Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
FinansministerenDen 19. december 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del – §) af 20.november 2012 stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)Spørgsmål
Af VK regeringens 2020 plan fremgår det, at sundhedsområdet skal løftesmed 1½-2 mia. kr. årligt i perioden 2014-2020. Vil ministeren oplyse, hvilkenbetydning det har, hvis det forudsættes at Venstre fastholder dette, kombineretmed en generel nulvækst i det offentlige forbrug, i forhold til:– Hvor meget der skal spares i øvrigt i det offentlige forbrug, hvor stor bliverminusvæksten?– Hvordan vil en sådan minusvækst påvirke antallet af offentligt ansatte inden forden offentlige sektor generelt uden for sundhedsområdet?Svar
Med afsæt i Reformpakken 2020 vurderes en stigning i sundhedsudgifterne på1½-2 mia. kr. årligt i perioden 2014-2020 at øge realvæksten i det offentlige for-brug i omegnen af 0,3 pct. hvert år fra 2014 til 2020.Sundhedsudgifterne udgjorde i 2011 141,5 mia. kr. (2013-priser) svarende til 27pct. af det offentlige forbrug1, jf. svar på FIU alm. del spørgsmål nr. 119 af 6. december2012.I et forløb med samlet nulvækst i det reale offentlige forbrug i perioden 2014-2020 vil en stigning i sundhedsudgifterne på 1½-2 mia. kr. årligt fortrænge udgif-ter af samme størrelsesorden fra det øvrige offentlige forbrug, der i 2011 udgjordei alt 382,6 mia. kr. (73 pct.). Frem mod 2020 vil denne øvrige andel af det offentli-ge forbrug således skulle reduceres med i alt 10½-14 mia. kr. i forhold til niveaueti 2011, hvilket svarer til en reduktion på i alt 3-4 pct.En prioritering af sundhedsområdet kombineret med samlet nulvækst i det samle-de reale offentlige forbrug vil alt andet lige indebære, at antallet af ansatte påsundhedsområdet vil stige, mens antallet af ansatte på de øvrige områder i den of-fentlige sektor samlet set vil falde.
1
Det bemærkes, at der er anvendt en bred definition af sundhedsudgifter iht. internationale definitioner, der både indehol-der regionale sundhedsudgifter og øvrigt sundhedsrelateret forbrug til fx plejehjem og forskning mv.
Side 2 af 2
Hertil kommer, at det i en situation med nulvækst på længere sigt næppe er reali-stisk at opretholde en uændret offentlig beskæftigelse, medmindre der målrettetsigtes efter, at private virksomheder skal levere en mindre del af de skattefinansie-rede offentlige ydelser, og/eller omfanget af brugerbetaling sættes markant op,jf.svar på FIU alm. del spørgsmål nr. 121 af 7. december 2012.Med venlig hilsenBjarne Corydon
