at øge velstandenmed 40 mia. kr. i 2020. Allerede indgående aftaler, herunder aftalerne om envækstplan fra april 2013, vurderes at hæve velstanden med 22½ mia. kr.2I foråretvil regeringen følge op på Produktivitetskommissionens anbefalinger og kommemed yderligere forslag til, hvordan man kan hæve produktiviteten i dansk økono-mi og dermed bidrage til at indfri den resterende manko i vækstmålsætningen.

Det skal bemærkes, at nulvækst i det offentlige forbrug samlet set reducerer denoffentlige sektor frem mod 2020,jf. figur 1.Det kan med standard beregningsfor-udsætninger reducere antallet af offentlige beskæftigede i 2020 med 33.000 perso-ner i forhold forløbet i Konvergensprogrammet 2013,jf. figur 2.Nulvækst kan iso-leret set reducere antallet af offentlige beskæftigede i 2020 med 24.000 personerforhold til i dag. Hertil kommer, at de gennemførte reformer indebærer, at det of-fentlige forbrug kan vokse med 0,6 pct. om året realt i perioden 2014-2020. Detsvarer til at den offentlige beskæftigelse kan vokse med i størrelsesordenen 9.000personer frem mod 2020 i forhold til i dag. Beregningen forudsætter uændret for-deling af det offentlige forbrug på offentlig lønsum og køb fra den private sektor,jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål 477 af 9. september 2013.

Væksten i den offentlige sektor og det offentlige forbrug har betydning for denoffentlige service der kan tilbydes borgerne. I takt med at der de kommende årbliver flere ældre, som skal have pasning og pleje, vil der herfra komme en stig-ning i det offentlige forbrug, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes.Hvis der derudover ønskes et øget serviceniveau, vil det kræve en yderligere væksti det offentlige forbrug. I modsat retning kan effektivisering og modernisering afden offentlige sektor bidrage til at frigøre midler til at løfte serviceniveauet.Herudover kan udgifter til offentligt forbrug også bidrage til velstanden på længe-re sigt ved eksempelvis at understøtte øget uddannelsesniveau. Sådanne effekter erikke medregnet i ovenstående.Udover effekterne på BNP og beskæftigelse vil navnlig en afskaffelse af topskat-ten medføre en stigning i de målte indkomstforskelle. Således er det primært depersoner, som i forvejen har de højeste disponible indkomster, der vil opleve denstørste stigning i den disponible indkomst ved en afskaffelse af topskatten3.Dertil kommer, at finansiering af skattenedsættelsen gennem nulvækst i det of-fentlige forbrug kan have en indirekte fordelingseffekt gennem påvirkning af be-folkningens samlede forbrugsmuligheder inklusive forbruget af offentlige service-ydelser. Forbruget af offentlige serviceydelser er således gennemsnitligt set størreblandt de, der i et givet år har de laveste disponible indkomster. Eksempelvis erserviceforbruget relativt stort i aldersgrupperne, hvor mange er under uddannelse,i børnefamilierne og blandt de ældre4. Når omfanget af offentlige serviceydelserreduceres, vil dette således i højere grad mærkes blandt personer med relativt laveindkomster.34

Finansiering af skattenedsættelser gennem nulvækst i det offentlige forbrug

2014-niveau, mia. kr.

Skattenedsættelser:

Udmøntning af adfærdsvirkninger

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Virkninger af nulvækst i offentligt forbrug, hvor provenuet anvendes til skattenedsættelser

2014

1.000 fuldtidspersoner

Beskæftigelse i alt

-4,9

-6,0

14

2015

Varig

Pct.

BNP

0,0

0,0

0,9

Udviklingen i det offentlige forbrugs andel af BNP

ved nulvækst

Ændring i den offentlige beskæftigelse ved nul-

vækst